Betonøsters
Skrevet af SusieQ, 6/1-2013 kl. 0.15 | mad, Mennesker, miljø, Natur, radio, teknologi | Skriv den første kommentar
Tag til Vadehavet og hent en spand Stillehavsøsters kvit og frit
Hørte tilfældigt en bid af P1 programmet Stedsans lige før nytår d. 27. 12 Det var en spændende udsendelse om Vadehavet og de Stillehavsøsters der har fået fodfæste dernede.
Stedsans er et 57 minutters reportage fra et sted i Danmark. Susanna Sommer og Claus Berthelsen besøger hver uge en ny lokalitet for at møde de mennesker, der færdes der. Download her
Stillehavsøsters er en invasiv art, der oprindeligt stammer fra den asiatiske stillehavskyst. Den er kommet jorden rundt, på bunden af skibe eller i ballasttanke.
Min veninde er kommet på Mandø gennem mange år, og har fulgt udviklingen, og fortæller at Stillehavsøstersen ligger sig som et betonlag hen over muslingebankerne. De dræber simpelthen de blåmuslinger, som vores vadefugle lever af. Vi har igen dyr, der kan åbne en Stillehavs østers.
Det eneste dyr i Vadehavet der kan åbne en Stillehavs østers er faktisk mennesket.
Så kunne man tænke, hvorfor pokker er der ikke nogen der laver en forretning ud af det? Det skrev P4 Syd om forrige år. Det er et temmelig sårbart naturområde Vadehavet, og intensiv østersfiskeri ville måske ødelægge mere end det vil gavne. Så det er et spørgsmål om pest eller kolera.
Du kan læse mere på deres hjemmeside http://www.dr.dk/P4/Syd/Nyheder/Toender/2011/10/24/062840.htm
Siden er forbudet mod at sælge dem ophævet og de kan nu fås på en restaurant i Ribe.
I hvert fald må alle hente sig en spand østers kvit og frit i Vadehavet, men pas på! Der er mennesker, der drukner der hvert år, fordi de ikke kender havets hurtige omskiftelighed, og man risikere at strande på en revle, der pludselig er omsluttet af vand eller ryge i et hestehul.
Jeg smagte østers for første gang sidste år. Havde egentlig ikke lyst til, at smage dem, før jeg læste om en pige, der havde det sådan at hun bare MÅTTE smage alle de berømte retter og fødevarer før hun skulle dø.
Hun har ret. Livet er stort og mangfoldigt, hvorfor lade sig begrænse af kræsenhed? Tænk hvis man ikke nåede at smage sin livret, før sidst i livet, fordi man ikke turde smage noget nyt.
Østers er blevet spist af de allerførste mennesker, som levede her i landet, flere 1000 år før vi havde Stillehavsøsters.
Nogen hader dem, andre elsker dem.
De smager af hav og er en lidt speciel oplevelse at spise.
Man bør prøve! Ligesom man skal smage jordbær, grydestegt kylling, god chokolade, ny opgravede kartofler, trøfler (dem har jeg ikke smagt endnu) is og andre vigtige fødeemner.
I hvert fald gør man naturen en tjeneste, hvis man henter en spand stillehavsøsters og befrier Vadehavet for dem.
Rigtig god søndag fra SusieQ
Skriv din kommentar: