Solsorteliv.

De sidste par dage, har jeg observeret en solsort, som vimser rundt på vor terasse for at
finde noget føde. Sne og kulde er barsk ved solsorten. Den har svært ved, at hakke i den frosne jord,og finde godbidder. Så jeg lagde et par overskårne æbler ud på terassens gulv.
Lidt senere, så jeg det kostelige syn, at solsorten hakkede i æblerne.

Solsorten er en dejlig fætter. Hannen kan være så fin i sin sorte, glinsende fjerdragt, så man
skulle tro den skal til fest. Ikke kun de gamle overvintrer, men også yngre solsorte bliver.
De yngler gerne i haver og parker, men som regel ikke inde i selve byerne.
Om vinteren hører jeg dens dybe sangtoner, som et djup, djup.
Om sommeren den smukke, bløde sang, som bevirker en dyb glæde hos mig.

Desværre hørte jeg på P1, at solsorten er i fare for udryddelse. Det må ikke ske
Dens strofer er en vidunderlig del af, at livet har smukke facetter.

1 kommentar

Trackback

Kommentar(er)

  1. Anne, 5/2-2010 kl. 16.11

    Jeg elsker også solsorten. Men i det hele taget er det skønt med fugle. Her ved vintertide er der meget fornøjelse ved at have et foderbræt. For eksempel uden for køkkenvinduet……….

RSS-feed til dette indlægSkriv din kommentar: