Det enkle liv

Jeg så, i løbet af juleferien, den danske film “Drømmen”, af instruktøren Niels Oplev.

Den var et rigtig godt tidsbillede af dét at være barn på landet i tresserne, og af det gryende ungdomsoprør.

Filmen handler om en dreng, der bliver mishandlet af en ualmindelig hårdhændet, meget autoritær lærer, og om hans forældres kamp for at få stillet læreren til regnskab for sine handlinger.

Jeg har ikke selv været udsat for en så voldsom behandling som drengen, der næsten fik sit øre revet af, men jeg husker godt lærere af dén type.
De var tit vel ansete i lokalsamfundet, fordi de, som det hed, kunne ‘sætte sig i respekt’.

Det var ikke respekt, de indgød … det var frygt. Og det var helt bevidst …

Oprøret mod autoriteterne, var også et oprør mod en kultur, der byggede på pænhed og lydighed – i filmen så man konsekvenserne for de, der satte sig imod – drengen og hans forældre, der satte både job og helbred på spil …

De stærke og hårdhændede lokale autoriteter, f. eks. lokale sognekonger og tyranniske lærere, kom i de år grundigt i modvind.
Det burde have banet vej for en mere åben kultur, med gode vilkår for de små i samfundet, og plads til mange forskellige måder at indrette sit liv på.
Det var vel netop drømmen, som filmens titel hentyder til, og som citerer Martin Luther King’s berømte tale.

Det tidlige ungdomsoprør, handlede jo også om protest mod arbejds- og forbrugssamfundet, og en idé om et liv hvor mere tid kunne frisættes til kreativitet, samvær, glæder og fornøjelser – mere selvforvaltet tid.

Hvor blev dén drøm af?
Det virker dybt besynderligt, at netop dén generation, der startede med et oprør mod forbrugskulturen, faktisk livet igennem har stået for det største boom i forbrug og velstand, verden nogen sinde har set.
Dette, i stedet for at kæmpe for at nedsætte arbejdstiden.
Det er, som om de ydre, synlige og stærke autoriteter, der forlangte kæft, trit og retning, og benhårdt arbejde til en løn der kun lige er til at leve af – som om de autoriteter er blevet afløst af en anden form for autoritet, der ligger gemt alle mulige vegne i kulturen, i psyken hos den enkelte, i normerne, og i de økonomiske sagkyndige (med de såkaldte vismænd i spidsen)
… autoriteter, der styrer vores liv og dagligdag på rigtig mange måder, og som er umulige at indkredse og få has på – eller blot begrænse …

Vi har aldrig haft en så avanceret teknologi …
Og alligevel er vi nået til et punkt, hvor enhver snak om reduktion af arbejdstid er blevet umulig, ja, nærmest landsskadelig virksomhed …
De aktuelle politiske vinde blæser klart i retning af enten afskaffelse af efterlønnen eller at arbejde en time længere om ugen!!!!

Jojo, jeg er udmærket klar over realiteterne i de økonomiske aktørers magt, såvel som det særlige demografiske problem vi står med … så der er nok ingen vej uden om …

Men hvordan går vi mod autoriteterne og holder fast i diskussionen om det tvivlsomme i arbejdet som tilværelsens eneste mål og mening … i dén istid, der nu er på vej …

Jeg spø’r bare …