Fattiggården
Skrevet af SusieQ, 27/2-2017 kl. 21.38 | arbejdsliv, børn, forbrug, genbrug, husholdning, hverdag, Mennesker, samfund, Simple Living, tanker, økonomi | Skriv den første kommentar
Den findes ikke mere.
I dag hutler folk sig igennem, alene i deres lejligheder rundt omkring.
Det giver simple living en ny dimension.
Det er godt at leve enkelt.
Det er godt at vi sætter forbruget ned.
Det er fint at genanvende tøj, legetøj, husgeråd og andre ting, der let kan genbruges.
Det er bare ikke så godt at vi laver en under og overklasse i vores land.
Det er især noget møg, at hjælpen til PTSD ramte er, at de ikke får nogen hjælp.
Det er især noget hø, når fattigdommen rammer børn, så de ikke kan gå til sport og være med til børnefødselsdage.
Det skaber ensomhed.
Men langt mere katastrofalt er det, at det i værste fald, rent faktisk kan gå ud over deres intelligens.
Fint at tvinge dovne i arbejde, især hvis der er et job at få.
Ufint at tvinge syge til at arbejde, så de bliver endnu mere syge.
Nedrigt at tage penge fra mennesker helt ude på kanten, uden at tilbyde dem en mulighed for at få det 5 timers job, man kræver af dem.
Jeg vil gerne have at flere genbruger, at flere stopper mad spild, men jeg kan ikke se fidusen i, at tvinge folk til at vælge mellem mad og en god barndom for sit barn.
En almindelig barndom, med fritidsaktiviteter og små fornøjelser, som at deltage i klassekammeraternes fødselsdage.
Jeg synes det er ondt, når skattelettelserne ramme de fattigste familier med børn.
Nej for det er jo ikke dem der har mest brug for det, som har fået skattelettelserne.
Jeg vil gerne betale min skat, for jeg har set mennesker ligge ude på gaden i USA fordi de ikke havde råd til at få tag over hovedet.
Jeg har læst om familier med børn der bor i deres biler. Om børn der kommer i skole uden morgenmad og madpakke.
Børn der ikke har sovet om natten, fordi der var så meget uro og ballade på herberget for hjemløse.
Sådan et samfund synes jeg ikke vi skal skabe her i Danmark.
Har virkeligt svært ved at fatte, at det rent faktisk er det vi er på vej til.
Af politiske årsager.
Ikke fordi vi er et fattigt land.
Nej fordi nogen synes, at dem som har råd til at betale skat, de skal slippe lidt billigere.
Jeg vil personligt hellere betale lidt mere i skat, i stedet for at få et samfund, hvor mennesker er blevet reelt bange for at ryge ud over kanten.
Ud i hjemløshed og total fattigdom.
Hvor familier ikke kan give børn en normal barndom.
Det er en skræmmende udvikling,som gør mig både vred og ked af det.
For det er slet ikke nødvendigt.
Vi har rigeligt med penge i Danmark til at kunne opføre os anstændigt overfor dem, som har brug for hjælp.
Hvis vi ville.
Håber du får en god uge og har råd til at købe det der er nødvendigt for at have en god tilværelse
fra SusieQ
Skriv din kommentar: