Advent
Skrevet af Leif, 28/11-2010 kl. 12.30 | Jul, Sjæl og Ånd | Skriv den første kommentar
Gader og butikker er nu juleudsmykket og glimtrer og lokker med sin glans. Mange kigger den vej, som dikteres af det kommercielle aspekt af julen. Andre ser i adventskransens tændte lys et budskab om himlen og jorden mødtes ved at Jesus blev født i en fattig stald, overvandt dødens magter på et kors. Jesu komme igen for at oprette en ny jord og himmel.
Adventstiden er kirkeligt en tid til bod, reflexion og venden væk fra det materielle. Læsninger om profeten Esajas ord om sværd skal smedes til plove. Marias glæde over, at skulle føde Guds søn. Den smukke adventsalme ”Blomstre som en rosengård” rammer fint stemningen.
Således udtrykker fortællingerne profetens smertefulde længsel efter Herrens komme – til en ung kvindes glade forventning.
Symboler både på smerte og glæde. Også et budskab om at vi ikke kan finde livets mening i det materielle, som ofte bevirker havesyge og egoisme, der lukker os inde i ligegyldighed . Vi finder ingen glæde, hvis vi hensynsløst mætter os selv og vender ryggen til de fattige. Bliver ikke i stand til at glæde os med de andre, så ingen længere skal græde.
Vi må længes efter en verden, hvor ikke bare vi, men alle mennesker har det daglige brød, og hvor alle finder kærlighed og venskab. Vi må se ud over os selv ved at ikke at gøre livet til en firkant, der kun passer til mig selv/ mine materielle/velfærdsbehov. Det kan vi gøre ved at dele med de andre, og skabe en større rummelighed for alle uanset social status.
Skriv din kommentar: