Stop stadigvæk spild af mad

Vi har ofte tidligere skrevet om at begrænse madspild her på siden, men nu får I den lige igen for “moster Karen”.

For der er nok til “every bodys needs, but not to everybodys greed”, så hvis vi allesammen tænker over hvor meget vi køber ind, og kun køber det vi kan bruge, så kan vi spare en del på den konto der bare ryger direkte i skraldespanden.

Har modtaget denne pressemeddelelse fra Stop Spild af Mad:

“Snobberne Fritz og Poul er færdige med madspild

Selv snobberne Søde Fritz og Lille Poul hopper nu med på stop spild
af mad bølgen: Det er slut med at smide madresterne ud – nu bliver de
i stedet givet til au pair pigen! Sådan lyder budskabet i den nye
kampagnefilm, som Martin Buch og Rasmus Botoft – kendt som Søde Fritz
og Lille Poul fra Rytteriet – frivilligt har bidraget til forbrugerbevægelsen Stop
Spild Af Mad.

Madspild koster fortsat danskerne 16 mia. kr. om
året – og de to overklasseherrer anviser nu nye veje i indsatsen mod
madspild.
Filmen, som er produceret henover sommeren 2011, er fra
alle deltagende parters side en 100% frivillig og ulønnet
produktion.

“Vi bakker op om det vigtige budskab og vil gerne bidrage til at sætte fokus på det store madsvineri. Det er uacceptabelt
at smide 16 mia. kr. om året i skraldespanden,” siger skuespilleren
Martin Buch.

“Madspild er et vigtigt og alvorligt emne. Men ved at tage humoren i
brug håber vi at formidle budskabet på en overraskende måde. Den
lille film skulle gerne få endnu flere danskerne til at få øjnene op
for madspild,” siger Rasmus Botoft.

Restaurant Paustian har venligst stillet restaurant til rådighed til
optagelserne.
Lisbeth og Bo Jacobsen, indehavere af Restaurant
Paustian, Restaurationen og R-Bar:

“Madspild er både spild af ressourcer samt penge ud af vinduet. Vi
arbejder målrettet på at mindske madspild i vores hverdag. Vi støtter
i forvejen forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad – og det er os en
ekstra glæde at have lagt lokaler til Fritz og Poul.”

Filminstruktørerne Erik Skov og Martin Dreyer Pedersen står bag
produktionen, og studievært på Radio Viborg, Malene Rind, har
speaket filmen. Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild
Af Mad, er primus motor bag kampagnefilmen:

“Jeg takker af hjertet alle de gode folk, der ulønnet har bistået med
denne morsomme produktion. Først faldt jeg nærmest ned ad stolen, da
jeg i sommer fik et opkald fra Rasmus Botoft, som sagde ja til, at
han og Martin Buch helt frivilligt ville stille op til en Stop Spild
Af Mad kampagnefilm.
Jeg var meget rørt – ikke mindst fordi jeg selv er inkarneret fan af
snobberne Fritz og Poul,” siger Selina Juul.

Stop Spild Af Mad sender endvidere en varm tak til: Martin Buch,
Rasmus Botoft, Erik Skov,
Claus Glæsner, Martin Dreyer Pedersen,
Malene Rind, Marc Bostrøm, Jesper
Hæstrup Aagaard fra Radio Viborg samt Lisbeth og Bo Jacobsen og
personalet fra Restaurant Paustian.

Se kampagnefilmen
her:

http://www.youtube.com/watch?v=IOCvw0Mlup8

og på www.stopspildafmad.dk

Yderligere information:

Besøg: www.stopspildafmad.dk

Pressekontakt: Jakob Dreyer, tlf. 40720601″

 

Ha’ en dejlig dag

kærligst SusieQ

Skriv den første kommentar

Trackback

RSS-feed til dette indlægSkriv din kommentar: