Det enkle liv

Hvorfor har vi en blog, der ikke er blevet skrevet på siden slutningen af juli?

Hvad med at rydde op på den, når vi nu skriver om oprydning?

Dem som i sin tid startede bloggen har trukket sig ud. De var netop i gang med en større oprydningsproces, og så var bloggen ved at ryge med i købet.

Det synes jeg var synd.

Ting har sin tid.

Også for blogskribenter.

Jeg er bare et nostalgisk menneske.

Synes at bloggen har så mange vigtige indlæg, der er blevet skrevet igennem årene om ting, som jeg stadigt synes er relevante og vigtige.

Opskrifter der aldrig går af mode. Problemer der stadigt findes.

Løsninger der stadigt er behov for.

Menneskers tanker om bæredygtighed og en mere ansvarlig måde at forvalte livet på.

Derfor betaler jeg hvert år ved kasse 1, for at bloggen kan overleve.

Når der ikke bliver skrevet kontinuerligt på den, så falder ’seertallet’ naturligvis.

Men jeg oplever jævnt hen, at få mails fra mennesker som er blevet opslugt af et blogindlæg, der er skrevet for flere år siden, og som så skriver til os, for at få svar på et eller andet.

Derfor kan jeg ikke nænne at lade den dø.

Jeg kan ikke nænne at ’rydde den op’ ved at lukke den ned.

Fordi jeg synes stadigvæk, at mange af indlæggene er relevante.

Kloden har stadigt brug for mennesker, der tænker sig om. Mennesker der lader sig inspirere.

Mennesker der holder op med at forbruge så meget. Eller forbruger på en langt mere bæredygtig måde.

Mennesker som truer deres børnebørn med, at de får geder, høns og fodbolde i julegave, til glæde for nogle helt andre børn, der bor flere tusinde kilometer væk, i en verdensdel hvor en ged prismæssigt, ville svare til indkøbet af en Tesla her til lands.

Måske får børnebørnene ikke de mærkelige julegaver, men bliver inspireret til at tænke sig om, ved at blive præsenteret for muligheden for at få en ged, leveret et sted i Afrika, hvis de ikke finder på bedre ønsker end det meget dyre it isenkram.

Tænk, det synes jeg i virkeligheden er den allerbedste gave man kan give sine børnebørn, evnen til at tænke sig om og reflektere over de valg vi træffer i livet.

Hvad er det der gør, at det er lige netop det her, jeg ønsker mig?

Min mand var så fornuftig, at stille mig samme spørgsmål en dag jeg var klar til, at investere nogle tusinde kroner i et kursus.

Hvis du har så mange penge, hvad kan du så ellers få for dem?

Hm, jeg ville kunne få skrivetid, i nok godt og vel 15 dage, hvis jeg investerede det samme beløb i et billigt refugieophold – og brugte afspadsering på det (hvilket ikke indgik i regnestykket). Det går jeg nu og fintænker på.

I år er jeg kommet til at gøre det lidt vanskeligt for min søn – det var faktisk ikke med vilje, men da han spurgte mig; ”Hvad ønsker du dig i julegave?”

Svarede jeg: ”Noget der er godt for kloden.”

Rigtig god weekend derude

fra SusieQ