Hvis mit liv var en pizza…

Jeg er 46 år gammel, og jeg har stadig ikke fundet ud af hvad jeg vil være, når jeg bliver stor.

Hvis jeg er lidt stille for tiden, så er det fordi jeg faktisk tænker meget over det.

For en del år siden var jeg på et kursus i forbindelse med mit arbejde, sådan et ledelsesudviklingskursus, hvor man bl.a. skal udarbejde sit personlige Mission Statement. Dét var svært, det var faktisk helt umuligt for mig. Nå, vi havde også besøg af en latterinstruktør, og det var vældigt befriende. Men det der Mission Statement, det fik jeg aldrig udfyldt…

Nogle år senere var jeg på intet mindre end et gudindekursus, hvor en af opgaverne gik ud på at skrive en ønskeliste. Vi skulle bare begynde at skrive; store ønsker og små ønsker – alt, hvad vi kunne komme i tanke om. Og pludselig gik der hul på bylden – jeg havde jo masser af mål her i livet! Glem alt om personlige Mission Statements, og fokuser i stedet på ønskerne om det det gode liv.
Små ting som at få langt hår og nye briller, og store ting som at være glad hver dag, sådan rigtig boblende glad.
Og såmænd også noget, der godt kunne gå for at være mit mål her i livet…

Og nu har jeg så fået lyst til at finde ud af hvad jeg vil være, når jeg bliver stor.
Jeg kunne sætte mig ned og analysere mig halvt ihjel, og temmelig sikkert blive meget frustereret.

Eller jeg kan forestille mig mit (arbejds-)liv som en pizza, og selv bestemme hvad jeg gerne vil have på den.
(Der er da ingen, der bestiller en pizza uden at specificere fyldet, vel?).

Da jeg hørte Hella Joof fortælle pizza-historien, blev det hele meget enklere. Og jeg skal nok finde ud af hvad jeg gerne vil have på min pizza.

Lisa

3 kommentarer

Trackback

Kommentar(er)

  1. Lotte, 19/10-2006 kl. 14.36

    “…og jeg har stadig ikke fundet ud af hvad jeg vil være, når jeg bliver stor…” Du er ikke alene!!! :-)

    Jeg må finde et gudindekursus.

    (og jeg kunne sige meget mere, men jeg ved ikke hvor jeg skal starte.)

  2. Carl, 20/10-2006 kl. 9.22

    Det er kun et par år siden, jeg fik indkredset, sådan nogenlunde, hvad mine holdninger egentlig er. Takket være nogle – meget forskellige – bøger, jeg faldt over.
    Og det er da et stort skridt på vejen, i forhold til, ‘hvad man vil med sit liv’.
    Trådene samles, og blikket klares …

  3. Henning ;-), 12/7-2009 kl. 18.36

    Tja. Jeg har altid være mig selv bevidst og har ikke
    som sådan haft behov for gude kurser eller coatings
    men jeg syntes nu det er fantastisk svært aligevel.
    Måske skulle man flytte til Cuba ?

Desværre er det ikke muligt at kommentere dette indlæg