Del din jord og få dobbelt glæde i dit liv!

Har lige fået en ny bog om hjemmedyrkede grøntsager i Det Hvide Hus’ køkkenhave, hjem fra min vidunderlige Bogbus.

Michelle Obama har udgivet sin første bog American Grown

http://www.organictoday.dk/michelle-obama-har-okologisk-skolehave/ der omhandler processen med at omdanne græsplænen foran det Hvide Hus til en stor køkken- og skolehave.

Hendes passion for selv at dyrke grøntsager kom efter en snak med deres familielæge, der fortalte, hvor mange børn, der bliver syge af usund fastfood. Børn hvis eneste erfaring med grøntsager er det ene salatblad og den syltede agurk, der af og til kan findes i en burger.

 

Herhjemme har vi også problemer med børn der får type 2 diabetes og andre livsstilssygdomme.

4H http://www.4h.dk/ sørger for, at børn får lært noget om at dyrke haver, og får erfaringer med deres egne grøntsager og prøver at spise helt sprøde friske grøntsager de selv har dyrket.

4H har aldrig været mere relevant, for nu ser statistikken sådan ud, at halvdelen af danskerne er overvægtige.

Vi køber vores varer i supermarkeder og behøver ikke bevæge os ret meget for, at få dem frem til spisebordet. Det er de færreste der selv har produceret deres mad.

Det giver god motion, at dyrke grøntsager og der er rigtig mange måder man kan gøre det på, også selvom man ikke har adgang til sin egen jord.

 

I Fredericia har man været så fornuftige, at give folk mulighed for at dyrke grøntsager i højbede, på en plads ved havnen, der ikke længere bruges til dets oprindelige formål.

http://www.fredericiac.dk/nyheder/Pages/300_mobile_koekkenhaver_aabner_paa_havnen_i_Fredericia.aspx

 

Den anden dag fik vi besøg af en der ville se vores masseovn, før han selv fik bygget en. Han fortalte om sin gamle ven udenfor Hedensted, der ikke længere orkede at dyrke sin jord. Han havde foreslået manden, at inviterer andre til at dyrke den på små lodder. Det turde manden ikke. Det kræver også en hel del åbenhed, at invitere fremmede til at dyrke sin jord, men det kunne også give ham venskaber for livet. Folk der har fingrene i jorden, og har glæden intakt ved at se ting spire og gro , er ofte hyggelige folk.

 

Andre steder har man brug for folks arbejdskraft med jorden og planterne, for at få det hele til at løbe rundt. Hvis du bor i Vejle området, kan du melde dig ind i foreningen Rødmoses venner http://www.roedmose.dk/roedmoses-venner/ og være med til, at luge mellem grøntsagerne, og deltage i arrangementer omkring Gartneriet Rødmose. Dermed kan du bidrage til at Gartneriets fremtid sikres, og selv opleve glæden ved, at være med i dyrkningen af biodynamiske grøntsager.

 

Leif har tidligere skrevet et indlæg her på bloggen om Byhaver, og herfra har jeg sakset dette link til Politikken om haver i Nørrebroparken http://politiken.dk/ibyen/nyheder/gadeplan/ECE1648955/graesroedder-anlaegger-koekkenhave-i-noerrebroparken/

 

Flere og flere steder i verden går mennesker sammen om, at dyrke jorden både i byer og på landet. Det er sådan en livsbekræftende måde, at være sammen om, at styrke vor egen og vores børns sundhed på.

Udsprunget fra River Cottage http://www.rivercottage.net/ er man i England nået så langt at man deles om jord via Landshare http://www.landshare.net/

En helt genial idé, som også kunne få succes herhjemme, hvis vi turde være lidt mere åbne overfor hinanden.

 

Hvor mange ældre sidder der mon alene på små husmandssteder, med en lille slat jord omkring? Mennesker som nu hverken kan få besøg af posten, købmanden, skraldemanden eller lægen længere?

Hvor mange enlige forældre sidder der rundt omkring i almen nyttige boliger, alene med deres børn og uden mulighed for at komme til at dyrke et stykke jord?

Hvorfor går de ikke sammen og hjælper hinanden?

Den ældre kan tilbyde en gratis jordlod, den enlige forældre kan tilbyde; at tage skraldespanden, samt avisen og posten med fra postkassen, der står for enden af grusvejen, og nogle varer med fra købmanden.

Ungerne kan få en reservebedste, og de ældre kan få nogle bonusbørnebørn, og en hjælpende hånd med at få ting bragt til husmandsstedet.

Det er da en god idé!

 

De bedste hilsner

fra SusieQ

 

 

 

 

5 kommentarer

Trackback

Kommentar(er)

  1. Carl, 17/2-2013 kl. 21.17

    Jeps, det er en fantastisk idé …

    Jeg laver også et indlæg senere om et tilløb vi har forsøgt hér i Svendborg …
    Det lader til at være svært at skubbe i gang i Danmark, tror det er nemmere i bl. a. England og USA, synes det er fantastisk at Michelle Obama fungerer som frontløber!!

  2. SusieQ, 19/2-2013 kl. 21.03

    Ja og det er bare en smuk bog hun har lavet, der er også opskrifter i.

  3. SusieQ, 26/3-2013 kl. 20.09

    Så lige i det nye Pengevirke at Anne-Marie annem.melnik@gmail.com
    gerne vil dele sin økologiske jord der ligger 20 minutter fra Ålborg.

  4. Karna Mj, 30/3-2013 kl. 23.24

    Landshare er en fantastisk ide, og derfor besluttede vi i Landsforeningen Praktisk Økologi i 2012, at den mulighed skulle vi også have i Danmark. Det har vi nu fået midt i marts 2013 med Del Jorden, som alle er velkommen til at bruge. Her kan man dele ikke kun jord, men også alt andet til haven. Og der er allerede god gang i at dele alt fra jord, æbler, møg, frø, planter m.m. Og der er mange, som tilbyder dyrkningsjord. Man kan også efterlyse partnere til fælleshave.

    http://deljorden.dk

    Med venlig hilsen
    Karna Maj, Havenyt.dk

  5. SusieQ, 31/3-2013 kl. 0.02

    Hvor er det dejligt at høre. Tusind tak for linket Karna!

RSS-feed til dette indlægSkriv din kommentar: