Tillidsfulde relationer
Skrevet af Leif, 26/1-2010 kl. 15.22 | Mennesker, tanker | 1 kommentar
Hvor der er krig, menneskerettigheder overtrædes, social uretfærdighed/miljøet ødelægges
er menneskelige relationer brudt sammen.
De præges af ikke-relationer, en tilstand, hvor mennesker er ophørt med at være ansvarlige
personer i et socialt samspil.
For at relationer skal være ansvarlige, kræves der tillid.
Helt enkelt må vi se hinanden ud fra et ligeværdigt perspektiv, hvor vi har samme værdi og rettigheder.
I enhver proces, samarbejde og udvikling kræves der, vi har tiltro til hinanden.
Jo mere komplex et område er og jo flere mennesker der er involveret, jo mere tillidfuld
indstilling må vi have til hinanden. I ethvert udviklingsforløb tager vi en risiko.
Hvis noget, som er nyt og uudforsigeligt skal vokse frem kan vi ikke have magt over hele
udviklingsforløbet.
Vi må have tiltro til at alle involverede vil gøre sit bedste for et fælles resultat
Adfærd, som skal medvirke til at gøre os til sande mennesker indbefatter en ukendt faktor
og selvfølgelig en risiko.
Ligesom det lille barn, som lærer at forældrene vil gribe det efter de første spæde skridt.

Anne Moloney, 29/1-2010 kl. 16.18
Tillid er bare så vigtigt. Så grundlæggende.
Tillid kræver tid til at forstå den anden. Tillid kræver tid til at finde frem til konsensus.
Tillid er en udfordrimng i en verden, hvor de fleste (bevidst eller ubevidst) ligger under for lavt selvværd, præstationskrav og højt angstniveau.