Harmonikamuseum

Det er fantastisk, hvad der kan ske, når folk bider sig fast i en interesse og virkelig går hard-core …

Jeg var i Nordjylland i sommer.
Hér fandt jeg, langt ude på landet, fem-seks kilometer fra Åbybro, et herligt museum.

Det var et lokalt ægtepar, der for mange år tilbage var begyndt at samle på harmonikaer.
De boede på en lille nedlagt landbrugsejendom, og som årene gik, blev samlingen rigtig omfattende, og de åbnede den så for offentligheden, som et harmonikamuseum.

http://www.harmonikamuseet.dk/

Betegnelsen Harmonikamuseum er måske lidt misvisende, for som tiden gik, blev også alt muligt andet involveret i samlingen.
Især er der rigtig mange gamle radioapperater og andet elektronisk udstyr – lige fra krystalapparater til raioer og båndoptagere fra halvfjerdserne og firserne.
Jeg spurgte konen, som nu er alene med museet, hvordan de dog havde fået alle de radioapperater, og hun sagde, at de havde fået lov til at tømme værkstedet, da et par gamle radioforretninger i Åbybro lukkede…

Der er også masser af andet forskelligt – især husgeråd af forskellig slags ‘fra vores barndomstid’, et rigtigt nostalgitrip …
… og ikke særlig organiseret, det er netop en del af charmen …
Samlingen fylder hele ejendommen, så ejeren bor også i museet …

Ud over at vise samlingerne frem, holder de også arrangementer og fester med harmonikamusik.

Jeg kan kun anbefale at besøge stedet, hyggelige mennesker og en atmosfære der er noget helt for sig selv …

Skriv den første kommentar

Trackback

RSS-feed til dette indlægSkriv din kommentar: