Denne opskrift er sådan lidt meget på slump, så du må ikke tage mig det ilde op, men har din fulde frihed til at fuske lidt med opskriften

4 dl. lunken vand

50 gr. økologisk gær

2 spsk. økologisk olivenolie

½ tsk. salt m. sesam og lavendel fra Samsø Landkøkken – nok det dyreste salt jeg nogensinde har købt.

Et drys tørret ramsløg

Et drys tørret timian

Et drys pizzakrydderi

1 lille spsk. hvedeklid

CA. 600 gr.  økologisk Farina Tipo 00 fra Frumenta – farina betyder bare mel, men det er noget af det dejligste mel, at arbejde med. Og jeg ved helt ærligt ikke om det er 5-6-700 gr. jeg har brugt, jeg har bare puttet i til dejen føltes fin og god. Så stop mens legen er god, så dejen ikke bliver kedelig og tør.

Skal hæve en times tid.

Det var så min søndagsblog, der brude have været på i går, men vejret er alt for godt til, at sidde inde og skrive.

Derimod kan man jo godt tage en god bog med ud og læse i, og jeg kan varmt anbefale I løvens skind af Michael Ondaatje, den er så smukt skrevet. Han skaber nogle helt fantastiske naturbilleder i de første kapitler. Jeg er endnu ikke færdig med den, så jeg aner ikke hvordan den ender, men det jeg har læst indtil nu er ret smukt.

Forsat rigtig god Pinse

fra SusieQ

PS. Man kan jo godt dyrke lidt grønt, selvom man har en meget lille have.

Jeg kom til at tænke rigtigt meget over, hvor hurtigt alting skal gå her i vort samfund, da jeg stod ved kassen i banken, sammen med en kvinde der har Downs Syndrom.

Det tager tid for hende, at få skrevet under på banksedlen, at få sine penge ned i pungen, at få pungen ned i tasken, og at flytte sig væk fra skranken igen.

Bankdamen blev utålmodig, fordi der stod éen anden kunde og ventede. Hun bad kvinden med Downs Syndrom om, at gå til siden.

Bagefter oppe i Brugsen, dannede jeg mig hurtigt et overblik, og tænkte vi går til bageren senere, for der står nogen i forvejen.

Vi tog blomsterhandleren først, der var ingen mennesker. Bagefter var vi heldige, at der heller ikke var nogen ved kiosken og der var også fri ved bageren, da vi kom tilbage.

Men det er jo en skam, at jeg er nød til, at tænke over, at hun ikke skal genere andre mennesker med sin langsomhed.

Hvorfor skal det gå så hurtigt?

Hun kan ikke administrere netbank – under nogen omstændigheder.

Danske Bank har lukket for deres kasseekspedition i den by hvor jeg arbejder, og sidst jeg skulle hæve penge i deres automat var den i uorden.

Tror I vi kommer hurtigere frem og til hvad, med det tempo vi har på?

Jeg er selv en af de hurtige, har ret meget drøn på, og er lettere hyperaktiv.

Jeg kan ikke bare slænge mig i hængekøjen i flere timer, jeg kan i sådan cirka 5 minutter, men så der også et eller andet jeg lige skal ordne.

Men tror at vi misser noget, når vi ikke har plads til, at mærke os selv, og når vores samfund ikke har plads til mennesker, der er langsomme.

Det er jo ret tydeligt at vi ikke har det. For der bliver stort set ikke født flere børn med Downs Syndrom, dem udraderer vi før fødslen. Det lyder ikke rart.

Men er det ikke sådan det er?

Vi orker ikke at have mennesker i blandt os der anderledes, og alt for langsomme til vores hæsblæsende tempo.

Et tempo der for øvrigt også går ud over helt almindelige mennesker, uden syndromer. Folk går ned med stress som aldrig før.

Stress på en måde der ikke er til at spøge med, men som er rigtigt dyrt både menneskeligt, og samfundsøkonomisk.

Nogle kommer sig aldrig over det igen. Mens andre kan kæmpe sig tilbage til job og et nogenlunde liv igen, de vil dog fremover være mere sårbare over for stresspåvirkninger.

I en tid med arbejdsløshed, hvorfor skal alting så gå så stærkt?

Hvorfor kan vi ikke nyde livet lidt mere, lige som på Kreta, hvor man kan sidde og drikke kaffe og snakke og spille lidt kort?

Hvorfor er det ikke tilladt at unde sig selv en god pause?

Det er jo i pauserne det sker, det der med innovation og de gode idéer.

Det er når hjernen får lov til, at slappe af og tænke på noget helt andet, at det geniale dukker op helt uventet og ud af det blå.

Det er når man stirre ud i luften og ikke laver noget, det er der min geniale designer veninde skaber alle sine opfindelser.

Hendes søster brokkede sig engang og sagde; “Anette, du laver da heller aldrig noget, du sidder bare der og stirrer ud af vinduet”.

“Jo jeg gør, jeg sidder jo lige og arbejder.” Var hendes præcise svar.

Måske skulle vi give hinanden lidt mere arbejdsrum, og plads også i kassekøen.

Jeg var engang selv en af dem, der stod helt oppe i nakken på folk, for at komme til, at placere mine varer på båndet.

Indtil jeg oplevede, at ham der stod bag mig,     ventede, og ikke lagde sine varer op, før jeg næsten havde fået betalt mine.

Det var sådan en dejlig befriende fornemmelse, at der ikke stod en bagved og skyndte på mig for, at jeg kunne blive færdig og få afsluttet min handel.

Siden da, har jeg selv holdt afstand.

For jeg kommer jo hverken hurtigere eller bedre frem, ved at stå oppe i nakken på den foran. Derimod kommer jeg mere afslappet og behageligere frem, hvis jeg giver den foran stående plads og ro til at få betalt sine varer.

Det giver faktisk også mig ro.

Jeg kan jo bruge ventetiden til at trække vejret dybt, og slappe af, og nyde en af dagens pauser.

Det er faktisk muligt, at holde pause i en kassekø, hvis man bare er bevidst, og trækker vejret opmærksomt, mens man tænker, åh dejligt, at få en pause.

Stress gør de værste ting ved os.

Børn bliver indlagt med mavepine.

Voksne bliver vanvittige og laver ‘road-rage’ altså skælder ud på medtrafikanter – ja de kan sågar finde på at slå på dem, i bare stressfrustration.

Det er ikke særligt rart, at være så stresset, at man skælder ud over det mindste.

Så er det langt mere behageligt, at være afslappet og nyde øjeblikket

Rigtig god søndag

fra en forårsramt søndagsblogger, der var så heldig at få et læs hestemøg fordelt i haven i går.

SusieQ

På egnen, hvor jeg voksede op, var der mange små veje med ikke ret meget trafik, så jeg kunne fint bevæge mig langt omkring på cykel uden den store risiko.
Dengang var der også noget mere liv på landet end i dag, der var mange små husmandssteder der gav et dyrket land med mangfoldinghed og kolorit.

Glæden ved at cykle for at opleve landskab og vejrlig har jeg bevaret hele vejen …
Cyklen er for mig ikke et motionsredskab, men et brugsredskab og et middel til at få gode oplevelser.
Jeg har så heller aldrig haft bil, og dét gør jo så cyklen næsten uundværlig …

Nå, men een af mine pointer er, at det dengang jeg var ung, blev regnet for at være en lille smule bagstræberisk at bevæge sig rundt på cykel …
Det var noget børn gjorde, og så selvfølgelig de der ville være seriøse cykelryttere.
Og så selvfølgelig gamle onkler og mostre, der havde brugt den hele livet og ikke rigtig var fulgt med tiden.
Jeg oplevede derfor også, både som barn og senere i livet at jeg stod ret alene med dén interesse …

De fleste regnede vel med, dengang, at cykling til andet end konkurrence- og motionsbrug helt ville forsvinde i løbet af få årtier.

Men nej!
Igennem den sidste snes år er det blevet mere og mere almindeligt at folk tager på cykelferie, og flere og flere rejsebureauer tilbyder cykelrejser …
… hvor man gør præcis som jeg gjorde, da jeg var dreng – kører rundt på veje og stier og oplever og indsnuser natur, kultur og landskab …
I et lempeligt tempo, og overkommelige afstande …
Typisk omkring 50 km. om dagen, det lyder voldsomt for nogle, men de fleste kan faktisk ret hurtigt træne kroppen op til at klare sådan en tur hvis terrænet ikke er for bakket …

Det er en god måde at komme frem på, man er meget tættere på landskabet end hvis man rejser i bus, og der er mere afveksling end hvis man vandrer – tror vandreferier mere er for de lidt meditative ….

Jeg var for tre år siden på en tur med guide, i Østrig – en let tur langs Donau …
Dén gruppe, der mødtes på turen, har holdt sammen lige siden og dét synes jeg er ret imponerende …
Det sker tit, at man mødes på en charter-rejse, og nogle aftaler de vil ses igen, men som regel bliver det ikke til det helt store …
Men for vores cykelgruppe er det anderledes …
Vi har lige overstået vores fjerde selv-arrangerede cykeltur hér i Danmark, og den femte er allerede planlagt …
Nogle af os har været sammen et par stykker fra gruppen på andre cykelture, og ellers kan vi jo snakke om hvad vi hver især har oplevet og kan anbefale ….
Der var 18 på turen og de 14 af os er med på de selv-arrangerede ture – hvis vi ellers kan, og det har de fleste kunnet indtil nu …

Vi er nok stadig forholdsvis få, der bruger cyklen på dén måde, man møder i hvert fald ikke tit andre cyklister uden for byområderne, end netop motions- og sportscyklister – og cykelturister om sommeren …

Men dén her måde at bruge cyklen på er jo næsten en livsstil for sig selv, så det er da fint hvis de af os der er interesserede i det, kan holde kontakten.

Det er jo noget en anden kategori af vejfarende friluftsfolk, motorcykel-folket, har en lang tradition for at være sammen på kryds og tværs i diverse klubber og til træf …

Hvorfor ikke arrangere fornøjelsescyklings-klubber og -træf … ???
Jeg giver hermed ideen videre ….

Fra den ene dag til den næste er tulipanerne pludseligt sprunget ud, og de sidste krokus skal virkeligt nydes, for de er her kun kort tid endnu.

Frøerne kvækker om kap, og lægger bunker af æg.

Det er utroligt som grokraften og livets mangfoldighed folder sig ud i et tempo så man næsten mister pusten, og tænker uh nu er jeg allerede bagud med køkkenhaven.

Der lå sne i sidste uge og nu vælter ukrudtet (det krudt der ikke kan spises og også noget der kan spises) op.

For eksempel skvalderkål og brændenælder de er allerbedst nu, hvor de er nye og helt friske, til salat og supper.

Det varer nok heller ikke længe før du kan høste ramsløg, men pas på, hvis du ikke ved hvad du skal se efter, for de har et par dødelige lighedsfæller, så du skal vide præcist hvordan de ser ud og lugter, så du ikke tager fejl af liljekonval og høst-tidløs, dem kan du nemlig dø af.

DR.DK har en fin side, der viser forskellen:

http://www.dr.dk/sundhed/dinsundhed/Foraar/2012/0501111607.htm

Det er fantastisk alt det man kan finde og spise i naturen, men man skal vide hvad man går efter og lærer det ordentligt.

Bare fordi noget er naturligt, er det ikke sikkert det er ufarligt at indtage.

Rigtig god søndag

fra SusieQ

De spurgte mig jævnligt om jeg havde læst bogen (dengang var der kun éen) men det havde jeg ikke, og følte absolut heller ingen trang til, at læse noget så fjollet.

Da jeg blev fastansat i en anden institution, og rejste derfra, ja så gav de mig naturligvis Harry Potter og De Vises Sten, i afskedsgave. Det var lige op til en juleferie og jeg havde ikke så meget andet at lave, så jeg læste bogen, og var fuldstændigt solgt.

Købte sågar et emblem, hvor der dukkede ordet Seeker op, når man varmede Gryffindors våbenskjold op.

Min søster synes, at nu rablede det vist; ”Du har da aldrig været fan af noget som helst før!” ”Du er voksen og er fan af en troldmandslærling???????”.

Det var før hun så filmen, jeg havde kun læst bogen.

I går var jeg til generalforsamling i Merkur og hørte Steen Hildebrand, fortælle om; ” Fra konkurrenceevne til livsevner” og det er lige gået op for mig, at jeg også er blevet fan af ham.

Hvad i alverden har en omkringflyvende grønskolling fra Hogwarts og en aldrende professor fra Århus så med hinanden af gøre?

Du vil sikkert give min søster ret i, at NU rabler det da vist for konen.

Jo, det jeg synes de har tilfælles, er at de udfordrer de gængse fastlåste holdninger til læring og gængs tænkning om tingenes tilstand.

Steen Hildebrand startede med at sige, at det nok i virkeligheden ikke var så skidt for eleverne med den lockout.

Pyh, der blev jeg godt nok lettet. Jeg havde lige nået at få total dårlig samvittighed over, at jeg ikke meldte min søn til pc matematik og ekstra dansk på internettet, og heller ikke terpede de ting, han så åbenlyst ikke får gennemgået i skolen i disse uger, som jeg har set i nyhederne, at det gør andre ansvarlige forældre. Der er jo undervisningspligt i Danmark! Så når lærerne ikke må, så må vi selv gøre det.

Så langt var jeg ikke helt nået. Jo jeg havde da punket ungen lidt og sagt; ”Skal du ikke læse noget? Har du været inde på elevintra og set om du har fået nogle lektier for? Hvad har du lyst til, at lære noget om i disse uger?”

Men længere var jeg ikke kommet. Og da jeg så hvor aktive de andre ansvarlige forældre, de er, ja så følte jeg mig straks som en halv dårlig mor.

Indtil professoren altså lettede mit hjerte og løftede åget af mine skuldre.

Her kommer mit ’fejlbarlige’ referat fra hans og Crilles Bacher foredrag og deltagernes kommentarer. Eventuelle mærkeligheder kan måske skyldes min mangelfulde stenografi, mine egne tolkninger (og kommentarer) af det udlagte. Så Steen Hildebrandt eller Crilles Bacher kan ikke drages til ansvar for noget af nedenfor skrevne.

Han fortalte, at man lærer rigtigt meget af at undervise andre, det gør min søn så desværre ikke p.t.

Men det gør de store elever rigtig mange steder rundt om i landet, på frivillig basis. Og da vi ved, at det at gøre en god gerning er godt for immunforsvaret, så ud over at de lærer mere, så bliver de også sundere i disse uger.

Han sagde også, at i stedet for at lære engelsk i 1. klasse for at kunne konkurrere med 1.4. milliarder kinesere, ja så var det måske smartere, at lære kinesisk; så vi kunne samarbejde med de ufatteligt mange mennesker omme på den anden side af kloden. Vi er trods alt kun sølle 5 millioner altså:

1. 400. 000. 000 kinesere

5.000.000  danskere, så nogen alvorlig konkurrence kan der vist ikke blive tale om, fra vores side.

Samarbejde er en bedre strategi.

”Der var en gang en mand der ingenting kunne – men så kunne han heldigvis noget andet”.

Der er 100.000 unge i alderen 16 – 26 år der er udenfor systemet i Danmark.

Nej ikke 100.000 danskere – men 100.000 unge, der ikke er med i legen.

Det er mennesker der ikke duer til noget, men som duer til noget andet!

Der er en stor sammenhængskraft i Danmark – hvis man er indenfor!

Hvad med alle de unge, der er udenfor? Hvor stabil er vores sammenhængskraft mon i længden, hvis vi ikke lukker dem ind i varmen?

Hvad er det vigtigste og mest konkrete der kan gøres for børn?

Det er at styrke deres selvberoenhed, eller med et bedre ord deres livsevne.

At børn bliver selv styrede, altså indre styrede.

Kan mærke sig selv. Kender sig selv. Kender deres egen livsbaggrund og deres intelligenser.

Der er så mange børn, der er ude af sig selv, så meget at de må på Ritalin for at passe ind i skolen og sidde stille de mange timer de skal opholde sig der.

Du læse lidt om problematikken her: http://www.information.dk/302543

En chefpsykolog i Århus kommune har på et tidspunkt udtalt at; ”Vi må medicinere flere unge mennesker for, at de kan sidde stille i skolen”.

Jo flere timer, de sidder stille, jo mere tror man at de kan lære?

Man må tage skeen i egen hånd derude og gøre noget der er godt. Så er det lettere at få tilgivelse bagefter.

Politikkerne snakker om at børnene skal være 35 – 37 timer i skole om ugen.

Men hvad er indholdet? Hvad skal der ske i timerne?

Parlamenterne er ubevidste, derfor må vi andre gøre noget.

Gode samarbejdsevner bliver mere væsentlige, på grund af de stedse skiftende relationer med flere forskellige typer mennesker.

Klodens tilstand tvinger os til, at kunne samarbejde om ressourcerne.

Marie Karups manglende tværkulturelle færdigheder, er jo lidt en mangel på livsevne.

Vi bliver nød til at blive bedre til at begå os blandt andre mennesker. Også dem der er vidt forskellige fra os selv; både her i Danmark og når vi er ude i verden og skal samarbejde om en fælles fremtid.

Mind & life institute, http://www.mindandlife.org/ oplever nu at fonde og firmaer giver penge, så vi kan komme fra konkurrenceevne til livsevne.

http://www.youtube.com/watch?v=5o6_KB7tDbc på denne lille video fortæller de noget om, foreningen af videnskab og spiritualitet. Og noget om hvad meditation gør for vores hjerne.

Dem der i dag er unge, skal leve med svære beslutninger og omfordelinger.

20 % af verdens befolkning æder/ejer 80 % af det der findes på kloden.

CSR bliver helt anderledes reelle værdier, der ikke kun er for sjov og noget der skal se godt ud på hjemmesiden, men virkelige opgaver vi skal forholde os til.

Den pædagogiske verden er også begyndt at forholde sig til, at vi skal leve mere bæredygtigt.

Du kan læse om det i nummer 86 fra Kognition og pædagogik. Høre om det på en konference om bæredygtig pædagogik der afholdes i maj. Læs mere herunder:

http://dpf.dk/indhold/konference-b%C3%A6redygtig-p%C3%A6dagogik-og-praksisudvikling

http://dpf.dk/produkt/tidsskrifter/kp124/kognition-p%C3%A6dagogik-nr-86

Crilles Bacher viste os en lille film om Sir Ken Robinsons tanker om, hvorfor skolesystemet ikke virker, helt så godt som det burde.

Den visuelle gennemgang af hans teori kan du se her: http://www.youtube.com/watch?v=zDZFcDGpL4U

Der er 450 elever i Københavns centrum, der ikke er plads til på Københavns gymnasier.

En rektor havde 50 af de ’måske egnede’ til optagelsesprøve, og dumpede dem alle sammen, hvilket hun fik ros for. Jamen for pokker, hvad tror I da det koster, at de ikke får chancen – ikke en eneste af dem?

Jeg var aldrig selv kommet i gymnasiet, hvis timingen havde været lidt mere uheldig. Jeg dukkede aldrig op til translokationen efter 9.klasse, fordi jeg imellem tiden var blevet smidt ud hjemmefra.  Mit første år i gymnasiet var bestemt ikke noget, at råbe hurra for, det var med nød og næppe, jeg klarede mig videre til 2.g.  Her fik jeg nogle fag og bøger, jeg virkeligt synes var spændende. Blandt andet en kæmpe stor grøn bog, der hed Økologi, og situationen på hjemmefronten var lidt mere stabil. Så jeg fik min Matematisk/naturfaglige studenter eksamen, men det kunne lige så godt være glippet.

At man ud af 50 unge mennesker ikke kan finde en eneste, der er egnet, er noget af en fiasko for skolesystemet. Eller for optagelsesprøverne.

Hvorfor skal vi miste mere end 80 % af vores kreativitet når vi kommer gennem skolesystemet?

Eller som Crilles Bacher sagde ”I stedet for at skolemodne drengene til skolen, skulle man modne skolerne til børnene”.

Se Sir Ken Robinsons film ovenfor, og få dette forklaret visuelt:

Giv et menneske den opgave at finde så mange forskellige ting man kan bruge en papirklips til, og de fleste vil kunne finde på 10 – 15 ting. De bedste vil finde på 200 forskellige ting.

Hvis man giver 1500 0.klasser den samme opgave vil 98 % af dem scorer på geni niveau. Spørger vi de samme børn i 8-10 års alderen er det kun 50 % der kan finde på så mange ting, og ja som voksne er den kreative innovationskraft altså faldet til, at det kun er få genier, der er så kreative.

Så hvad er det lige skolen gør ved vores børn?

Har du lyst til, at læse mere om emnet, så kan jeg foreslå disse bøger:

Claus Buhl
”Talent. Spørgsmålet er ikke om du har talent men hvordan”

http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/historie-samfund/9788702081695/~/media/Files/Talent_Gratis_kap%204.ashx

Steen Hildebrandt

”Børnene er det vigtigste – fremtiden, skolen og barnet”

http://www.steenhildebrandt.dk/

”Empati” af Jesper Juul, Peter Høeg, Michael Stubberup, Helle Jensen, Jes Bertelsen og Steen Hildebrandt er en vejledning i, hvordan man udvikler sine empatiske evner. Empati er evnen til indføling, til at sanse og forstå andres følelser og er et fundament for at binde menneskelige fællesskaber sammen. I bogen diskuteres det, hvordan man kan opøve sine empatiske evner og opnå en større selvforståelse.

Har lige set et højskole indlæg fra Kristeligt dagblad, i et indlæg om Vrå højskole, som jeg selv gik på, skriver Morten Mikkelsen: “Mange unge forlader folkeskolen med en masse nederlag i bagagen og en følelse af ikke at slå til. Her kan højskolerne træde til, give de unge tid til at opdage, de kan noget, og dermed klæde dem på til fremtiden.”

Jamen helt ærligt, hvorfor kan skolen ikke få de unge til at opdage at de kan noget? Undskyld skoler, det ved jeg selvfølgeligt godt, at I for det store flertals vedkommende også godt kan, men hvorfor skal denne gruppe unge vente til de kan komme på højskole, med at finde ud af, at de kan noget?

“Hvis du ikke kan noget, så kan du noget andet!” Steen Hildebrandt.

Jeg var selv fuldstændigt hyperaktiv, da jeg gik på Vrå højskole. Ud over kunstlinien, som var mit hovedfag, så kastede jeg mig ud i fotografering, digtning, folkedans, svømning, yoga og gik til foredrag oppe i Vrå og hørte gamle mennesker fortælle om Antroposofi og Den almennyttige andelskasse Merkur, ja det var helt tilbage i 1986.  Jeg skulle bare have så meget som muligt ud af mit halve år. Det føltes som en stor legeplads.

Hvis vi skaber en generation af mennesker, der ikke aner hvad empati er for noget, og som heller ikke tror de kan noget som helst konstruktivt, så skaber vi et farligt samfund.

Hvis vi ikke arbejder for, at mennesker formår at være indre styrede, bliver vi nød til at skaffe flere politifolk til at lave ydre styring, det lyder for mig som et utrygt sted, at opholde sig.

Lad os lave kærlige børnehaver og skoler, hvor børn kan udvikle sig og bevare deres medfødte kreativitet og forskertrang.

Så de kommer ud med en grundfæstet viden om, at de kan noget!

Ha’ en dejlig søndag

fra SusieQ

http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=978-87-7514-362-7

Noget af det mange Agenda kontorer arbejder med, er udfordringen med de store regnmængder vi får på grund af det varmere vejr. Her er et forslag til et smukt tag, der er med til at opsuge vand:

http://www.youtube.com/watch?v=XmdBFanFzbc

På Agenda 21 mødet i går hørte jeg også om dette  anderledes 6 ugers selvvalgt uddannelse, jobkursus med fokus på bæredygtighed:

http://omstillingsagent.dk/?goback=%2Egmr_3776885%2Egde_3776885_member_229235077

Sidste tilmeldingsfrist er d. 21. april.

Det er ikke et minut for tidligt, at folk får øjnene op for, at det er nødvendigt, at vi selv; både du og jeg, din nabo og søster, moster og kollega og en du engang gik på kursus med, din ex-kæreste, og din bedstefar. Ja vi er alle sammen nød til, at finde en mere bæredygtig måde at leve på. Det nytter ikke noget at vente på at politikerne gør noget, de er alt for langsomme i optrækket, vi er nød til at gøre noget nu! Hver især og alle sammen.

Ved du ikke hvad et Agenda 21 kontor er for noget?

Her kan du se mere: http://www.la21centre.dk/site/Hvem_er_vi/

På dit lokale Agenda 21 kontor kan du få hjælp til, at finde ligesindede som du kan lave projekter sammen med. Det kan nemlig være svært at skulle løfte det hele selv, og det bliver så meget nemmere, når vi hjælper hinanden. Eller du kan melde dig på banen og bakke op om nogle af alle de projekter der allerede er i gang.

Der er mange udfordringer der skal løses, og nogle af løsningerne er rigtig sjove at være med i. Du behøver ikke være alene med dine tanker og idéer, for du kan få hjælp til at finde nogen af lege med. Nogen der også gerne vil leve mere bæredygtigt, og være med til at løse både sociale, økologiske og inklusionsmæssige udfordringer.

Held og lykke

Skriv gerne tilbage hvis du får nogle sjove oplevelser ud af det

Rigtig god søndag

fra SusieQ

De er få, men skiller sig ud, ikke på grund af deres størrelse, men på grund af deres værdigrundlag, der omfatter mere end, at tjene penge til aktionærerne.

Politiken har skrevet lidt om, at de klarede sig bedre gennem finanskrisen end de fleste andre banker. Sikkert fordi de går ind for ordentlighed, og ikke låner penge ud til højre og venstre, og heller ikke til hvad som helst. Hvis du vil låne penge til en stor 4 hjulstrækker eller et andet meget benzinslugende køretøj, så er det nok ikke Merkur, du skal forsøge dig hos, for de kan finde på at sige nej.

 http://politiken.dk/tjek/penge/dinepenge/ECE1846499/finanskrisen-har-givet-vild-vaekst-hos-baeredygtige-banker/

Merkur er ikke den eneste bank i Danmark, der har et anderledes værdigrundlag end de fleste andre banker. Oikos er en bank der går op i at give mikrolån og dermed støtte udviklingen i fattige områder af verden.

http://www.oikos.dk/idd3.asp

Nordisk folkecenter for vedvarende energi skriver her  http://www.folkecenter.dk/dk/news/int/baeredygtige-banker/  lidt om de bæredygtige banker, både her og i udlandet.

Så fandt jeg lige denne side om det at skifte bank http://skiftbank.nu/ Der giver et fint overblik over de forskellige banktyper, men er naturligvis farvet af, at de gerne vil have folk til at skifte til mere bæredygtige banker.

På denne side fandt jeg også http://www.faelleskassen.dk/hjem/groen-fornuft/ en bank, der støtter bæredygtige grønne tiltag.

Her er en mere kritisk tilgang til “de nye” bæredygtige banker http://camphausen.blogs.business.dk/2010/11/01/b%C3%A6redygtige-banker-det-nye-sort/ så du ikke blot får en en-øjet ukritisk rosende omtale - jeg kan jo heller ikke garantere for de små bankers solvens og det er på eget ansvar, hvis du skifter bank, ligesom hvis du bliver hvor du er

Her har bladet Naturli’ også skrevet lidt om de anderledes banker http://www.naturli.dk/naturli-viden/livsstil/8183-gronne-banker-ingen-penge-for-pengenes-skyld

Hermed håber jeg at have oplyst om, at der findes en bæredygtig bankverden.

Rigtig god Påske

fra SusieQ

Tonen har – som bekendt – nogle gange været barsk – også urimelig hård, kunne man mene …

Der har været snakket meget lidt om løsninger.

Men faktisk er der igennem længere tid vokset et helt netværk frem omkring fænomenet sociale virksomheder.
Det vil sige virksomheder, der fungerer på helt ‘normale’ vilkår, men som dog ikke (nødvendigvis) er orienteret imod at give overskud, men har som et grundlæggende formål at beskæftige folk der ikke rigtig passer ind andre steder.

Een af disse er Café Kaffegal i Århus.
http://www.cafekaffegal.dk 

De skriver i deres ‘programerklæring’, at deres vision dels er, i lige grad at skabe profit, som at tilgodese en social mission, idet de giver mulighed for beskæftigelse på forskelligt niveau for psykisk og socialt sårbare mennesker.

Dén profit, de så får, deler de lige over.
Den ene del geninvesterer de i caféen.
Den anden del udloddes til forskellige socialt engagerede projekter.

Jeg synes, det er en spændende ‘mellemvej’ mellem det almindelige arbejdsmarked, det civile samfund, og de offentligt støttede tilbud, og een af flere veje til fornyelse.

Folkene bag er foreningen ChangeMakers
http://www.changemakers.dk/
Initiativtageren til foreningen er Brian Sørensen, der betegner sig selv som social entreprenør og holder foredrag både om social entreprenørskab og socialøkonomisk virksomhed.

Synes ikke jeg havde noget på hjertet i søndags og fik derfor ikke skrevet blogindlæg.

Men i dag har jeg modtaget Pengevirke nr. 1 2013. Tidsskrift for ny bankkultur – der udgives af Merkur og Cultura Bank.

Der er ret mange artikler i bladet denne gang, som omhandler ting vi har skrevet om her på bloggen, derfor synes jeg det er relevant at give eventuelle intereserede et link til bladet:

https://www.merkur.dk/LinkClick.aspx?fileticket=BTz0gqztQNQ%3d&tabid=436

Der er artikler om Transistion Towns,  om nye fællesskaber. Om tag haver og om at dyrke Nørrebro. Om Lone Dröscher Nielsen der har reddet over tusind orangotangunger og meget mere.

Det kan af og til godt føles lidt op af bakke, at sidde og skrive blog indlæg og gerne ville være miljøbevidst og samtidig, er der forhindringer, både indre og ydre, som gør, at jeg synes tingene går for langsomt.

Men når jeg ser et blad som det nye Pengevirke, bliver jeg helt glad i låget over hvor mange dedikerede mennesker, der findes rundt omkring i verden, der alle arbejder på at skabe nogle fællesskaber, hvor alle trækker i samme retning og gerne vil det bedste for vores klode.

Der er også et par e-mail adresser i bladet: hvis du nu bor i nærheden af Ålborg og mangler et stykke jord at dyrke, så vil Anne-Marie dele sin økologiske jord med andre, set evt. sidste side. Der er også en mail adresse til DYRK Nørrebro, hvis du bor i den anden ende af landet, og også gerne vil dyrke noget jord, så kan de også kontaktes se s. 15.

Skønt at så mange gerne vil have jord under neglene, nu mangler vi bare at forårssolens stråler får smeltet den sidste sne, så kan vi komme i jorden igen.

Det glæder jeg mig helt vildt til.

Og det er jo slet ikke for tidligt at så lidt indendørs til senere udplantning

Så det kan du jo gå i gang med, mens vi venter på at solen får magt.

Rigtig god påske

fra SusieQ

Hvad nu hvis vi alle sammen kun købte økologiske og biodynamiske varer?

Ved du godt, at hvis bare 5000 forbrugere ændrer adfærd, så kan man ændre vareudbuddet i butikkerne?

http://www.okologi.dk/

Hvad nu hvis vi tog demokratiet dybt alvorligt, og gav børn stemmeret?

https://www.youtube.com/watch?v=TQmz6Rbpnu0

Hvad nu hvis; alle genbrugte det, andre ikke gad bruge længere, og selv gav deres ting væk, når de var blevet færdige med dem?

På Randbøldal museet, inviterer frivillige til genbrugsmarked d. 24. & 25. marts. Se mere her http://www.vejleegnensmuseer.dk/arrangement_marts2012.htm

Hvad nu hvis; alle forlag tænkte sig om, og kun udgav bøger der var til gavn og glæde for helheden?

Har lånt nogle bogtitler fra http://www.plantarum.dk/ da jeg tænker, at flere af jer, vil finde dem interessante, se mere nederst i blogindlægget.

Hvad nu hvis alle kunne gå glade og mætte i seng hver aften?

Hvad hvis vi alle lærte at samle frø og dyrke grøntsager?

http://seedfreedom.in/declaration/ & http://www.navdanya.org/ & http://www.froesamlerne.dk/

Hvad nu hvis al transport var muligt på et ‘brændstof’ lavet af havvand?

Hvad nu hvis vi gav hinanden et lift, når vi skulle nogen steder?

Hvad nu hvis alle parcelhuskvarterer deltes om deres haveredskaber og maskiner?

Hvad nu hvis vi blev bevidste om, at det rent faktisk er godt rent drikkevand, vi skyller vores afføring ud med?

http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=3287

Hvad nu hvis alle skoler arbejdede frem mod, at styrke det enkelte barns helt unikke evner, og støttede børns opfindsomhed og udforsker trang?

Hvad nu hvis alle lærte at give en hånd med, når nogen havde brug for ekstra støtte?

Hvad nu hvis ingen ville acceptere, at børn ikke trives på grund af mobning?

Hvad nu hvis alle gravide fik den støtte de har brug for, for at udvikle den optimale tilknytning til deres nyfødte barn?

Hvad nu hvis alle nybagte mødre fik omsorg og hjælp til, at amningen fungerer før de bliver sendt hjem? Hvad nu hvis børn kun oplevede kærlige hænder i deres opvækst.

https://www.youtube.com/watch?v=OPSAgs-exfQ

Hvad nu hvis vi turde stille flere spørgsmål, undre os højlydt over de ting der er ulogiske, uretfærdige, eller bare stik imod sund fornuft?

Du ønskes en rigtig dejlig søndag

fra SusieQ

Hvad nu hvis; mennesker der havde en fællesdrøm om en bedre og mere bæredygtig verden kunne finde hinanden og turde bygge noget op sammen?