Det enkle liv

… grøntsagen der dyrker sig selv.

Det er faktisk forbavsende, at man ikke bruger en grøntsag mere, der er SÅ nem at have med at gøre.

Jeg har haft en flok stående i et hjørne i min kolonihave i alle de 20 år jeg har haft den, men aldrig komet i gang med at bruge dem.

Jeg har heller aldrig tyndet dem ud, de spreder sig meget langsomt, men i år var de gået helt amok, et tæt krat af planter der var mellem to og tre meter høje …
Sikkert den lune og våde sommer …

Så jeg tog en enkelt plante op hér for et par uger siden …
Plukkede alle knoldene og tog dem med hjem, store runde knolde, omkring eet kilo i alt.
Nu ville jeg så prøve at bruge dem.
De er fine til suppe og til fyld i forskellige gryderetter og rodfrugt-blandinger, men jeg prøvede så hér forleden dag en ret med jordskokker som hoved-ingrediens – og basis-mad.

Græske jordskokker.

Man koger jordskokkerne til de er næsten møre (de skal renses, ikke skrælles)
Dernæst læøver man dem og lægger dem i et ovnfast fad.

I fadet skærer man også en god portion løg, champignons og lidt hvidløg, og drysser med timian.

Ovenpå, smuldret feta-ost og lidt oliven.
Og så i ovnen et kvarters tid.

Det smager aldeles udmærket.
Det overraskede mig egentlig, at jodskokker rent faktisk smager af noget …
De er ret delikate, men smagen er også lidt for gennemtrængende, det er nok derfor man ikke kan bruge dem som basismad, på samme måde som kartofler.
Hvilket ellers var oplagt, da udbytte og næringsværdi er stort set det samme som ved kartofler (man skal ikke lade sig narre af at de virker lidt porøse, de mætter helt som kartofler).

Men jeg tror også, man skal reservere jordskokker ‘i større mængder’ til lejlighedsvis brug.
Ellers bliver man træt af dem.

Og så har de een ulempe.
De udvikler ganske meget luft undervejs i fordøjelsessystemet …
Så de er nok ikke så gode, i alt for massive mængder, til fest-mad …

Men ellers er det da en fornem plante, vi burde få øjenene meget mere op for …
Og den planter og vedligeholder sig selv, nok den eneste grøntsag der ikke kræver nogen form for lugning …
Den skal nok selv holde ukrudtet nede …
Også den eneste plante man høster og sår på samme tid …
For man overser altid nogle af knoldene, og de ta’r så fat næste år …

Har man en rundknoldet sort, er rensning eller skrælning heller ikke det store problem – som det ellers ‘klassisk’ skulle være ved jordskokker.
Mine egne var så rene, at de nemt kunne bruges uden skrælning, de skulle blot vandes ud og skrubbes, og ‘tentaklerne’ skulle skæres af …

Men ellers var det helt OK, der var ingen ‘grus’ i min aftensmad …

Og, nej, dette er ikke en reklame for et firma af jordskokke-dyrkere …
(Selv om der rent faktisk findes en landmand, der lever af at dyrke jordskokker … )