Lev mens du gør det, elsk mens du tør det

Nej det er ikke Nick og Jays sang, selvom jeg godt nok kan høre melodien inde i hovedet, men derimod Piet Heins berømte digt, der falder mig ind nu.

Min genbo på 48 år døde i dag af et hjertestop.

Jeg bliver 48 til august.

Døden sætter livet i perspektiv.

Alt det man ikke når

Alt det man gør fordi man skal

Alt det man undlader, fordi der ikke er tid

Eller råd

Eller pligter der står i vejen

Alt det liv man gerne vil leve, men ikke tør

Fordi man tror, andre så vil tænke noget dårligt om en

Eller man selv er angst, for konsekvensen af at tage springet

Har du duftet den uægte jasmin?

Den blomstre lige nu, og har den mest øresønderrivende duft

Kraftig og sødmefyldt og fyldt med genkendelsens minder

Minder, det er det man bliver til, når man er død

Minder i hjertet på dem der elskede en, og i tankerne på dem, der bare vidste hvem man var.

Om 100 år er alting glemt, sagde de gamle

Det passer ikke helt, fordi der dog er nogle mennesker, der bliver mere end 100 år og stadigt kan huske helt tilbage til de var 3 år. Men jo, der vil ikke være mange der husker en, 100 år efter man er død

Husker du selv at leve?

Gør du det du er bedst til?

Giver du til verden, eller bakser du også med selvmedlidenhed og har ondt af dig selv, så du glemmer at se det smukke under det er, at verden stadigt er fyldt med blomstrende træer og buske?

På trods

På trods af at livet nu er slut for endnu et menneske

Så blomstre verden bare videre

Træer og buske er ligeglade

De ER bare

 

Du ønskes et rigtigt godt liv, med evnen til at nyde skønheden omkring dig

De bedste hilsner fra SusieQ

 

 

 

6 kommentarer

Trackback

Kommentar(er)

  1. Lotte, 11/6-2012 kl. 10.45

    Et smukt, smukt tankevækkende indlæg…

    Tak for du deler…

  2. Henning, 27/6-2012 kl. 16.15

    » Jeg tror på den store moralske værdi af at sige det gale i det rette øjeblik!« Citat af Piet Hein.

    Nej det er ikke Nick og Jays klage sang.

    De har som de fleste overset at digtet består af 4 linier. ;-) – Måske fordi de har ikke læst digtet, men bare siger de andre siger.?

    Digtet er sådan her:)

    Husk at glemme bagateller.
    Husk at nemme hvad det gælder.
    Husk at elske, mens du tør det.
    Husk at leve, mens du gør det.

  3. Henning Simonsen, 10/7-2012 kl. 15.20

    Det med at glemme bagateller er ikke uvæsentligt og så er det det med at nemme …..At kunne føle på andre og på situationen at kunne nemme at holde om og kæle med hinanden, Vi kan aldrig skrue tiden tilbage og elske bag efter det er forsent,,,, når pyt jeg har et liv at leve …… så fuck det her filosofi

  4. Susie, 16/7-2012 kl. 21.36

    :-)

    Tusind tak for jeres kommentarer.

    Får mig til at tænke på et citat:
    “Det du fortryder mest, er ikke den kærlighed du ikke fik, men derimod den kærlighed du ikke gav”.
    Kan desværre ikke huske ophavsmanden eller kvinden, men tror der er meget visdom i de ord.

  5. Henning, 21/7-2012 kl. 11.23

    Susie jeg fortryder kun alle de gange jeg har sagt nej for hurtigt fordi det er det ord der er lettest at sige :) Der findes jo ikke et nej det er somregel mulighvis jeg mener.:)

  6. SusieQ, 21/7-2012 kl. 12.54

    Ja det lærer man (forhåbentligt) når man har børn! Jeg har i hvertfald været nød til det, fordi der konsekvent røg et nej ud af munden på mig, hver gang min søn spurgte om noget – og det er jo noget sludder, selvfølgeligt skal man ikke sig nej til alting.
    Så måtte jeg tilbage og korrigere og sige, jeg mente faktisk ikke nej alligevel, men…. og så kommer man let til at være sådan en mor man kan køre om hjørner med, og ikke ved hvor man har – SÅ det er en god idé lige at lære at tænke sig om, før man siger nej. Måske er det i virkeligheden et ja, eller måske eller muligvis, som du netop siger :-) Tak for indsparket – det er det allerbedste ved en blog, at folk skriver tilbage :-)

RSS-feed til dette indlægSkriv din kommentar: