Vi har været hackede – og nu er det altså æbletid!

Kære Læsere

Undskyld at vi ikke har skrevet noget i lang tid, men;

 

“Dit site det-enkle-liv.dk er blevet forsøgt angrebet af hackere i en grad så vi
er blevet nødt til at handle på det.

Der var tale om et distribueret bruteforceangreb, formentlig et såkaldt dictionary-angreb, som var intensivt nok
til at kunne lægge serveren ned, hvis vi havde tilladt at det fortsatte.”

 

Sådan skrev vores internetudbyder til os, så derfor har I matte undvære os et stykke tid.

Håber I nyder efteråret og de mange timer der har været med tørvejr.

I dag har jeg hentet æbler i naboens have og lavet bagt æblekage og er ved at koge en hel grydefuld æblemos.

Smuldre æblekage

100 gr. mel

100 gr. sukker

100 gr. smør

lidt vanilje

det hele smuldres sammen.

Et fad smøres og de skrallede æbler skæres i tynde skiver og drysses med kanelsukker eller chaisukker, hvor efter man kommer smulderet på.

Bages ved 200 gr. i ca. 25 – 30 minutter.

Serveres med kold flødeskum uhm, det smagte godt!

Historie

En af mine bekendte fortæller, at de har besøg af en flygtninge familie, som de er besøgsfamilie for.

Manden der er flygtet til Danmark spørger undrende om æblerne der ligger rundt omkring i folks haver er giftige? For han har set at folk køber en masse æbler i butikkerne, så han tænker at det må være fordi, de æbler der lægger på jorden under æbletræerne, de må jo fejle et eller andet?

Hvordan er vi kommet så langt væk fra sund fornuft, at vi importerer æbler fra Argentina,  mens vores egne rådner under træerne?

Det er ikke særligt CO2 forstandigt.

Gå en tur ud og smag på de forskellige danske æbler og du vil opleve en meget stor smagsvariation, langt større end den du kan købe dig til når du køber æbler i supermarkedet.

Rigtig god æble-søndag

fra SusieQ

 

 

 

2 kommentarer

Trackback

Kommentar(er)

  1. keld skriver, 7/2-2014 kl. 14.52

    Hej har med interesse læst jeres forskellige indlæg . Vil prøve at bage bollerne – de lyder ret lækre . M.h.t. æbler kan jeg tilråde at man tager en tur i Statens Æblepomet . Det ligger i Tåstrup , og har åbent een week-end om året for offentligheden .Man kan se i dagspressen eller på deres hjemmeside hvornår det er .Derude findes der ca, 400 forskellige slags æblesorter som man kan får lov til at smage på – det er virkelig en oplevelse for hele familien . Man kan opleve hvordan et rigtigt æble kan smage .

  2. SusieQ, 8/2-2014 kl. 1.00

    Tusind tak for tippet Keld, det sted vil jeg rigtigt gerne besøge. Vil sende dit tip til vores Nye mobile byhaver, her i Vejle, det kan være der er interesse for en fælles tur derover.

RSS-feed til dette indlægSkriv din kommentar: