Personerne bag
Du er tunet ind på Danmarks første weblog om simple living. En blog, hvor dedikerede simple living-tilhængere skriver om alt fra hverdagsagtige begivenheder til mere filosofiske og politiske emner.
- Carl Slumstrup, Svendborg. Født 1954 – Jeg er “vokset op med enkelthed”, og er interesseret i praktiske, kulturelle og kreative alternativer til forbrugssamfundet: “Hvad er det vi vil” og ikke kun “hvad er det vi ikke vil”. Jeg er med i et par grønne / økologiske projekter, også hér med meget fokus på ‘de gode oplevelser’ ved sund livsstil og kontakt med naturen.
- Lene Lildholdt, Ørestaden, København. 35 år. Gift og har to små børn. Jeg har været med i Simple Living netværket i ca. to år og vil her mest ta’ udgangspunkt i Simple Living i hverdagen – lige der, hvor jeg er.
- Lisa Risager, (Vesterbro, København). Årgang 1960, sølvbrud og mor til 2 teenagere. Mit liv er ikke enkelt, men til gengæld er det fyldt med glæde og spændende oplevelser. Jeg skriver ikke så ofte, til gengæld står jeg for det tekniske (WordPress, design, administration af skribenter m.m.)
- Bolette Heggum. Årgang 1968, quinde, spirituelt væsen, mor, kæreste, kollega, veninde, menneske… lever for at være med til at give mennesker tilbage til dem selv …men lige nu for at finde roen i mig selv. Vil skrive udfra emnet fra storbychick til landsbytosse om alt hvad som sker udenfor og indeni mit liv. Er flyttet så langt ud på landet at de i lokal avisen reklamerer for oma magarine, hvor fedt…
- SusieQ Kierkegaard (Vejle) årgang 1964
Kom med i Simpel-livings internetgruppe oktober 2003 og i oprydningsgruppen januar 2004. Vil skrive om økologi, haven, livet, det der rør sig og som inspirerer i hverdagen; bøger, børn, natur, tanker og kærlighed :-) - Leif Stani Leszczynski, Vejle, årgang 1950. Er førtidspensionist. Uddannet inden for Handel/gennemført diakonskole. Er gift, 2 børn. Frivillig i en socialcafe. Inspirationen om et enkelt liv fik jeg, som et ungt menneske, da jeg deltog i U-Landsforeningen Svalernes klunserlejr. Blev fascineret af Abbe Pierres simple sociale kristendom. Samværet i lejren havde styrket min lyst til at leve et mere enkelt liv bl.a. materielt og i min tro, som ellers kritisk venstresnoet katolik. Senere levede jeg et år i et katolsk kommunitet, hvor vi bl.a. havde besøgstjeneste i et fængsel. Har jobmæssigt prøvet alt mellem himmel og jord: sømand, skibsværft, DSB, bibliotek,ekspedient, plejehjem og varmestuer m.v.
- Anne Moloney, årgang 1952. Samme mand gennem 30 år og to voksne børn. Jeg lever et relativt enkelt og ind imellem ganske ukompliceret liv på den lille ø i Smålandsfarvandet, Fejø, hvor jeg blandt andet afholder retreats.
- Lotte Hove, årgang 1969. Deler mit liv med Thomas og vores to drenge på fire og seks og bor i et lille hus i en landsby i et af Danmarks udkantsområder..
Vi skriver de fleste af ugens dage. Skriv gerne en kommentar til de enkelte indlæg. Det gør det hele mere levende. Har du mod at skrive et indlæg, så skriv en kommentar her på siden, og en af os vil kontakte dig.
På gensyn!

Karin Børsting, 31/10-2007 kl. 13.04
Vedrørende ulandsbistand
Prøv at støtte små forretningsdrivende i de fattige lande. På Kiva.org kan du selv finde frem til det menneske/den forretning du ønsker at låne penge til. Dine penge bliver betalt tilbage i rater og du kan så låne ud igen… På den måde er mange fattige blevet selvforsørgende. Nem og direkte bistand. jeg er ret vild med konceptet – tag et kik..
kærlige tanker
Karin
Q, 13/1-2008 kl. 1.02
Hej Karin
Tak for linket – det er en rigtig god idé.
Faktisk også at pengene kommer retur, så et andet lignende projekt, men der gav man pengene, hvilket også er helt o.k. med det er godt hvis man har chancen for at hjælpe flere.
venligst Q
Hanne Oustrup, 8/2-2008 kl. 20.51
Hej,
Netop hjemkommet fra en Skånetur med Ø-riget se http://www.oeriget.dk.
Ø-rigets leder er Vibeke Fenger. Det er et firma, som arrangerer rejser på Øerne i Danmark, men også ture til Tyskland. Hun var arrangør og leder af turen, som foregik med bus. Emnet var Simple Living, idet Ø-riget havde fået midler fra Socialfonden til at udvikle begrebet Simple Living indenfor Ø-turisme.
Vi var rundt og se på forskellige overnatningsprojekter og et enkelt Wellness projekt. Nogle af os forstod ikke ganske konceptet og bad om en forklaring.
Vi fik så at vide at Simple Living indenfor turisme blev forstået således, at turisten skulle kunne købe en total færdigpakke til en ferie, kur eller lign, hvor alt var arrangeret. Det kunne være særdeles luksuriøse tiltag, men måske også andre. Altså Simple Living var = færdigpakke.
Vi troede at Simple Living handlede om miljø, natur enkelt levevis, indre værdier og andre måder at gribe tilværelsen an på: alle de gode initiativer, som kunne bringe ro i sjælen og få øjnene op for initiativer, som ikke handlede om forbrug, sidste mode, handel og profit.
Men vi blev forklaret, at det handlede om at mennesker nu om stunder var så travle måske stressede, at de ikke selv havde tid til at tage initiativer vedr. planlægning af ferier, rekreation, afslapning eller hvile, således at alt skulle være arrangeret på forhånd.
Hvor er I blevet inspireret til den Blog om Simple Living.
Venlig hilsen Hanne Oustrup
Jens Johan Dahlkild, 8/2-2008 kl. 23.35
Hej Hanne!
Jeg var med på samme tur, og fik altså alligevel mange positive indtryk med hjem.
Men – “Simple Living” var af mig ved turens start forstået som et forsøg på at finde ind til noget af det oprindelige, noget af den egenart, som særligt de små samfund – ikke bare på de små danske øer – men også i andre af Danmarks yderzoner stadig har, og som i deres mangfoldighed kan danne basis for en værdifuld side i oplevelsesturismen.
Jeg mener – som du – heller ikke, at forkælelsestemaet i Ø-rigets fortolkning, var helt klar for mig i begyndelsen.
Jeg mener således ikke, at en turist, som ønsker “Simple Living” forventer, at nogen på et turistkontor på forhånd har løst alle problemer, arrangeret det hele, opfyldt alle individuelle ønsker, sørget for at nogen har pakket madkurven, lagt badekåben indbydende frem på sengen, sørget for at spa-badet er parat, så man bare skal slappe af og nyde livet.
Måske drømmer mange om noget sådant, men mon de så som turister fokuserer på begrebet
“Simple Living”? Dette kunne til gengæld gerne være blomster på bordet og et hjerteligt “Velkommen”.
Noget som kunne bekræfte de indre menneskelige værdier og give glæde og indhold.
Med levende hilsen
Jens Johan Dahlkild
Susie, 4/1-2009 kl. 1.57
Hm Hanne jeg synes ikke deres fortolkning af en simple-living ferietur helt harmonerer med det jeg forstår ved simple-living.
Her synes jeg Carls mange indlæg på bloggen her langt mere i tråd med hvad jeg opfatter som en simple-living ferie, prøv selv at læs mere fx. om Klods Hans Karavanen.
Men folk fortolker begrebet bredt, og p.t. er der vist ingen der har patent på begrebet, så det vil nok blive brugt i flæng, og opfattet forskelligt.