Konsumfælden

 Vi er viklet mentalt og adfærdsmæssigt ind i en konsumideologi , der helt dominerer vores liv.

 En tysk, politisk teolog beskriver konsumismen i stærke vendinger. Hun kalder den for et fængsel, hvor grundstenene er globalisering og individualisering. Disse to størrelser forstærker hinanden: det globale markeds aktører har ikke interesse i det lokale sammenhæng; de sociale og økologiske netværk som mennesker lever i. Det er det evigt  forbrugende menneske, som dette system er interesseret i.  Homo Economicus, hvis optik er præget af at forbruge varer, rejser og andre fornøjelser.  Et  individ der er uinteresseret i de følgevirkninger en  ukritisk livsstil adstedkommer  både socialt og miljømæssigt.

Lader sig forføre af  brands, som de ’ bliver en del af’ ved at konsumere bestemte produkter. Denne forvikling kan blive et livslangt  projekt, som med sine falske drømme overskygger det egentlige i tilværelsen.  Vel også et udtryk for en art flugtmekanisme, en ensretning, hvor mennesket tilpasser sig den herskende mennesketype, som forventes af samfundet, for at overvinde sin usikkerhed ved at være ligesom de andre, som måler sit værd og status som menneske ved at konsumere og eje.

 En  anden vej er at  værdsætte en  enkel livsstil:   ‘det gode  liv’ ved at undgå konsumfængslet både individuelt og samfundsmæssigt. Indrammet af  overskud til ikke kun at at være forbruger, men  mere et friere menneske, som   prioriterer sociale relationer/samvær,  det lokale, god mad, naturoplevelser/ kulturoplevelser. Opgradere modet til at turde stille spørgsmål ved vores egen og samfundets  ikke-bæredygtige livsstil. Ændre ikke kun vores produktionsmåde og konsumsmønstre, men tilegne os en ny livssstil, der er mindre afhængig af materielle goder.

Give  tid til at udvikle solidaritet ved  at engagere sig  for  mere retfærdighed både lokalt, nationalt  og globalt.

Skriv den første kommentar

Trackback

RSS-feed til dette indlægSkriv din kommentar: