Reklamer?

Kære Læsere

 

Som nogle af jer måske har opdaget, har bloggen været forsvundet fra ”sendefladen” et stykke tid.

Det skyldes at hende der oprindeligt oprettede den ikke længere ønskede at stå for den.

Der skal lyde en kæmpestor tak til dig, for dit arbejde med at få den op at stå og vedligeholde den!!

Vi var nogle stykker som synes det var ærgerligt, hvis den forsvandt helt og døde for altid.

Der har trods alt været 91.000 hits på siden gennem tiden, og vi får stadigt henvendelser på tidligere blogindlæg, hvilket er ret fantastisk. Ved godt at vi også selv kigger ind af og til, men det må vel betyde, at vi er nysgerrige efter hvad de andre skriver.

Det har taget lidt tid at finde et nyt webhotel (den kunne ikke blive på det gamle) og få alle formaliteterne i orden, mest fordi jeg er lidt for unørdet til denne verden. Nu har jeg lært lidt mere.

Men det koster penge at have sådan en side, og jeg har overvejet om det vil være helt hen i skoven, at få reklamer på siden, til at finansiere udgifterne.

Nu går vi jo ikke ligefrem ind for bevidstløst merforbrug, det er ikke ligefrem det vi arbejder på. Reklamer fremkalder ofte et ønske efter et produkt, man slet ikke vidste man havde brug for – hvilket man sikkert heller ikke har, når nu man har levet så fint uden, indtil man hørte om det.

Men hvad siger I, læsere?

Vil det ødelægge bloggen og dens image, hvis vi for eksempel reklamerer for økologi?

Retfærdigvis skal det siges, at jeg ikke selv er helt afklaret med problematikken endnu, og heller ikke helt ved om man kan vælge, at der kun må komme økologiske reklamer på.

’Økologiske reklamer’ mon de overhovedet findes, sådan nogle komposterbare nogen uden giftige farvestoffer?

 

Jeg vil gerne have jeres respons på disse overvejelser.

På forhånd tusind tak

 

Rigtig god weekend

fra SusieQ

 

9 kommentarer

Trackback

Kommentar(er)

  1. Siri Reiter, 2/6-2012 kl. 11.49

    Hej,

    Hvor vidunderligt at dette websted er genopstået fra de skindøde netop som jeg besøger det første gang! Jeg har for nylig opdaget Simple Living-bevægelsen, som udtrykker det ideal jeg selv forsøger at efterleve.

    Det er i mine øjne selvmodsigende med reklamer på et websted som handler om at skære det uvedkommende fra i vores liv, og jeg synes I skulle gå store omveje for at undgå det.

    Et domæne koster ca 45 kr om året. Det ser ud til at websitet bruger Word-press (det reklameres der for i bunden af siden), som jeg havde opfattelsen af var gratis. Det må være et dyrt webhotel I bruger?

    Jeg arbejder bla med bæredygtigt webdesign sammen med internetarkitekt mm. Jonas Smedegaard, udelukkende med fri software på strømbesparende computere. Måske kan vi tilbyde en alternativ løsning (så har jeg ikke lovet for meget).

    En anden vej kunne være at danne en forening, som kunne afholde udgifterne. Det er der selvfølgelig også noget arbejde forbundet med, men ja, jeg er interesseret i at bistå.

    Venlig hilsen
    Siri

  2. Susie, 4/6-2012 kl. 21.35

    Hej Siri

    Tusind tak for din respons!
    Afventer de andre skribenters reaktion – og vender tilbage, hvis vi gerne vil benytte jeres tilbud.

    Tak for tilbudet!!!

  3. Leif, 5/6-2012 kl. 10.34

    LYDER SOM ET SPÆNDENDE TILBUD!

  4. Marina, 26/8-2012 kl. 12.25

    Efter min mening vil det slet ikke passe ind på jeres blog med reklamer. Desuden tænker jeg at de næppe vil indbringe meget med mindre I kan finde en sponsor. Generelt skal man have millioner af besøgende før reklamer for alvor giver penge.

  5. SusieQ, 28/8-2012 kl. 20.11

    Næh Marina det vil det nok ikke.

  6. Henning N Simonsen, 10/9-2012 kl. 19.24

    Nej tak til reklamer står der på min postkasse fordi jeg døjer med at finde livets kvalitet og sandheder i reklame junglen og i Internet helvedet. At vælge fra er kostbar fritid. Bruger vi alle ikke over 30% af vores hjernes kapacitet til at vælge fra eller til. Jeg bruger meget tid på at læse indholds deklarationer og data blade på produkter som jeg køber daglig selv om det er de samme produkt indpakninger på rugbrød og sæbe så ændre indhold sig. De sker meget ofte at jeg blive dødssyg af et produkt fordi jeg tror at det der er i pakken er det samme hver dag. Jeg er der i mod meget glad for oplysninger om produkter som jeg selv kan finde efter min eget behov. Jeg har eksempels ikke noget i mod at de lokale/gård butikker købmænd og foreninger sender invitationer eller et rimelig tilbud på en A4 ark de selv har lavet og omdelt uden at det koster ekstra for produkterne i butikken. – Reklame er ikke gratis vi betaler for reklamerne på den ene eller anden måde. Tv er 100% reklame mest for økonomi, blå politik, og forbrug og pop… Hvem betaler dog for hjernevasken ;) ? spil af tid at få at vide at man ikke må og kan noget som helst.

  7. Margrethe, 18/12-2012 kl. 20.33

    hej
    har også lige opdaget siden.. synes det er et godt initiativ.
    reklamer spænder dog ikke så godt i spænd med formålet.
    hvad med en donations knap? så læsere kan støtte formålet. det kan ikke være mange penge der skal skrabes ind før det kan løbe rundt.

    se mere om donationer her:

    https://merchant.paypal.com/us/cgi-bin/?cmd=_render-content&content_ID=merchant/donations

  8. SusieQ, 18/12-2012 kl. 21.25

    Hej Margrethe

    Tak velkommen på siden :-)
    Nej det har du ret i, det er ikke det store beløb der skal til.
    Men er der ikke først en masse ansøgninger man skal udfylde for at måtte lave indsamlinger i Danmark?
    Og så skal told og skat ind over og sådan noget, tror jeg?
    Det lyder ikke som et enkelt liv ;-)
    Men tusind tak for tippet – jeg kigger på det engang ved lejlighed.
    De bedste hilsner fra Susie

  9. Henning, 20/12-2012 kl. 20.59

    Jeg er i princippet ikke i mod oplysning. Der findes ikke noget som er gratis. Alt vil koste noget i den sidste ende. Selv det at ´trække vejeret kræver eneagi. Man kunne jo lave en forening. Det kunne koste 50 kr at blive medlem for livstid. De penge kan man invistere i noget alternativt/ En solcelle som give et lille overskud. Dels så kan man også have en gratis hjemmside og sågar et gratis domæne. Prøv skriv Læsø dot tk det er et eksempel på 99.999% gratis.

RSS-feed til dette indlægSkriv din kommentar: