Stilhed
Skrevet af Leif, 4/1-2012 kl. 15.07 | Mennesker, Sjæl og Ånd | Skriv den første kommentar
Igennem mine erfaringer fra kontemplation, meditation og sjælesorg har jeg oplevet stilhedens helse.
Med mellemrum må jeg trække mig tilbage fra fra menneskelig kontakt og ydre aktiviteter. For alle et fundamentalt menneskeligt behov. Der er brug for stilhed, tid til eftertænksomhed, mulighed for reflexion, være alene midt i hverdagens aktiviteter. For at kunne fungere, leve, elske og arbejde med mennesker, er det et must at kunne trække sig tilbage og være alene. I stilheden kommer man i kontakt med sig selv, åbner sig for Helligåndens vækst og livsglæde. Kommer i berøring med Ham som findes og lever i os - Ja som lever i alt og alle.
Stilhed er ikke negativt, som det ofte opleves af aktive og travle mennesker. Eller pinligt når vi er sammen med andre mennesker: Det sig være familie, relationer på anden vis. I afmagtens sfære ved sygdom, død, sorg/ krise er det at miste svært at beskrive med hverdagssprogets ord. I disse situationer virker ord eller billig trøst ikke.
Her træder tavshedens univers ind. Vi føler afmagt, når vi møder mennesker i disse situationer, og er ivrige efter at hjælpe. Her kommer det som er vigtigt: vær stille - empatisk, og nærværende. Vent med at sige de svære ord indtil personen selv begynder.. Positiv stilhed opstår mellem een selv og den anden: Guds finger berører os.
Skriv din kommentar: