Det enkle liv

For en hel del år siden, var jeg vikar i en vidunderlig specialgruppe og SFO i Give, hvor ungerne gik vildt og inderligt op i Harry Potter og hans venner, og der hang tegninger over alt på skolen med billeder af disse fjollede omkring flyvende troldmænd og heksespirer.

De spurgte mig jævnligt om jeg havde læst bogen (dengang var der kun éen) men det havde jeg ikke, og følte absolut heller ingen trang til, at læse noget så fjollet.

Da jeg blev fastansat i en anden institution, og rejste derfra, ja så gav de mig naturligvis Harry Potter og De Vises Sten, i afskedsgave. Det var lige op til en juleferie og jeg havde ikke så meget andet at lave, så jeg læste bogen, og var fuldstændigt solgt.

Købte sågar et emblem, hvor der dukkede ordet Seeker op, når man varmede Gryffindors våbenskjold op.

Min søster synes, at nu rablede det vist; ”Du har da aldrig været fan af noget som helst før!” ”Du er voksen og er fan af en troldmandslærling???????”.

Det var før hun så filmen, jeg havde kun læst bogen.

I går var jeg til generalforsamling i Merkur og hørte Steen Hildebrand, fortælle om; ” Fra konkurrenceevne til livsevner” og det er lige gået op for mig, at jeg også er blevet fan af ham.

Hvad i alverden har en omkringflyvende grønskolling fra Hogwarts og en aldrende professor fra Århus så med hinanden af gøre?

Du vil sikkert give min søster ret i, at NU rabler det da vist for konen.

Jo, det jeg synes de har tilfælles, er at de udfordrer de gængse fastlåste holdninger til læring og gængs tænkning om tingenes tilstand.

Steen Hildebrand startede med at sige, at det nok i virkeligheden ikke var så skidt for eleverne med den lockout.

Pyh, der blev jeg godt nok lettet. Jeg havde lige nået at få total dårlig samvittighed over, at jeg ikke meldte min søn til pc matematik og ekstra dansk på internettet, og heller ikke terpede de ting, han så åbenlyst ikke får gennemgået i skolen i disse uger, som jeg har set i nyhederne, at det gør andre ansvarlige forældre. Der er jo undervisningspligt i Danmark! Så når lærerne ikke må, så må vi selv gøre det.

Så langt var jeg ikke helt nået. Jo jeg havde da punket ungen lidt og sagt; ”Skal du ikke læse noget? Har du været inde på elevintra og set om du har fået nogle lektier for? Hvad har du lyst til, at lære noget om i disse uger?”

Men længere var jeg ikke kommet. Og da jeg så hvor aktive de andre ansvarlige forældre, de er, ja så følte jeg mig straks som en halv dårlig mor.

Indtil professoren altså lettede mit hjerte og løftede åget af mine skuldre.

Her kommer mit ’fejlbarlige’ referat fra hans og Crilles Bacher foredrag og deltagernes kommentarer. Eventuelle mærkeligheder kan måske skyldes min mangelfulde stenografi, mine egne tolkninger (og kommentarer) af det udlagte. Så Steen Hildebrandt eller Crilles Bacher kan ikke drages til ansvar for noget af nedenfor skrevne.

Han fortalte, at man lærer rigtigt meget af at undervise andre, det gør min søn så desværre ikke p.t.

Men det gør de store elever rigtig mange steder rundt om i landet, på frivillig basis. Og da vi ved, at det at gøre en god gerning er godt for immunforsvaret, så ud over at de lærer mere, så bliver de også sundere i disse uger.

Han sagde også, at i stedet for at lære engelsk i 1. klasse for at kunne konkurrere med 1.4. milliarder kinesere, ja så var det måske smartere, at lære kinesisk; så vi kunne samarbejde med de ufatteligt mange mennesker omme på den anden side af kloden. Vi er trods alt kun sølle 5 millioner altså:

1. 400. 000. 000 kinesere

5.000.000  danskere, så nogen alvorlig konkurrence kan der vist ikke blive tale om, fra vores side.

Samarbejde er en bedre strategi.

”Der var en gang en mand der ingenting kunne – men så kunne han heldigvis noget andet”.

Der er 100.000 unge i alderen 16 – 26 år der er udenfor systemet i Danmark.

Nej ikke 100.000 danskere – men 100.000 unge, der ikke er med i legen.

Det er mennesker der ikke duer til noget, men som duer til noget andet!

Der er en stor sammenhængskraft i Danmark – hvis man er indenfor!

Hvad med alle de unge, der er udenfor? Hvor stabil er vores sammenhængskraft mon i længden, hvis vi ikke lukker dem ind i varmen?

Hvad er det vigtigste og mest konkrete der kan gøres for børn?

Det er at styrke deres selvberoenhed, eller med et bedre ord deres livsevne.

At børn bliver selv styrede, altså indre styrede.

Kan mærke sig selv. Kender sig selv. Kender deres egen livsbaggrund og deres intelligenser.

Der er så mange børn, der er ude af sig selv, så meget at de må på Ritalin for at passe ind i skolen og sidde stille de mange timer de skal opholde sig der.

Du læse lidt om problematikken her: http://www.information.dk/302543

En chefpsykolog i Århus kommune har på et tidspunkt udtalt at; ”Vi må medicinere flere unge mennesker for, at de kan sidde stille i skolen”.

Jo flere timer, de sidder stille, jo mere tror man at de kan lære?

Man må tage skeen i egen hånd derude og gøre noget der er godt. Så er det lettere at få tilgivelse bagefter.

Politikkerne snakker om at børnene skal være 35 – 37 timer i skole om ugen.

Men hvad er indholdet? Hvad skal der ske i timerne?

Parlamenterne er ubevidste, derfor må vi andre gøre noget.

Gode samarbejdsevner bliver mere væsentlige, på grund af de stedse skiftende relationer med flere forskellige typer mennesker.

Klodens tilstand tvinger os til, at kunne samarbejde om ressourcerne.

Marie Karups manglende tværkulturelle færdigheder, er jo lidt en mangel på livsevne.

Vi bliver nød til at blive bedre til at begå os blandt andre mennesker. Også dem der er vidt forskellige fra os selv; både her i Danmark og når vi er ude i verden og skal samarbejde om en fælles fremtid.

Mind & life institute, http://www.mindandlife.org/ oplever nu at fonde og firmaer giver penge, så vi kan komme fra konkurrenceevne til livsevne.

http://www.youtube.com/watch?v=5o6_KB7tDbc på denne lille video fortæller de noget om, foreningen af videnskab og spiritualitet. Og noget om hvad meditation gør for vores hjerne.

Dem der i dag er unge, skal leve med svære beslutninger og omfordelinger.

20 % af verdens befolkning æder/ejer 80 % af det der findes på kloden.

CSR bliver helt anderledes reelle værdier, der ikke kun er for sjov og noget der skal se godt ud på hjemmesiden, men virkelige opgaver vi skal forholde os til.

Den pædagogiske verden er også begyndt at forholde sig til, at vi skal leve mere bæredygtigt.

Du kan læse om det i nummer 86 fra Kognition og pædagogik. Høre om det på en konference om bæredygtig pædagogik der afholdes i maj. Læs mere herunder:

http://dpf.dk/indhold/konference-b%C3%A6redygtig-p%C3%A6dagogik-og-praksisudvikling

http://dpf.dk/produkt/tidsskrifter/kp124/kognition-p%C3%A6dagogik-nr-86

Crilles Bacher viste os en lille film om Sir Ken Robinsons tanker om, hvorfor skolesystemet ikke virker, helt så godt som det burde.

Den visuelle gennemgang af hans teori kan du se her: http://www.youtube.com/watch?v=zDZFcDGpL4U

Der er 450 elever i Københavns centrum, der ikke er plads til på Københavns gymnasier.

En rektor havde 50 af de ’måske egnede’ til optagelsesprøve, og dumpede dem alle sammen, hvilket hun fik ros for. Jamen for pokker, hvad tror I da det koster, at de ikke får chancen – ikke en eneste af dem?

Jeg var aldrig selv kommet i gymnasiet, hvis timingen havde været lidt mere uheldig. Jeg dukkede aldrig op til translokationen efter 9.klasse, fordi jeg imellem tiden var blevet smidt ud hjemmefra.  Mit første år i gymnasiet var bestemt ikke noget, at råbe hurra for, det var med nød og næppe, jeg klarede mig videre til 2.g.  Her fik jeg nogle fag og bøger, jeg virkeligt synes var spændende. Blandt andet en kæmpe stor grøn bog, der hed Økologi, og situationen på hjemmefronten var lidt mere stabil. Så jeg fik min Matematisk/naturfaglige studenter eksamen, men det kunne lige så godt være glippet.

At man ud af 50 unge mennesker ikke kan finde en eneste, der er egnet, er noget af en fiasko for skolesystemet. Eller for optagelsesprøverne.

Hvorfor skal vi miste mere end 80 % af vores kreativitet når vi kommer gennem skolesystemet?

Eller som Crilles Bacher sagde ”I stedet for at skolemodne drengene til skolen, skulle man modne skolerne til børnene”.

Se Sir Ken Robinsons film ovenfor, og få dette forklaret visuelt:

Giv et menneske den opgave at finde så mange forskellige ting man kan bruge en papirklips til, og de fleste vil kunne finde på 10 – 15 ting. De bedste vil finde på 200 forskellige ting.

Hvis man giver 1500 0.klasser den samme opgave vil 98 % af dem scorer på geni niveau. Spørger vi de samme børn i 8-10 års alderen er det kun 50 % der kan finde på så mange ting, og ja som voksne er den kreative innovationskraft altså faldet til, at det kun er få genier, der er så kreative.

Så hvad er det lige skolen gør ved vores børn?

Har du lyst til, at læse mere om emnet, så kan jeg foreslå disse bøger:

Claus Buhl
”Talent. Spørgsmålet er ikke om du har talent men hvordan”

http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/historie-samfund/9788702081695/~/media/Files/Talent_Gratis_kap%204.ashx

Steen Hildebrandt

”Børnene er det vigtigste – fremtiden, skolen og barnet”

http://www.steenhildebrandt.dk/

”Empati” af Jesper Juul, Peter Høeg, Michael Stubberup, Helle Jensen, Jes Bertelsen og Steen Hildebrandt er en vejledning i, hvordan man udvikler sine empatiske evner. Empati er evnen til indføling, til at sanse og forstå andres følelser og er et fundament for at binde menneskelige fællesskaber sammen. I bogen diskuteres det, hvordan man kan opøve sine empatiske evner og opnå en større selvforståelse.

Har lige set et højskole indlæg fra Kristeligt dagblad, i et indlæg om Vrå højskole, som jeg selv gik på, skriver Morten Mikkelsen: “Mange unge forlader folkeskolen med en masse nederlag i bagagen og en følelse af ikke at slå til. Her kan højskolerne træde til, give de unge tid til at opdage, de kan noget, og dermed klæde dem på til fremtiden.”

Jamen helt ærligt, hvorfor kan skolen ikke få de unge til at opdage at de kan noget? Undskyld skoler, det ved jeg selvfølgeligt godt, at I for det store flertals vedkommende også godt kan, men hvorfor skal denne gruppe unge vente til de kan komme på højskole, med at finde ud af, at de kan noget?

“Hvis du ikke kan noget, så kan du noget andet!” Steen Hildebrandt.

Jeg var selv fuldstændigt hyperaktiv, da jeg gik på Vrå højskole. Ud over kunstlinien, som var mit hovedfag, så kastede jeg mig ud i fotografering, digtning, folkedans, svømning, yoga og gik til foredrag oppe i Vrå og hørte gamle mennesker fortælle om Antroposofi og Den almennyttige andelskasse Merkur, ja det var helt tilbage i 1986.  Jeg skulle bare have så meget som muligt ud af mit halve år. Det føltes som en stor legeplads.

Hvis vi skaber en generation af mennesker, der ikke aner hvad empati er for noget, og som heller ikke tror de kan noget som helst konstruktivt, så skaber vi et farligt samfund.

Hvis vi ikke arbejder for, at mennesker formår at være indre styrede, bliver vi nød til at skaffe flere politifolk til at lave ydre styring, det lyder for mig som et utrygt sted, at opholde sig.

Lad os lave kærlige børnehaver og skoler, hvor børn kan udvikle sig og bevare deres medfødte kreativitet og forskertrang.

Så de kommer ud med en grundfæstet viden om, at de kan noget!

Ha’ en dejlig søndag

fra SusieQ