Det enkle liv

Får altid lyst til at skrive ”nytårstale” på denne tid.

Er hverken dronning eller statsminister, men elsker at gøre status og se fremad.

Hvad har vi nået, hvad er der sket, hvor vil vi gerne hen?

Jeg blev medlem af Venligboerne i 2015.

Kunne slet ikke holde den måde regeringen og medierne omtalte de mennesker på, som var blevet tvunget på flugt fra deres hjem. Mennesker som havde mistet næsten alt.

Livet havde de i behold. Deres eget liv.

De heldige havde også deres børn hos sig og mand eller kone.

Men rigtig mange kom alene.

Rigtig mange havde mistet dem som de holder af.

Og det er ikke gået væk selvom de er kommet herop.

Der dør stadigt mange mennesker i Syrien, Libanon, Jordan og i flygtningelejrene i nærheden.

Vi er et af verdens rigeste lande, men har alligevel ikke råd til at folk kan få den hjemmehjælp de har brug for.

Vi – nej ikke vi!

Regeringen har valgt at spare på uddannelse, på forskning, på børnehaver, skoler, plejehjem, miljø.

Alle de ting som er vigtige for vores fremtid.

Nej de har ikke valgt at spare fordi der kom flygtninge – det er en gigantisk misforståelse, hvis folk tror det.

Regeringen skar også ned på disse ting sidste gang de havde magten.

De har valgt at spare på helt almindelige (og især fattige) menneskers behov.

Fordi de hellere vil give skattelettelser til dem som har nok i forvejen.

Det farlige er hvis det lykkedes dem at skyde skylden på flygtningene.

Så har vi præcis samme situation som da Hitler kom til magten.

Han brugte også nedværdigende og voldeligt sprogbrug om mennesker der havde en anden tro, kultur og hudfarve.

Præcis lige som denne regering og deres støttepartier de gør.

Men det er altså ikke flygtningene der er skyld i vores dårlige økonomi.

Det er dårlig husførelse.

Mangel på visioner og fremsyn.

Mangel på sundfornuft.

Jeg håber sådan at helt almindelige mennesker vil vågne op og tage sagen i egen hånd. For det ser sølle ud for vores vandmiljø og drikke vand i fremtiden, nu hvor regeringen har givet landmændene lov til at droppe randzonerne og sprøjte mere og tættere på vores åer.

Det ser håbløst ud med vores integration, hvis det kun er regeringen der skal bestemme om folk bliver integreret.

Vi er nød til at løse denne opgave sammen. Vi er nød til at række hånden ud og sige goddag.

Giv dansk undervisning og hjælp til at få læst alle de vanskelige breve fra kommunen.

Blive venner med hinanden.

Ellers går det galt for os.

Så får vi også skubbet de nye flygtninge ud på radikaliseringens overdrev.

Vi må huske at disse mennesker har alvorlige traumer og ar på sindet med sig i bagagen og har brug for langt mere omtanke og venlighed end vi normalt tænker.

Det er ikke let at leve adskilt fra dem man elsker, det er ikke let at havde mistet dem man holdt af. Det er ikke let at lære et nyt sprog når man er tynget af sorg, utryghed, mareridt og usikkerhed overfor den fremmede kultur man pludseligt er havnet i.

Et nyt land med andre skikke, anden mad, et underligt svært sprog, noget andet tøj og mennesker der ikke inviterer indenfor i deres eget hjem.

Det er ikke let at lære danskerne at kende.

Men for dem af os som tør åbne op, så vil vi få en gave.

Det er en berigelse at lære disse nye mennesker at kende. For på trods af deres sår, rummer de også en kæmpe stor imødekommenhed. De vil gerne lære, de vil gerne integreres, de vil gerne have nogle nye venner i stedet for dem som de har mistet.

Så ræk hånden ud og sig goddag

 - og køb økologisk og biodynamisk – for regeringen løser heller ikke vores miljø problem, det må vi også selv gøre.

Rigtig godt nytår

fra SusieQ