Gandhiansk alternativ

I forhold til Nehrus urbane og industrielle tanker for Indien stod Mahatma Ghandi for filosofiske tanker som ligner nutidens Simple Living.  Igennem organisationen AIVIA udviklede Ghandis ven Dr. Kumarappa  økonomiske teorier for tredie verdens lande. Teser som lagde bl.a.grunden til det vi kender som mikroøkonomi og Small is beautifull.

Foreningen kritiserede industralisering, skovhugst og masseforbrug af fossile brændstofer, man lavede eksperimenter for at udvikle lampeolie, forbedre plovskær, effektivisere ovne og konstruere toiletter med formindsket vandforbrug.

Kumarappa skrev Economy of Permanence:A quest for Social order  based on Non-violence, som vakte opmærksomhed. Hans teori bygger på et enkelt grundprincip: findes visse naturlige ressourcer, som tydeligvis er “livløse” og som hverken vokser eller forøges og dermed forsvinder eller forbruges ved anvendelse. verden har et bestemt mål med sådanne materialer, fx kul, malm og minerale som jern, kobber, guld, sølv, uran osv. Eftersom disse eksisterer  i bestemte kvantiteter , kan vi kalde dem  ubestandige, mens strøm fra det vand, der løber i floder eller stadigt voksende tømmer i en skov kan betragtes som værende permanente.

Hvis vi baserer vores livsstil på en permanent økonomi, baserer vi vejen for verdensfred, mens det modsatte fører til uenighed, usund konkurrence, fjendskab og krig. Det fælles mål er et liv i harmoni, hvilket er definition på “economy of pemanence”, til forskel fra “economy of transience”, som er en  uholdbar model, hvor man fx gennem kunstgødning og ukrudtsbekæmpelse opnår kortsigtede resultater, men på længere sigt udpiner jorden.

En realistisk udviklingsplan for Indien må udgå fra bønderne og grundlæggende rettesig mod levnedsmidelproduktion   Kumaparra anbefalede innovativ lavteknologi, og at man, “hvis man kan producere alt, hvad man har brug for inden for et begrænser område,  kan styre produktionsformerne, men hvis man for at dække sine behov, importerer fra hele verden. kan man umuligt være sikre på  produktionsforholdene disse steder”

Tanker som den i dag verdensomspændende småbondebevægelse “Via Campesina” hylder til opretholdelse og selvbestemmelse  over deres liv. Samt som en garant for fødevaresikkerhed mod agrokemiske foodfirmaers dominans.

http://www.kigs.org             ttp://www.peacemagazine.org/archive/v14n2p28.htm

(Gandhi.En biografi Zac O’Yeah)

 

 

1 kommentar

Trackback

Kommentar(er)

  1. Leif Leszczyński, 12/9-2012 kl. 9.01

    Cirkulær økonomi opstår der, hvor vi lukker hullet. Det sker ved at re-designe vores produkter, så mindst muligt eller intet går til spilde, når produktet er udtjent og ”dør”. Det vi smider væk, kan gå tilbage til producenten, eller tilbage i naturen, uden at den tager skade.

    http://www.cradlepeople.dk/hvad-er-cirkulaer-okonomi/

RSS-feed til dette indlægSkriv din kommentar: