Ulven kommer …
Skrevet af Carl, 31/12-2012 kl. 10.29 | Ikke kategoriseret | 1 kommentar
Ja, nu er det efterhånden ganske vist ..
Ulven er kommet tilbage til Danmark, efter 200 år …
Helt præcist, faktisk, den sidste ulv i landet blev skudt i 1813 …
Det virker på mig som om, naturen i Danmark går begge veje i disse år …
På den ene side, er der stigende problemer med forurening og flere og flere arter, der forsvinder …
Byområder udvides, og forstyrrer naturen, især i de tætbefolkede områder …
Men på den anden side, er der i flere dele af landet kommet betydeligt mere natur, og flere store dyr trives faktisk bedre end nogensinde – så godt, at det faktisk kan være et problem for især landmændene.
Det gælder kronhjorte, dådyr og rådyr, blandt andet, som jeg mener var et særsyn i min barndom i 60′erne, men som man i dag jævnligt ser rundt omkring på sin vej …
Jeg har oplevet et par gange, at være på næsten ubehageligt tæt hold af dådyr på cykelture …
Blandt andet af dén grund, har jeg det lidt dobbelt med ulven …
Jeg ved sq ikke om jeg føler mig helt tryg ved tanken …
Når man kører på en vej som dén nedenfor mellem Skarrild og Brande, kan man sagtens tænke sig til et par ulve der lunter rundt inde mellem birketræerne …
Det er sikkert også via disse skove, at ulven har fundet vej …
Det ligger i et – efterhånden næsten sammenhængende – bælte op gennem hele midt-vest-Jylland i de gamle hede-områder …
I firserne og halvfemserne kunne det ikke betale sig hverken at dyrke jorden, eller at skove, i de områder.
Så meget af den landbrugsjord, der blev indvundet fra heden i forrige århundrede, lå brak eller blev omlagt til skov.
Og heldigt, at der blev rejst skov …
For nu har man fundet ud af, at man kan dyrke fodermajs på de sandede jorder i Jylland …
Og majs er een af de værste afgrøder for naturen, har jeg hørt, fordi den kvæler al anden plantevækst …
Flere steder deroppe, er brakmarkerne nu afløst af kæmpestore majs-prærier …
Selv om det endnu ikke ser helt så slemt ud, som man kunne frygte, der dyrkes også kartofler og go’ gammeldaws byg deroppe i pænde mængder, igen …
Men skoven, der er plantet, kan de ikke røre – sådan uden videre …
Og fint nok, for skoven – især birkeskoven – er faktisk det naturlige landskab déroppe …
Heden var, som en naturvejleder en gang udtrykte det, en menneskeskabt økologisk katastrofe …
Men smuk var den nu, heden …
Og en del af folkesjælen for os der kommer fra Midt-Vestjylland …
Hvorom alting er, så kunne der være en nogle stykker af de omtalte ulve deroppe, siden et eksemplar af racen kunne finde en bro og finde helt op nordenfjords …
Så fårehegn og hønsegårde skal måske have en noget kraftigere statur derude …
Ku’ godt forestille mig at dét ikke kommer til at gå helt stille af …
Godt nytår, anyways …
SusieQ, 31/12-2012 kl. 14.07
Ulvens dårlige ry er heldigvis overvurderet. Den er ikke nær så farlig som rygtet siger. Der går nok også en rum tid før, den ligefrem vil være at finde i hele flokke. Vildsvinene får i hvert fald ikke mange chancer, når de krydser grænsen, men bliver skudt lige så snart man får chancen, de er for stor en risiko for vores masseproduktion af svin.
I Sverige har man til gengæld fodret vildsvinene og har nu fået lidt af et problem med dem, fordi der nu er så mange.
Problemerne opstår jo som altid når vi mennesker og vores måde at leve på kolliderer med naturen. I Africa synes vi det er o.k. der skal være elefanter, også selvom de af og til ødelægger fattige bønders marker. Men herhjemme vil vi ikke løbe den samme risiko, tænk hvis vildsvinene ødelagde vores eksporteventyr af grise – den går altså ikke.
Vi har dog turde lukke bævere løs i det fri. Mine Canadiske venner ryster på hovedet af det, for de synes bævere er nogle af de værste skadedyr. Pungulven blev jagtet og skudt indtil der ikke var flere tilbage, idag begræder man at man ikke længere har muligheden for at se det specielle dyr i levende live, men må nøjes med nogle gamle falmede fotos, organer i sprit og nogle knogler på zoologiske museer. Hvordan skaber vi rum for både dyr og mennesker uden at det giver konflikter, det er spændende.