Grønland vågn op!
Skrevet af SusieQ, 10/2-2013 kl. 0.12 | mad, Mennesker, miljø, Natur, Oprydning, politik, sundhed, Økologi | 1 kommentar
Uran, Guld, Olie efterspurgte naturresurser, Grønland har en velhavende undergrund.
Kig jer omkring i verden Inuitter, før I falder for billige perler.
Hvad sker der i Canada hvor de graver olieholdig jord? Kan landets oprindelige beboere stadigt jage der?
NEJ det er en kæmpestor forurenet udørk uden liv.
Hvad sker der i USA når de borer efter skiffergas? Kan indbyggerne stadigt åbne for vandhanen og drikke vandet?
NEJ det er forurenet med giftige kemikalier.
Hvad sker der for Navajoerne og Hopierne, når der udvindes uran i deres reservat, kan de stadigt leve et sundt liv med deres børn?
NEJ dem og deres børn dør af leukæmi, fordi uran giver kræft, og man har ikke sørget for at beskytte dem, der gravede efter uran eller de omgivelser deres børn skulle vokse op i.
Hvad sker der i Niger? Kan indbyggerne stadigt fiske i floden?
NEJ olien har forurenet hele området så meget, at floden er død og markerne giftige.
Sidste år beregnede Amnesty International, at olie i mængder svarende til ni millioner tønder er blevet spildt i Nigerdeltaet næsten dobbelt så meget, som de fem mio. tønder, der er strømmet ud i Den Mexicanske Golf.
Olien har ødelagt befolkningens levebrød. Jorden er forurenet, og fiskene i området er forsvundet. Der er mangel på mad. Lokalbefolkningen lever nu i dyb fattigdom, og deres sundhed trues af de forurenede omgivelser.
Kan indianerne i Peru stadigt leve af skoven og floden?
NEJ de bliver skudt ned, fordi de protesterer mod at der udvindes olie, som forurener floden og slår fiskene ihjel.
Langs Corrientes-floden udvindes 60 procent af Perus olieproduktion. Årligt ledes 98 millioner tønder giftigt vand ud i floden, som folk lever af.
Vandet i floden er forurenet af tungmetaller. Afgrøderne indeholder giftstoffer, det er sundhedsskadeligt at spise dem. Det er en katastrofe, som hver dag gør folk syge og ude af stand til at leve af naturen.
Betaler mineselskaberne skat i et rimeligt forhold til hvad de tager ud af landet?
NEJ de udenlandske firmaer scorer kassen på jeres resurser og lader jer stå tilbage med regningen i form af nedbrudt sundhed, døde jagtområder og livsfarlig forurening.
UNEP, FN’s miljøprogram, dokumenterer, at indbyggerne i verdens u-lande i stigende grad oplever sundheds-og miljømæssige risici forbundet med øget kviksølvsforurening i floder og søer på grund af minedrift.
Inuitter har amerikanerne ryddet op efter sig? Har danskerne ryddet op efter sig? Tror I at kineserne vil, når de har scoret kassen, og efterladt naturen ødelagt?
Så vågn dog op, og pas på jeres smukke land!
Skulle du være interesseret i at følge debatten indefra så kan du se mere her http://sermitsiaq.ag/ – eller måske her http://www.knr.gl/kl
hvis du altså kan grønlandsk
De bedste hilsner
SusieQ
SusieQ, 24/2-2013 kl. 21.10
Hørte en udsendelse på P1 om, at beskatningen slet ikke følger med, i forhold til hvad der bliver fjernet af værdier fra Grønland. For eksempel så giver guld minen ikke overskud, derfor bliver der ikke betalt skat.
Lyder det ikke en lille smule søgt, at guld ikke giver overskud, i en tid hvor guldprisen aldrig har været større? Talte med en herboende grønlænder, hun fortalte at det gjorde hende helt syg at tænke på, at man nærmest kunne samle det direkte op fra jorden, der hvor hun boede som barn. Og at lastbilerne fra uran minen kørte lige gennem deres bygd.