Højen Bæk
Skrevet af SusieQ, 15/9-2024 kl. 20.37 | Biodiversitet, infrastruktur, miljø, Natur | Skriv den første kommentar
Det enkle liv er også at passe på naturen. Eller måske er det netop det, som alting går ud på.
Passe godt på den indre og den ydre natur, så vi kan trives.
De hænger jo sammen.
Min indre natur bliver påvirket af hvordan jeg trives i verden.
Min indre natur har det virkelig godt ude i naturen.
Den ydre natur, trives bedst når mennesker er i harmoni, for så passer de også bedre på den ydre natur. Når vi kan mærke os selv, så passer vi bedre på naturen.
Vi smider ikke cigaretskodder, hvis vi holder af os selv og naturen, for den nagende dårlige samvittighed over for kroppen og over for ligegyldigheden over for naturen, er vi nødt til at fortrænge, for at holde afhængigheden ud, og smerten ved at være ligeglad.
Min nevø skiftede skole og fortalte mig, at det nye sted, smed de bare dåserne på jorden. Han kom også til det, lige som de andre, og tænkte bagefter; var det virkeligt mig der smed den dåse der?
Det havde han aldrig gjort før, men man hyler med de ulve man er sammen med, især hvis man er ung og sårbar og skal finde sin plads i en ny flok.
Det som trods alt glædede mig, var at han registrerede det, og følte at det var forkert at smide dåsen.
Så er der da en vished, en bevidsthed om hvad der er rigtigt og forkert, som måske kan få sin rette plads en dag, hvor han tør stå mere ved sig selv, og tør skille sig ud fra flokken og være et helt og stærkt menneske som kan stå selv, også når de andre gør noget, som føles forkert.
En del af min fritid går med at tænke over hvordan vi kan redde tysk strømfødt døgnflue, som er en art der har levet i Danmark siden istiden.
Den var engang 8 steder i landet, men i dag lever den kun i Højen Bæk.
Højen Bæk er Danmarks eneste bjergbæk, og så ren at den strømfødte døgnflue kan leve der.
Der er holistisk afgræsning på nogle af markerne ovenfor Højen Bæk, hvilket betyder at området ikke har været pløjet i mere end 10 år, men at det er blevet græsset af kvæg. Humuslaget i jorden er blevet tykkere og holder bedre på både CO2 og på næringsstofferne, så udvaskningen fra det område er mindre end fra de marker som bliver dyrket.
Kastanjely, et regenerativt gartneri, ligger også ovenfor Højen Bæk. Det siger sig selv, at her bruger man heller ikke pesticider og det regenerative betyder at man heller ikke graver i jorden, undtagen når man graver kartofler op med en greb. Ellers arbejder man bevidst med at forbedre livet i jorden.
Vejle Kommune har nu planer om at ville lave industri og motorvej langs med Højen Bæk.
Tværs over de regenerative bede og tværs over de holistisk græssede marker og måske allerværst gennem løvfrøernes og salamandernes habitater.
De forklarer at det vil være godt for naturen, de vil lave grønne korridorer som vil forbinde nogle grønne områder, så naturen kan få grønne passager.
De vil lave regnvandsopsamling fra de befæstede industriarealer, så der ikke løber beskidt vand ned i bækken.
Men proportionerne at den slags er som regel udregnet efter en ’20-års hændelse’, hvilket betyder at når vi har en ’100-års hændelse’, så løber de over, og det beskidte vand fra kommende industriområder, vil løbe direkte ned i Højen bæk.
Så er det nok slut med tysk strømfødt døgnflue også her.
Så har vi udryddet den på det sidste levested i Danmark.
Er det ikke lige meget med en døgnflue?
Er det ikke lige meget med en løvfrø?
Er det ikke lige meget med en salamander?
Jo det er da lige meget, hvis penge og vækst og mobilitet er det vigtigste der findes.
Så skide være med frøer, salamandere og døgnfluer.
Men inden i, i vores hjerte, så ved vi godt, at det ikke er lige meget.
Det er endnu et tab af dyrebar natur.
Det er endnu et tab af noget uerstatteligt.
“Gik alle konger frem på rad, de mægted’ ej det mindste blad at sætte på en nælde.”
Vi kan ikke få det tilbage, når først vi har ødelagt det.
Vi kan ikke reparerer os ud af biodiversitetstab.
Vi kan ikke fikse det, når først vi har slået livet ihjel.
Vi må leve med sorgen over at noget mangler, noget som var dyrebart, hvis ikke vi stopper op og siger; nej tak til industri og motorvej på uerstattelig natur i løvfrøernes rige, der hvor døgnfluer og salamandere også bor. De var her først, vi er kun gæster.
Skrevet af SusieQ | Skriv den første kommentar