Torskerogn din klovn!
Skrevet af SusieQ, 27/8-2014 kl. 21.13 | forbrug, mad, miljø | 1 kommentar
Har du også hørt “nyheden” om at de 7 milliarder individer som menneskeheden består af, netop før udgangen af august 2014 har opbrugt kvoten for jordens tag-selv-bord?
Det betyder at vi nu kører på rovdrift af kloden resten af året. Sidste år gjorde vi det “kun” fra oktober.
At vi har opfisket den mængde fisk der er grænsen for at gøre det på en måde, så de kan nå at reproducerer sig selv.
I nat lå jeg og blev SÅ FLOV på vores vegne.
Hvordan i alverden kan vi bære os så tåbeligt ad, at vi ødelægger den eneste klode i lysårs omkreds som vi bor, lever og ånder på?
I foråret stod jeg og så ned i en kølemontre fyldt med rejer.
De var alle sammen fyldt med æg på underkroppen.
Alle de æg der lå i den kølemontre bliver aldrig til rejer.
Jeg kan godt lide torskerogn, men helt ærligt, hvis vi ikke har torsk nok, er det så særligt smart at fiske torskene op mens de er fyldt med rogn?
Nej vel?
Håber vi kan stå sammen om at vælge en mere logisk og bæredygtig måde at leve på.
De allerbedste hilsner
fra SusieQ
SusieQ, 31/8-2014 kl. 20.34
PS. Håber ikke du føler dig alt for provokeret af min uhøflige overskrift – det rimede bare!