Budskabet til mutanterne

    Man fødes tomhændet,
    og man dør tomhændet.
    Tomhændet oplevede jeg livet
    på sit højeste.
    Marlo Morgan

For ganske få år siden læste jeg “Det ægte folk – Budskabet til mutanterne” af Marlo Morgan. Beretningen, som hun kalder et skønlitterært værk, handler om Morgans vandring gennem Australien sammen med en aboriginalstamme. Her et uddrag fra bogen – et budskab, som Morgan skal bringe videre til os:

“Vi, den Guddommelige Enheds stamme, det Ægte Folk, er ved at forlade planeten Jorden. I den tid, vi har tilbage, har vi valgt at leve på det åndelige livs højeste plan: i cølibat. Det er en måde at udvise fysisk disciplin. Vi vil ikke få flere børn. Når vores yngste medlem er død, vil der ikke være flere tilbage at den rene menneskerace.

Vi er evige skabninger. Der er mange steder i universet, hvor sjæle, som vil følge os, kan antage menneskeskikkelse. Vi er de direkte efterkommere af de første skabninger. Vi har bestået overlevelsesprøven siden tidernes morgen. Vi har holdt urokkeligt fast på de oprindelige værdier og love. Det er vores gruppe-bevidsthed, der har holdt sammen på Jorden. Nu har vi fået tilladelse til at forlade den. Verdens folk har ændret sig og givet en del af landets sjæl bort. Vi vil slutte os til den i himlen.

Du er blevet valgt til at være den, der bringer budskabet til mutanterne. Du skal fortælle dem, at vi overlader Jorden til jer. Vi beder til, at I vil se, hvad jeres måde at leve på gør ved vandet, dyrene, luften og hinanden. Vi beder til, at I vil finde en løsning på jeres problemer uden at tilintetgøre denne verden.

Der er mutanter, som er på nippet til at genvinde deres sande væren. Hvis man retter al opmærksomheden mod det, er der tid til at standse ødelæggelserne af planeten, men vi kan ikke længere hjælpe jer. Vores tid er forbi. Regnmønstret har allerede ændret sig, varmen er taget til, og vi har set år med formindsket plante- og dyreformering. Vi kan ikke længere tilvejebringe menneskeskikkelser, som ånderne kan bebo, eftersom der snart ikke vil være hverken vand eller mad her i ørkenen.”

…Lotte

10 kommentarer

Trackback

Kommentar(er)

  1. Bente H, 30/10-2006 kl. 13.45

    Hvor er det flot skrevet. Jeg iler straks på biblioteket og får fat i den bog. Kan næsten ikke vente.
    Tak for ‘tippet’

  2. Susie, 31/10-2006 kl. 10.27

    Ja det er sådan en smuk bog, og det der kalder mest til eftertanke, er at det er ved, at være nogle år siden den blev skrevet, og hvad har vi så lært?
    Nu har den Britiske regering så fremkommet med hvad det vil koste i kroner og ører, at vi har varmet kloden op, mens Bjørn Lomborg stadigt modarbejder fakta, så folk der gerne vil gøre en forskel skal arbejde endnu hårdere, på at råbe de døve op.
    Dem for hvem fladskærme, smarte biler, nye cykler, udendørs boblebade er mere vigtige end, at 1/3 af jorden vil blive omdannet til ørken, hvis vi ikke gør en markant ændring NU.
    Og hvad betyder kroner og ører, mod de millioner af mennesker og dyr der bliver ramt?

    Men det er det sprog forretningsfolk/produktudviklere mv. kan forstå, og det er dem, som skal ændre strategi, så sproget er sikkert velvalgt.
    Hvis man satte alt ind på miljøvenlig forskning, og forbød al CO2 udledning i løbet af en kort år række, så kunne vi sikkert nå at gøre en forskel.
    Ligesom noget af vores drikkevand måske kunne nåes at reddes, hvis sprøjtegifte blev forbudt. Det tager 40 år for regnvandet at nå ned og blive til grundvand, så den gift vi finder idag, har været 40 år undervejs, tænkt lige på hvor meget mere vi sprøjter ud på markerne i dag end de gjorde for 40 år siden?
    Det er skræmmende.
    Nå men der er håb, Norge og Island stiller skarpt på brintteknologien og Norge siger, at de sagtens kan nedbringe CO2 udslippet uden at det koster på velfærden/bekvemmeligheden.
    Gid den danske regering var lige så ambitiøs når det gælder miljø som den Norske er.
    Det er pinligt, at vores regering ikke har gidet investere i, at vores biler kunne køre på alternative brændstoffer, at man ikke har ønsket at investere i kollektivtrafik. Norge har fx. projekteret den første brintmotorvej. Vi har ingen steder i DK hvor vi kan fylde bilen op med brint, rapsolie el. lign. mere miljøvenlige brændstoffer.
    Hvorfor ikke?

  3. Lotte, 1/11-2006 kl. 9.18

    Det er bestemt underligt, at der fra politisk side ikke tænkes mere i miljø.

    - Hvis jeg nu skal prøve at tænke som vores siddende regering (hvilket jeg ikke tror jeg kan!), så burde de da i det mindste kunne indse, hvormeget FREMTID der er i at tænke alternativt og hvormeget PROFIT man med tiden kunne få ud af at tænke i alternative baner, eftersom vi ALLE på et tidspunkt vil sidde i lort til halsen (undskyld mit sprog :-( ).

    Men i det hele taget, kan jeg slet ikke forstå, at hvert eneste menneske – OGSÅ politikere – ikke i HJERTET forstår hvor vi er på vej hen!!! Jeg kan simpelthen ikke forstå det. Jeg fatter ikke at man kan forbruge som gale, og stadig tro “det går nok”. Og al det spild i industri. Og skidt der eksporteres, fordi vi ikke selv vil leve med vores affald. Jeg kan blive nærmest panisk ved tanken. Og jeg er SELV en del af denne kultur, og åbner jeg munden omkring det, bliver jeg nærmest opfattet som “frelst”… Grrrrrr. (og jeg er bestemt ikke “frelst”.)

    Nå. Pyhh…. fik lige et lillebitte smule luft. Tak for kommentaren, Susie. :-)

    Og Bente – ja, bogen er helt bestemt værd at læse! God fornøjelse! (jeg er glad for du støtter vores biblioteker!)

  4. Viking, 1/11-2006 kl. 16.08

    Store forandringer kommer ikke ovenfra, men nedefra. Vi må selv tage ansvar for situationen i stedet for at pålægge den andre. Hvis vi ikke kører bil, ikke bruger olie, ikke deltager i forbrugerræset, så giver det hele ´jo sig selv. Jeg tror ikke på forbud. Grunden til at de store forurenende firmaer kan overleve skyldes vel kun, at vi er dumme nok til at købe deres lort.

  5. Lotte, 1/11-2006 kl. 20.32

    Viking: Jeg er enig med dig i, at vi, “nedefra”, det enkelte individ, har et ansvar og skal tænke os godt om (som vi bl.a kan gøre ved at bruge vores stemmeret).

    Men jeg mener også at det handler om at løfte i flok: Og her mener jeg at politikere, kan komme på banen ved at støtte tiltag som støtter miljø – osv osv (jeg tænkte ikke på forbud, men at støtte gode tiltag, som feks hos Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. http://www.folkecenter.net / http://www.folkecenter.dk samt http://www.folkecenter.dk/da/presse/pressemeddelelse_eurosolar_DK_28022003.pdf)

    (Mht forurenende firmaer tænkte jeg ikke ligenøjagtig på de store, men også mange bække små. Jeg har arbejdet en tid på en lille plastfabrik, og pyyhhaa…. masser spild.)

    (Forresten var der et interview m Pernille Rosenkrantz Theill i Søndagsavisen, hvor hun mener at politisk forbrug hos den individuelle forbruger er “unyttig”. At det eneste der virker, er at løfte i flok. Hun er havnet i lidt den modsatte grøft end dig. Jeg synes det var en ærgerlig artikel. Øv.)

    Hov. Det blev lidt langt.

  6. Rhana, 10/11-2006 kl. 16.59

    “Hvis man retter al opmærksomheden mod det, er der tid til at standse ødelæggelserne af planeten…”

    Sådan som jeg lææser det, så har Det ægte folk et budskab til os, der går ud over al forstand “…retter vores opmærksomhed mod det…” jeg har en fornemmesle af, at det er her det åndelige budskab har sit centrum.
    Opmærksomhed.
    Knus

  7. Lotte, 13/11-2006 kl. 10.41

    Rhana: Du har jo fuldstændig ret! Opmærksomhed!

  8. Henning, 21/11-2012 kl. 17.11

    Jeg syntes det er en af de bedste bøger jeg har læst og jeg blev meget glad da jeg læste den. Jeg følte mig pludselig ægte.

  9. Susie, 14/12-2012 kl. 23.10

    :-) hæ du er ægte Henning!

  10. Sys, 6/2-2022 kl. 12.35

    Jeg læste bogen for ca.15 år siden- har besøgt Australien og set hvorledes de få tilbageleverede aboriginere lever, deres kultur , kunst, opfattelse af naturen , som især kommer til udtryk gennem Aboriginal Paintings, som jeg heldigvis har hjembragt eksempler på.

RSS-feed til dette indlægSkriv din kommentar: