Økonomisk vækst – et helligt dogme.

Økonomisk vækst er et helle i den politiske debat – alt drejer sig om at få gang i  samfundshjulene . Ingen politiske partier sætter relevante spørgsmålstegn ved det herskende økonomiske paradigme.  As usual skal privatisering,  forbrug / vækst være svaret på krise, statsgæld og nye jobs. Finanskapitalen/ bankernes eskapader, som  har forårsaget den finansielle krise forgyldes med bankpakker etc. Ingen økonomiske restriktioner a la Bretten Woods-aftaler bliver sat i værk fra international politisk hold. Kapitalens frie march  fortsætter. Gammel medicin bruges på Euro-krisen i Grækenland : nedjustering af de offentliges aktivitet  i social- og pensionsregie.  Den økonomisk hjælpepakke kræver sådanne tiltag.

Nedskæringer på de offentlige sociale budgetter nytter   ikke  noget da  gælden bliver større med renters rente. Resultatet er et  Sisyfosagtigt mareridt og en  håbløs deroute  for pensionister, studenter, mange lønmodtagere og husmødre.

Selv de såkaldt rød-grønne partier såsom SF og Enhedslisten opsætter ikke nogle realiserbare visioner om at vi må gå ned i arbejdstid, løn og forbrug, hvis vi skal tackle de stadigt større klimaforandringer, som både truer jordkloden og menneskets overlevelse.

Forventninger fra de fleste om statisk vækst  i samfundsøkonomi, højere løn og  mere forbrug er en spiral uden ende:  fører ikke til en holdbar løsning som  gør at naturgrundlaget for dyr, planter og mennesker bevares. For ændringer af det kræves der en mentalitet, som ikke focuserer på materielle ting og forbrug som  parameter for at måle et  lykkeligt og et godt liv. Ja også  en kraftig  svækkelse af det globale markeds tyranni.

Input og output modellen, der udnytter naturens gaver, som om de var uudtømmelige.  Troen på at grøn vækst og grønne teknologier kan fixe problemerne er urealistiske skinløsninger – at putte os selv blår i øjnene.

Heldigvis er der alternativer til  vækstøkonomi. Bl.a er . der permakultur-bevægelsen, som støt og roligt breder sig  internationalt. En anden vej er Steaday-State-Economy, der i sine økonomisk-økologiske begreber udvikler et ny måde at “holde husholdning på”. Daly opstiller, at der er knaphed på naturessourcer. At der findes fysiske  grænser for vores behov og vækstforventninger. Vi skal finde en balance i.f.t. naturen samt nogle moralske grænser  for vækst. Økonomi kan ikke være målet i sig selv.  Er kun et værktøj til at realisere overordnede mål om bæredygtighed. Definitionen på et ligevægtssamfund er ifg. Daly  et fysisk begreb. Det er økonomi med konstant lager(stocks) af mennesker, produkter skabt af mennesker(fysisk rigdom) opretholdt på et ønsket valgt niveau med den mindst mulige gennemstrømning af stof og energi (flow) for at opretholde den valgte lager-bestand (stock) af mennesker og produkter.

Min løse skizze af  Steady-State-Economy kan måske bidrage til at nogen får lyst til at læse mere om denne økologiske ” beboelige vision”?

Herman E. Daly & John B. Cobb, Jr: Det fælles bedste – En økologisk økonomi for fællesskab og fremtid.

Herman E. Daly Efter væksten – den bæredygtige udviklingsøkonomi.

2 kommentarer

Trackback

Kommentar(er)

  1. Henning, 13/5-2011 kl. 18.30

    Kære Leif ;-)
    Måske vi skal starte med at lave nogel mønter af guld og sølv og copper der kan bruges i et rentefri samhandel mellem permakultur samfund? Hvordan få vi lige gang i en dialog med alle de andre der har grønne bærdygtige tanker så der kommer lidt gang i sagerne? Der skulle næsten være et nyhedsbrev der samle op på det der sker i Danmark hos græsrødder.

  2. Kristian, 29/5-2011 kl. 7.11

    Ja vækst er blevet en hellig ko, ingen tør udtale sig negativt om den.

    Der er et par andre gode bøger:

    “Prosperity without growth” af Tim Jackson
    og
    “The Shock Doctrine, the rise of disaster capitalism” af Naomi Klein

    Kris

RSS-feed til dette indlægSkriv din kommentar: