Om behovet for et ændret natursyn

Det at købe, eje/ forbruge  tvinger kloden i knæ, mener teologer, som vil have agtelse  og mådehold tilbage i samfundet i en  artikel i Kristeligt Dagblad.

Charterrejser, lønforhøjelser og i det hele taget økonomisk vækst er efterhånden den eneste værdi, der tæller i den vestlige verden. Det mener blandt andre dr.theol. Ole Jensen, som netop er udkommet med bogen “På kant med klodens klima. Om behovet for et ændret natursyn”. I hans optik har de rige lande i dag udviklet så forrykte vækst- og forbrugsvaner, at klimaet truer med at kollapse.

“En flyrejse til Thailand og retur siges at udlede lige så meget CO2 som et helt parcelhus på et år. Og hvor lødige er egentlig disse rejser? Branket hud og billig sprut befinder sig på et noget andet kvalitetsniveau end tigerens overlevelsesmuligheder som art og klimaflygtningenes katastrofale livssituation,” fastslår Ole Jensen.

Ole Jensen har siden 1970′erne beskæftiget sig med økologi og teologi  bl.a. med bogen ” I vækstens vold – økologi og religion”,  i utallige essays og artikler ud fra K.E. Løgstrups tanker om ophav og omgivelse debateret om  vækst, natur, teknologi, mennesket  og samfund. I bogen fremlægges et flerdimensionalt natursyn. Naturen er ikke kun et middel for mennesket og en mullig partner. Den ses også som kilden til et opstemt sind og glæde og værende grusom i tilintetgørelse og katastrofer. Det er dimensioner, som ofte glemmes i både fremherskende og alternative naturopfattelser.

“ Vi er ved at lulle os selv i søvn med vækstretorikken, som er blevet en værdi i sig selv. Det gør os grådige, og vi glemmer diskussionen om, hvad et lykkeligt liv er,” mener en teolog fra  initativet ” Grøn Kirke” .

Spørgsmålet er, om det er muligt at indrette et samfund, der ikke er baseret på økonomisk vækst. Dertil er det op til borgerne, forbrugerne,  vælgerne at signalisere med  sit personlige liv  ud til de politiske centrale organer.

Signaler fra neden, der fordrer et paradigmeskift, et opgør med de hidtidige værdier om marked  og forbrug = lykke.   En ensidig  katylasator for det gode liv, som  må ændres radikalt, hvis vi skal have muligheder for at indrette en samfundsmodel, som tilgodeser naturen, som en cyklus for alt liv.

 Klimakrisen er et  existentielt spørgsmål. Vi må opmuntre hinanden til dialog om at  sammenkoble store spørgsmål om de  globale overlevelsesperspektiver og det enkelte menneskes hverdagsliv og funderinger om mening, magt, håb og livskvalitet/ samhørighed.  Grundlæggende vurderinger, hvor focus er det gode samfund/ inspirationer om det gode liv. Alt ud fra et håb om en mere retfærdig verden med omsorg for de mest udsatte og naturen.

1 kommentar

Trackback

Kommentar(er)

  1. giantess vore porn, 3/12-2024 kl. 20.18

    The time period “Golden Age of Porn”, or “porno chic”, refers to a 15-12
    months period (1969-1984) in industrial American pornography, in which sexually specific films experienced positive consideration from mainstream cinemas, movie critics, and most people.[1][2] This American interval, which had subsequently unfold internationally,[3] and that
    began earlier than the legalization of pornography in Denmark on July 1, 1969,[4] started on June
    12, 1969,[5] with the theatrical launch of the film Blue Movie directed by Andy Warhol,[6][7][8] and, considerably later, with the release of
    the 1970 movie Mona produced by Bill Osco.[9][10] These movies were the primary
    adult erotic movies depicting specific sex to receive extensive theatrical launch within the United States.[6][7][8][9] Both influenced the making of
    films akin to 1972′s Deep Throat starring Linda Lovelace and directed by Gerard Damiano,[11] Behind the Green Door starring Marilyn Chambers and directed by the Mitchell brothers,
    [12] 1973′s The Devil in Miss Jones additionally by Damiano, and 1976′s The Opening of Misty Beethoven by Radley Metzger, the “crown jewel” of the
    Golden Age, in accordance with award-profitable author Toni Bentley.[13][14].
    Based on Andy Warhol, his Blue Movie movie was a serious influence in the making of Last Tango in Paris,
    an internationally controversial erotic drama movie, starring Marlon Brando, and released a couple of years after Blue Movie was proven in theaters.[8]

RSS-feed til dette indlægSkriv din kommentar: