Det enkle liv

Det enkle liv er også at passe på naturen. Eller måske er det netop det, som alting går ud på.

Passe godt på den indre og den ydre natur, så vi kan trives.

De hænger jo sammen.

Min indre natur bliver påvirket af hvordan jeg trives i verden.

Min indre natur har det virkelig godt ude i naturen.

Den ydre natur, trives bedst når mennesker er i harmoni, for så passer de også bedre på den ydre natur. Når vi kan mærke os selv, så passer vi bedre på naturen.

Vi smider ikke cigaretskodder, hvis vi holder af os selv og naturen, for den nagende dårlige samvittighed over for kroppen og over for ligegyldigheden over for naturen, er vi nødt til at fortrænge, for at holde afhængigheden ud, og smerten ved at være ligeglad.

Min nevø skiftede skole og fortalte mig, at det nye sted, smed de bare dåserne på jorden. Han kom også til det, lige som de andre, og tænkte bagefter; var det virkeligt mig der smed den dåse der?

Det havde han aldrig gjort før, men man hyler med de ulve man er sammen med, især hvis man er ung og sårbar og skal finde sin plads i en ny flok.

Det som trods alt glædede mig, var at han registrerede det, og følte at det var forkert at smide dåsen.

Så er der da en vished, en bevidsthed om hvad der er rigtigt og forkert, som måske kan få sin rette plads en dag, hvor han tør stå mere ved sig selv, og tør skille sig ud fra flokken og være et helt og stærkt menneske som kan stå selv, også når de andre gør noget, som føles forkert.

En del af min fritid går med at tænke over hvordan vi kan redde tysk strømfødt døgnflue, som er en art der har levet i Danmark siden istiden.

Den var engang 8 steder i landet, men i dag lever den kun i Højen Bæk.

Højen Bæk er Danmarks eneste bjergbæk, og så ren at den strømfødte døgnflue kan leve der.

Der er holistisk afgræsning på nogle af markerne ovenfor Højen Bæk, hvilket betyder at området ikke har været pløjet i mere end 10 år, men at det er blevet græsset af kvæg. Humuslaget i jorden er blevet tykkere og holder bedre på både CO2 og på næringsstofferne, så udvaskningen fra det område er mindre end fra de marker som bliver dyrket.

Kastanjely, et regenerativt gartneri, ligger også ovenfor Højen Bæk. Det siger sig selv, at her bruger man heller ikke pesticider og det regenerative betyder at man heller ikke graver i jorden, undtagen når man graver kartofler op med en greb. Ellers arbejder man bevidst med at forbedre livet i jorden.

Vejle Kommune har nu planer om at ville lave industri og motorvej langs med Højen Bæk.

Tværs over de regenerative bede og tværs over de holistisk græssede marker og måske allerværst gennem løvfrøernes og salamandernes habitater.

De forklarer at det vil være godt for naturen, de vil lave grønne korridorer som vil forbinde nogle grønne områder, så naturen kan få grønne passager.

De vil lave regnvandsopsamling fra de befæstede industriarealer, så der ikke løber beskidt vand ned i bækken.

Men proportionerne at den slags er som regel udregnet efter en ’20-års hændelse’, hvilket betyder at når vi har en ’100-års hændelse’, så løber de over, og det beskidte vand fra kommende industriområder, vil løbe direkte ned i Højen bæk.

Så er det nok slut med tysk strømfødt døgnflue også her.

Så har vi udryddet den på det sidste levested i Danmark.

Er det ikke lige meget med en døgnflue?

Er det ikke lige meget med en løvfrø?

Er det ikke lige meget med en salamander?

Jo det er da lige meget, hvis penge og vækst og mobilitet er det vigtigste der findes.

Så skide være med frøer, salamandere og døgnfluer.

Men inden i, i vores hjerte, så ved vi godt, at det ikke er lige meget.

Det er endnu et tab af dyrebar natur.

Det er endnu et tab af noget uerstatteligt.

“Gik alle konger frem på rad, de mægted’ ej det mindste blad at sætte på en nælde.”

Vi kan ikke få det tilbage, når først vi har ødelagt det.

Vi kan ikke reparerer os ud af biodiversitetstab.

Vi kan ikke fikse det, når først vi har slået livet ihjel.

Vi må leve med sorgen over at noget mangler, noget som var dyrebart, hvis ikke vi stopper op og siger; nej tak til industri og motorvej på uerstattelig natur i løvfrøernes rige, der hvor døgnfluer og salamandere også bor. De var her først, vi er kun gæster.

Fotograf Morten DD

Nørderi betaler sig.

Kombineret med den rigtige samarbejdspartner, så bliver det rigtigt sjovt.

Mødte endelig billedkunstner Mette Skov Mærsk, efter et par år, at have haft hendes visitkort, men først da to af mine veninder samme uge, helt uafhængigt af hinanden, sagde “Jeg tror du skal ringe til Mette Mærsk – jeg tror I skal lave noget sammen.”

Ja så fik jeg løftet røret, som man ville have sagt i gamle dage, og ringet til Mette.

Det er jeg utroligt glad for, at jeg gjorde, for det er der kommet denne her smukke bog ud af.

Bogen handler om den sjældne sommerfugl, den sortplettede blåfugl, som her i landet kun lever på Møn.

Vi har nørdet for at få bogen så præcis som muligt.  Vi har benyttet os af 5 nørdede mænd, med ekspertviden om sommerfugle, jeg har gennemset film om den sortplettede blåfugl 10 gange, for at være helt sikker på, at det vi skriver er rigtigt.

Mette der også er uddannet skovfoged, har også lavet research til hendes akvareller, så der hvor jeg skriver at sommerfuglen bliver spist af en mejse, undersøger hun sagen og ændrer sin første akvareltegning af en mejserede på en gren, til en mejserede i et hult træ, for der kan mejser bedst lide at bo.

Skønt med en nørdet faktatjekkende kollega, når man gerne vil lave en billedfagbog, som kan bruges i undervisningen.

Torben Binzer Meyer har lavet den smukke layout.

Hvis alle mennesker bare gjorde en lille bitte ting mere, hver eneste dag, så ville det skubbe udviklingen i en mere bæredygtig retning. For den lille bitte ting dagligt, som bliver en god vane, vi gør pr. automatik, giver råderum, til at lave en ny ekstra  bæredygtig ting om 3 uger, om det så er at genanvende og gengro dine selleri og spidskålsrodstokke. Genbruge dit kaffegrums i kompostbunken. Bytte kødet fra de 4-benede dyr ud med kylling eller fisk, og når du så ikke har spist kød fra 4-benede dyr længe, så smager det mindre godt. Du får måske overskud til at tage et kursus i”ZEN and the art of saving the planet”, og får medfølelse med kyllingerne, og lyst til at spise flere grøntsager i stedet for.

Måske tager du på stilhedsretræte, og oplever en dyb taknemmelighed over, at få serveret lækker vegetarmad, som et andet menneske har stået og lavet til dig. Taknemmeligheden, stilheden og enkelheden giver dig en aha oplevelse af, hvor lidt vi behøver for, at trives og være glade og tilfredse.

Vi behøver ikke købe alle de ting hele tiden. Vi bliver ikke lykkelige af, at vores taske har det rigtige mærke i ret lang tid, før det bare er en taske, som vi bruger og slider på.

Sparede du de 12.500 kr. til netop det mærke, og købte en helt almindelig taske, eller fandt en skøn taske i genbrug, så kunne du holde en måned fri, skrive nogle digte, male billeder, rengøre jorden og lave et grøntsagsbed, en kompostbunke, eller et biodiversitetsbed med hjemmehørende arter, så der kom værtsplanter og nektarplanter til insekterne. Eller du kunne plante oregano i en krukke og have din egen krydderurt lige uden for døren.

Så var den lillebitte ting pludselig blevet til noget STORT.

Var på stilhedsretræte i Skovhuset i Sdr. Vissing. Skovhuset

Der var en vegetar med på holdet og i stedet for at lave to retter mad, fik alle vegetarmad.

Anne Mette som stod for maden, lavede den lækreste mad.

Vi var stille når vi spiste. I starten var det lidt ‘højlydt’ at kunne høre de andre og sig selv tygge, mens der ikke blev sagt et ord.

Det som også sker når man ikke må tale, hverken med mad i munden eller uden, det er at alle ens sanser skærpes, men især smags-og lugtesansen. Maden smagte fantastisk.

Vi fik en brombærtærte til dessert på anden dagen – og den smagte så utroligt godt at jeg kom til at græde over det. Både over smagen og særligt af taknemmelighed, over at nogen stod og lavede så lækker mad til os.

Vi havde mange ledige timer på retræten, og sidst på eftermiddagen sad jeg og mediterede over stilheden.

Fik oplevelsen af at kunne læne mig ind i stilheden, og at noget større holdt mig.

Samtidig blev jeg bevidst om det lille rum jeg boede i. Enkelheden i rummet. Enkeltheden i maden. Hvor lidt man egentligt behøver, når man er opmærksom. Nyder måltidet. Har god tid til at være nærværende, og ikke har travlt med at fare af sted, og dække over de følelser, som man ikke orker at se i øjnene eller føle, men som vi konsumerer og forbruger for at dække over – den der nagende fornemmelse af, at livet bare flyver af sted med os, og vi ikke lever det liv vi drømmer om, når vi ikke har tid til at være nærværende, men bare javer af sted.

Hvor lidt vi egentligt i virkeligheden har brug for, for at være tilfredse.

En seng, et bord, en håndvask, mad på bordet – og tid til at trække vejret. Tid til at nyde solen og regnen. Tid til at smage maden.

Tid til at gå en tur. Så kan man være tilfreds, så gør en brombærkage en lykkelig.

Det er et enkelt og simpelt liv med fylde.

Invitation til Folketræffet for
Det Fælles Bedste i 2018
Hvis du ikke synes det er nok at drømme om et bæredygtigt
og økologisk Danmark, så kom og vær med, når vi holder Folketræf
for Det Fælles Bedste fra d. 10 – 13. maj i Vejle.

Folkeavisen udgivet af Det fælles bedste er netop udkommet i dag, du kan læse den her:

Folkeavisen_digital_lille version

Rigtig god søndag

fra SusieQ

Du ved det godt.

Der er ikke nær så mange sommerfugle, som da du var barn.

Kan du huske at du løb rundt på engen og prøvede at fange dem, alle de forskellige sommerfugle?

Eller at du stod helt tæt på en sommerfugl og studerede dens lange snabel, som den ruller ind og ud, når den skal suge nektar fra blomsten?

Nærstuderede de fantastiske changerende farver på vingerne og de mange små fine hår den har?

Hvornår så du sidst en sommerfugl? En der ikke var en kålsommerfugl?

Fald i antallet af sommerfugle

Vi er lige kommet hjem fra Berlin.

Midt i bydelen Kreuzberg, var der en lille firkant med vilde blomster, midt i byen, tæt op af en befærdet vej, over for det store fredagsmarked, tæt på floden.

En lille ø af natur – og sommerfugle!

På hele turen fra Danmark til Berlin og hjem igen, fik vi ikke et eneste insekt på forruden af bilen.

Det plejer man på denne årstid.

Biernes kummerlige tilstand har jeg skrevet om før, men du får alligevel et link til en TV udsendelse om bier.

DR2 USA indefra Den truede honningbi

Jeg kunne godt tænke mig at lave en folkebevægelse, der vil være med til at redde sommerfugle, bier og andre insekter, så vi ikke får en gold og tom verden uden liv.

Hvis alle nu såede bi – og sommerfugle venlige blomster i deres have og alle andre steder med en bar plet jord, mon ikke det ville gøre en forskel?

De steder hvor der lever sommerfugle er man naturligvis også nød til at beskytte. For når vi kun har monokultur i det meste af landet, så er der jo ikke plads til insekterne.

Når vi sprøjter de fleste af vores marker med gift, så dør bierne. Så dør insekterne. Så dør sommerfuglene.

Besøgte Romsø ud for Kerteminde sidste år. Øen er fredet og der bor ikke nogen fast på øen længere. Det som betog mig, var alle sommerfuglene. Først der, gik det rigtigt op for mig, hvor få vi har tilbage i resten af landet. Her på øen var de alle steder. Sommerfuglearter jeg ikke havde set i flere år, fordi vi har ødelagt deres levesteder.

Vi efterlader en meget fattigere verden til vores efterkommere, hvis de aldrig får lov til at opleve at stå og nærstudere en sommerfugl og se det smukke farvespil i dens vinger.

Skriv hvis du har specialviden om sommerfugle levesteder, blomster/planter, der er særligt gode for sommerfugle og bier.

Skriv hvis du har en rigtig god idé, til hvordan vi bedst griber det an.

På forhånd tusind tak fra fremtidens børn.

De bedste hilsner

SusieQ

PS. Har tilføjet et par links i vores blogroll der henviser til foreninger der arbejder for insekter og sommerfugle.

Vi kan godt gøre noget som små forbrugere.

Der behøver bare at være 5000 der ændre deres forbrugsmønster, for at ændre markedet.

Det så vi dengang folk begyndte at købe skyr i stor stil, og pludselig kunne det købes over alt.

Det samme med glutenfrie produkter.

Vi kan gøre det samme med palmeolien, bare med omvendt fortegn.

Hvorfor? Tænker du måske.

Jo fordi produktionen af palmeolie rydder vores regnskove.

Så bliver orangutangerne hjemløse.

Nå og hvad så? De kan da bo i en zoologisk have og så kan vi komme og se på dem.

Ja det kan de da, men når regnskoven brændes af slippes store mængde af CO2 ud i atmosfæren og bidrager til den globale opvarmning, så vi på et tidspunkt også bliver hjemløse, hvis vi ikke får stoppet op i tide.

Regnskoven virker som en temperatur regulator, der kan holde temperaturen nede – det gør alle skove.

De opsuger også CO2 fra atmosfæren og mindsker de katastrofale konsekvenser af, at vi brænder olie, gas og kul af.

Når skoven er væk har jorden ingen lunger til forvandle CO2 til Ilt.

CO2 laget holder på solens varme, der ikke kan slippe ud i rummet igen, og kloden bliver varmere og varmere.

Leonardo dicaprios miljøfilm  var på DR3 den anden aften.

Det var skræmmende at se den, og jeg så endda kun sidste halvdel.

Der er palmeolie i stort set alt; kammerjunker, kiks, kager, muslibarer, is osv.

Det er fordi det er billigt. Og det nemt at bestikke Indonesiens politikere til at give lov til, at man brænder skoven af og planter palmer i stedet for, som man bruger til produktion af palmeolien.

Et billigt produkt som bliver anvendt i snart sagt alting efterhånden.

Men det er nød til at stoppe!

Vi er nød til at få producenterne til at forstå at de ødelægger vores jord, og gør den ubeboelig også for os mennesker, hvis de ikke finder på noget andet at putte i kiks, kager osv. i stedet for palmeolie.

OG DU er nød til at hjælpe til!

For de ændre ikke noget, hvis du bliver ved med at købe deres produkter.

I dag måtte gå tomhændet hjem, uden kammerjunker til vores koldskål.

Men jeg giver ikke op, der må da findes nogen, som bager dem uden at bruge palmeolie.

Jeg håber du vil være med til at få firmaerne til at vågne op og vælge andre måder at fremstille deres produkter på.

Jorden har brug for din hjælp.

Rigtig god søndag

SusieQ

Den findes ikke mere.

I dag hutler folk sig igennem, alene i deres lejligheder rundt omkring.

Det giver simple living en ny dimension.

Det er godt at leve enkelt.

Det er godt at vi sætter forbruget ned.

Det er fint at genanvende tøj, legetøj, husgeråd og andre ting, der let kan genbruges.

Det er bare ikke så godt at vi laver en under og overklasse i vores land.

Det er især noget møg, at hjælpen til PTSD ramte er, at de ikke får nogen hjælp.

Det er især noget hø, når fattigdommen rammer børn, så de ikke kan gå til sport og være med til børnefødselsdage.

Det skaber ensomhed.

Men langt mere katastrofalt er det, at det i værste fald, rent faktisk kan gå ud over deres intelligens.

Fint at tvinge dovne i arbejde, især hvis der er et job at få.

Ufint at tvinge syge til at arbejde, så de bliver endnu mere syge.

Nedrigt at tage penge fra mennesker helt ude på kanten, uden at tilbyde dem en mulighed for at få det 5 timers job, man kræver af dem.

Jeg vil gerne have at flere genbruger, at flere stopper mad spild, men jeg kan ikke se fidusen i, at tvinge folk til at vælge mellem mad og en god barndom for sit barn.

En almindelig barndom, med fritidsaktiviteter og små fornøjelser, som at deltage i klassekammeraternes fødselsdage.

Jeg synes det er ondt, når skattelettelserne ramme de fattigste familier med børn.

Nej for det er jo ikke dem der har mest brug for det, som har fået skattelettelserne.

Jeg vil gerne betale min skat, for jeg har set mennesker ligge ude på gaden i USA fordi de ikke havde råd til at få tag over hovedet.

Jeg har læst om familier med børn der bor i deres biler. Om børn der kommer i skole uden morgenmad og madpakke.

Børn der ikke har sovet om natten, fordi der var så meget uro og ballade på herberget for hjemløse.

Sådan et samfund synes jeg ikke vi skal skabe her i Danmark.

Har virkeligt svært ved at fatte, at det rent faktisk er det vi er på vej til.

Af politiske årsager.

Ikke fordi vi er et fattigt land.

Nej fordi nogen synes, at dem som har råd til at betale skat, de skal slippe lidt billigere.

Jeg vil personligt hellere betale lidt mere i skat, i stedet for at få et samfund, hvor mennesker er blevet reelt bange for at ryge ud over kanten.

Ud i hjemløshed og total fattigdom.

Hvor familier ikke kan give børn en normal barndom.

Det er en skræmmende udvikling,som gør mig både vred og ked af det.

For det er slet ikke nødvendigt.

Vi har rigeligt med penge i Danmark til at kunne opføre os anstændigt overfor dem, som har brug for hjælp.

Hvis vi ville.

Håber du får en god uge og har råd til at købe det der er nødvendigt for at have en god tilværelse

fra SusieQ

Hvorfor har vi en blog, der ikke er blevet skrevet på siden slutningen af juli?

Hvad med at rydde op på den, når vi nu skriver om oprydning?

Dem som i sin tid startede bloggen har trukket sig ud. De var netop i gang med en større oprydningsproces, og så var bloggen ved at ryge med i købet.

Det synes jeg var synd.

Ting har sin tid.

Også for blogskribenter.

Jeg er bare et nostalgisk menneske.

Synes at bloggen har så mange vigtige indlæg, der er blevet skrevet igennem årene om ting, som jeg stadigt synes er relevante og vigtige.

Opskrifter der aldrig går af mode. Problemer der stadigt findes.

Løsninger der stadigt er behov for.

Menneskers tanker om bæredygtighed og en mere ansvarlig måde at forvalte livet på.

Derfor betaler jeg hvert år ved kasse 1, for at bloggen kan overleve.

Når der ikke bliver skrevet kontinuerligt på den, så falder ’seertallet’ naturligvis.

Men jeg oplever jævnt hen, at få mails fra mennesker som er blevet opslugt af et blogindlæg, der er skrevet for flere år siden, og som så skriver til os, for at få svar på et eller andet.

Derfor kan jeg ikke nænne at lade den dø.

Jeg kan ikke nænne at ’rydde den op’ ved at lukke den ned.

Fordi jeg synes stadigvæk, at mange af indlæggene er relevante.

Kloden har stadigt brug for mennesker, der tænker sig om. Mennesker der lader sig inspirere.

Mennesker der holder op med at forbruge så meget. Eller forbruger på en langt mere bæredygtig måde.

Mennesker som truer deres børnebørn med, at de får geder, høns og fodbolde i julegave, til glæde for nogle helt andre børn, der bor flere tusinde kilometer væk, i en verdensdel hvor en ged prismæssigt, ville svare til indkøbet af en Tesla her til lands.

Måske får børnebørnene ikke de mærkelige julegaver, men bliver inspireret til at tænke sig om, ved at blive præsenteret for muligheden for at få en ged, leveret et sted i Afrika, hvis de ikke finder på bedre ønsker end det meget dyre it isenkram.

Tænk, det synes jeg i virkeligheden er den allerbedste gave man kan give sine børnebørn, evnen til at tænke sig om og reflektere over de valg vi træffer i livet.

Hvad er det der gør, at det er lige netop det her, jeg ønsker mig?

Min mand var så fornuftig, at stille mig samme spørgsmål en dag jeg var klar til, at investere nogle tusinde kroner i et kursus.

Hvis du har så mange penge, hvad kan du så ellers få for dem?

Hm, jeg ville kunne få skrivetid, i nok godt og vel 15 dage, hvis jeg investerede det samme beløb i et billigt refugieophold – og brugte afspadsering på det (hvilket ikke indgik i regnestykket). Det går jeg nu og fintænker på.

I år er jeg kommet til at gøre det lidt vanskeligt for min søn – det var faktisk ikke med vilje, men da han spurgte mig; ”Hvad ønsker du dig i julegave?”

Svarede jeg: ”Noget der er godt for kloden.”

Rigtig god weekend derude

fra SusieQ

Det er en skøn tid.

Ferie og god tid.

Haven bugner af bær.

Min første smagsoplevelse hver morgen i denne tid, er hindbær.

Først var det de store røde, nu er det de mindre gule hindbær, som bare er kommet af sig selv.

Haven giver mange glæder, der bare kommer af sig selv.

Ribsbusken, der fandt på at den ville vokse ud af stenvæggen på vores brønd, har give usædvanligt mange ribs i år.

Jeg har ellers været hård ved den, og klippet den grundigt tilbage hvert år, for hvad ligner det egentligt at ville vokse skråt ud af en stensætning?

Nu har den belønnet mig med to omgange bær i år.

Første hold blev der lavet saft af.

Da jeg så ville pukke bær til blandet saft, gik det op for mig, at der stadigt var masser af ribs på busken, så anden omgang, gav ribsgele.

Så blev der lavet blandet saft af de gule ribs, røde ribs, solbær og nogle mærkelige bær ’Solstik’, som er en blanding af solbær og stikkelsbær.

Jeg føler mig beriget, hver gang vi kan høste og få noget spiseligt fra vores egen have.

Ribsgele og blandet saft.

Har skrevet til Egmont for at høre om jeg må viderebringe opskriften her, men der er 4 – 5 dages ventetid på at få et svar derfra, så opskrifterne må I vente med, så jeg ikke krænker nogens ophavsrettigheder.

Forstår i fulde drag, hvorfor man holder høstfest.

Min søn gik i en vidunderlig Steiner børnehave, hvor de virkeligt forstod at holde høstfest. De lavede de smukkeste opsætninger med frugt, grønt og blomster.

Man kan ikke leve af hindbær alene, så i morges fik jeg mig en krydderurtemad.

Flødeost, basilikum og purløg, citronolie og krydderurte salt.

Man kan jo bruge alle mulige krydderurter, men det var dem jeg lige havde lyst til i morges.

Ja, de kan altså også blive for små mini mini tomaterne.

Dette blog indlæg bliver lidt rodet, der er så meget jeg gerne vil dele med jer, og layouten er ikke det nemmeste at få til, at se godt ud i dette program. Håber I bærer over med mig.

Jeg har sikkert skrevet om mine høje ærter før, for det er de dyrebareste afgrøder jeg har.

Henry og Vagns høje ærter fra Amerika – sådan hedder de ved Frøsamlerne.

Folk plejer ikke at tro på mig, når jeg siger de bliver to meter høje. Så nu har jeg taget endnu et billede af dem, med en tommestok ved siden af.

I år har jeg haft alvorlige problemer med dem.

Første hold kom fint op, som du kan se på billedet, men anden række jeg såede kom ikke op. Måtte så om 3 gange og have ærter tilbage fra min veninde Karin, som jeg har givet ærter til tidligere, før det lykkedes. Det er måske endda alt for sent de er blevet sået, i forhold til de første.

Så hvis har du nogle sjældne frø, så forær nogen af dem væk, og sig, at du skal have nogen retur, hvis dine engang skulle ’lide skibbrud’.

Det er det, der har reddet mine fra at uddø.

De har overlevet i Danmark i mere end 50 år.

Det var en østriger, der tog dem med hjem fra Amerika for over 50 år siden.

De blev dyrket i min morfars have og i Vagn og Albekkas have overfor, og et par andre steder i Vejle.

Man skal lade de bedste sidde og tørre, så man har til næste års såning.

I nogle år havde jeg problemer med at få dem i jorden, og rådyrene spiste dem, det samme gjorde sneglene.

Heldigvis fik jeg givet nogle til Frøsamlerne,som året efter sendte mig en pose retur, og jeg fik dem derfor reddet med hjælp derfra.

Fællesskab er godt.

Det er ikke søndag i dag.

Det er mandagsskybrudsvejr.

Vi har haft regnen buldrende på vores halvtag i 3 voldsomme omgange, og vandet løber hen over fliserne ind under halvtaget, for det kan slet ikke synke ned i jorden, med den fart det falder. Så pytterne er mega store og vi har en mindre flod løbende ned igennem haven.

Men fint vejr til at skrive ”Søndagsblog” i.

Håber I nyder det derude i sommeren.

Rigtig god mandag

fra SusieQ