Professionalisering vs græsrødder

… hvor går ideer og tendenser omkring det enkle liv, og økologi, egentlig hen ad for øjeblikket .. ?
Har vi sejret os selv ihjel, lidt lissom arbejderbevægelsen …

For et års tid siden, var der en foredragsholder på Øko-Nets landsmøde, der talte om tre generationer af ‘grønne’ ..

Halvfjedser – eller måske rettere tresser – generationen, ungdomsoprørerne, der første gang begyndte at snakke om noget så latterligt som forurening …

Brundtland-generationen, inspireret af topmødet i Rio, og hele Agenda 21 idéen om at flytte bevidstheden om miljø og bæredygtighed ud i lokalområder, institutioner og virksomheder ..

Og til sidst klima-generationen, hvor både økologi og hele drivhuseffekt-problematikken for alvor er kommet på den storpolitiske dagsorden …

De tre generationers grønne aktivister er vidt forskellige …
Men de to første har dét til fælles, at de begge byggede på græsrodsaktiviteter.
Især Brundtland-generationen var / er meget eksperimenterende på det praktiske og helt jordnære niveau, og gør det til en del af eksperimentet, at skabe et liv med substans ved siden af livet på arbejdspladsen og i familien …

Dét aspekt synes at have noget trangere kår, i trit med at både økologi og Simple Living for alvor har fået fodfæste på de bonede gulve …

Klimabevægelsens stil er en noget anden end Brundtland-generationens …
Det er unge mennesker i politisk korrekt, men trendy og smart Øko-design, der fremlægger deres budskab med lap-top og projektor i top-tunede auditorier … og med en lidt af-viftende holdninger til de småskæve græsrødder fra de to foregående generationer …

Meget karakteristisk, husker jeg ved det pågældende møde een af de unge, meget saglige og velformulerede og IT-smarte unge kvinder ved det pågældende seminar, der lige havde fremlagt et slide-show der med meget effektfulde visuelle midler viste hvordan det halve Afrika var ødelagt af klimaændringerne – afsvedene eller oversvømmede marker, ødelagte afgrøder og sultne børn …
… hvorpå en ret moden herre (på min egen alder .. hehe .. ) forsigtigt rakte hånden i vejret og spurgte, ku’ vi ikke overveje at arbejde og forbruge lidt mindre hér i den vestlige verden …

… hvorefter kvinden så lidt desorienteret ud, og sagde som svar, OK, nu skal vi jo ikke lave dommedagsprofetier …

.. pointen er, at det nogen gange virker som to generationer, der egentlig har sympati for hinanden, men slet ikke snakker samme sprog ..
Og grunden er, at økologi, bæredygtighed og alternativ energiforsyning i dag er karrieremuligheder .. inden for både det offentlige og det private erhvervsliv ..

Derfor vil man for alt i verden hverken virke ‘flippet’ og useriøs – og heller ikke fremstå som om man ‘truer’ den veletablerede middelklasse-livsform med stort hus og to biler i garagen …
Næ, øvelsen går ud på at udvikle teknologier der sikrer at man kan bevare dén livsform, selv om det går ned ad bakke med de fossile brændstoffer …
Det er der nemlig penge og stillinger i …

… hvordan løser man lige dén …
Selv mener jeg, at der – banalt sagt – er brug for begge dele, forandring både ovenfra og nedefra …
Både ny teknologi, og eksperimenter på det lokale og private plan …
Jeg tror også, den nye generation ser sig i et reelt dilemma på dét punkt, men det er ikke helt nemt at få en dialog i gang …
Tidens løsen er jo, økonomisk ansvarlighed …
Så at overveje løsninger – nedsættelse af forbrug, og brug af lokale ressourcer, f. eks. – som betyder mindre økonomisk vækst, ja det er pr. automatik nærmest sabotage …
Osse selv om det ressourceøkonomisk er yderst fornuftigt …

Det ble’ måske lidt kryptisk .. så kommentarer og spørgsmål modtages gerne …

1 kommentar

Trackback

Kommentar(er)

  1. Anne Moloney, 13/6-2010 kl. 8.25

    Næh, jeg synes ikke det er spor kryptisk hvad du skriver, men klart og tankevækkende. Jeg fpr min del har fet mit første eksemplar af Træskoposten tilsendt. Det var bare så skønt. Som at få brev fra et kært familiemedlem, som man ikke har haft kontakt med i umindelige tider. Klods Hans Karavanen er et vaskeægte græsrodsinitiativ – og jeg er hvordan jeg end vender og drejer mig en vaskeægte græsrod.

RSS-feed til dette indlægSkriv din kommentar: