Det enkle liv

Det er en skøn tid.

Ferie og god tid.

Haven bugner af bær.

Min første smagsoplevelse hver morgen i denne tid, er hindbær.

Først var det de store røde, nu er det de mindre gule hindbær, som bare er kommet af sig selv.

Haven giver mange glæder, der bare kommer af sig selv.

Ribsbusken, der fandt på at den ville vokse ud af stenvæggen på vores brønd, har give usædvanligt mange ribs i år.

Jeg har ellers været hård ved den, og klippet den grundigt tilbage hvert år, for hvad ligner det egentligt at ville vokse skråt ud af en stensætning?

Nu har den belønnet mig med to omgange bær i år.

Første hold blev der lavet saft af.

Da jeg så ville pukke bær til blandet saft, gik det op for mig, at der stadigt var masser af ribs på busken, så anden omgang, gav ribsgele.

Så blev der lavet blandet saft af de gule ribs, røde ribs, solbær og nogle mærkelige bær ’Solstik’, som er en blanding af solbær og stikkelsbær.

Jeg føler mig beriget, hver gang vi kan høste og få noget spiseligt fra vores egen have.

Ribsgele og blandet saft.

Har skrevet til Egmont for at høre om jeg må viderebringe opskriften her, men der er 4 – 5 dages ventetid på at få et svar derfra, så opskrifterne må I vente med, så jeg ikke krænker nogens ophavsrettigheder.

Forstår i fulde drag, hvorfor man holder høstfest.

Min søn gik i en vidunderlig Steiner børnehave, hvor de virkeligt forstod at holde høstfest. De lavede de smukkeste opsætninger med frugt, grønt og blomster.

Man kan ikke leve af hindbær alene, så i morges fik jeg mig en krydderurtemad.

Flødeost, basilikum og purløg, citronolie og krydderurte salt.

Man kan jo bruge alle mulige krydderurter, men det var dem jeg lige havde lyst til i morges.

Ja, de kan altså også blive for små mini mini tomaterne.

Dette blog indlæg bliver lidt rodet, der er så meget jeg gerne vil dele med jer, og layouten er ikke det nemmeste at få til, at se godt ud i dette program. Håber I bærer over med mig.

Jeg har sikkert skrevet om mine høje ærter før, for det er de dyrebareste afgrøder jeg har.

Henry og Vagns høje ærter fra Amerika – sådan hedder de ved Frøsamlerne.

Folk plejer ikke at tro på mig, når jeg siger de bliver to meter høje. Så nu har jeg taget endnu et billede af dem, med en tommestok ved siden af.

I år har jeg haft alvorlige problemer med dem.

Første hold kom fint op, som du kan se på billedet, men anden række jeg såede kom ikke op. Måtte så om 3 gange og have ærter tilbage fra min veninde Karin, som jeg har givet ærter til tidligere, før det lykkedes. Det er måske endda alt for sent de er blevet sået, i forhold til de første.

Så hvis har du nogle sjældne frø, så forær nogen af dem væk, og sig, at du skal have nogen retur, hvis dine engang skulle ’lide skibbrud’.

Det er det, der har reddet mine fra at uddø.

De har overlevet i Danmark i mere end 50 år.

Det var en østriger, der tog dem med hjem fra Amerika for over 50 år siden.

De blev dyrket i min morfars have og i Vagn og Albekkas have overfor, og et par andre steder i Vejle.

Man skal lade de bedste sidde og tørre, så man har til næste års såning.

I nogle år havde jeg problemer med at få dem i jorden, og rådyrene spiste dem, det samme gjorde sneglene.

Heldigvis fik jeg givet nogle til Frøsamlerne,som året efter sendte mig en pose retur, og jeg fik dem derfor reddet med hjælp derfra.

Fællesskab er godt.

Det er ikke søndag i dag.

Det er mandagsskybrudsvejr.

Vi har haft regnen buldrende på vores halvtag i 3 voldsomme omgange, og vandet løber hen over fliserne ind under halvtaget, for det kan slet ikke synke ned i jorden, med den fart det falder. Så pytterne er mega store og vi har en mindre flod løbende ned igennem haven.

Men fint vejr til at skrive ”Søndagsblog” i.

Håber I nyder det derude i sommeren.

Rigtig god mandag

fra SusieQ