Et lille digt
Skrevet af SusieQ, 12/7-2012 kl. 17.34 | Ikke kategoriseret | Skriv den første kommentar
“Pas godt på sommerfuglene
for de er skrøbelige
og går så nemt i stykker
Tro ikke
du bare kan leve
uden dem
Det er ikke op til dig
for de er vævet sammen
med dig i livets mønster
og deres korte liv
er fyldt af skønhed
- og dyrebart i Guds øjne.
Pas godt på menneskene
for de er skrøbelige
og går så nemt i stykker
Tro ikke
at nogen er mere værd
end andre
Det er ikke op til dig
Vi er her for at tjene
ikke for at herske
og de skrøbelige og forslåede
er dyrebare i Guds øjne.”
Ukendt
Fik dette digt forærende af min tidligere leder, et sted jeg arbejdede for mange år siden.
Hun kunne desværre ikke huske hvem der havde skrevet det, og jeg har forsøgt om jeg kunne finde ud af det ved at Google det, men uden held.
Hvis du ved det, må du meget gerne skrive det til mig, så vedkommende kan få den kredit for det som hun/han fortjener.
Eller hvis du i det hele taget ved hvordan man finder ud af; hvem der har skrevet hvad. Findes der en speciel web service til den slags detektiv arbejde? Ellers må nogen gerne lave det, for det mangler jeg ofte.
PS. jeg er ikke fortaler for nogen bestemt religiøs retning, men er multiist, og tror på det gode fra mange forskellige religioner.
Lidt lige som Japanerne der har noget med 2.7 religion i gennemsnit pr. indbygger, jeg tror jeg har 5.6 forskellige religiøse overbevisninger
Ha’ en rigtig god aften
fra SusieQ
Skriv din kommentar: