Sommerfugle og bier

Du ved det godt.

Der er ikke nær så mange sommerfugle, som da du var barn.

Kan du huske at du løb rundt på engen og prøvede at fange dem, alle de forskellige sommerfugle?

Eller at du stod helt tæt på en sommerfugl og studerede dens lange snabel, som den ruller ind og ud, når den skal suge nektar fra blomsten?

Nærstuderede de fantastiske changerende farver på vingerne og de mange små fine hår den har?

Hvornår så du sidst en sommerfugl? En der ikke var en kålsommerfugl?

Fald i antallet af sommerfugle

Vi er lige kommet hjem fra Berlin.

Midt i bydelen Kreuzberg, var der en lille firkant med vilde blomster, midt i byen, tæt op af en befærdet vej, over for det store fredagsmarked, tæt på floden.

En lille ø af natur – og sommerfugle!

På hele turen fra Danmark til Berlin og hjem igen, fik vi ikke et eneste insekt på forruden af bilen.

Det plejer man på denne årstid.

 

Biernes kummerlige tilstand har jeg skrevet om før, men du får alligevel et link til en TV udsendelse om bier.

DR2 USA indefra Den truede honningbi

Jeg kunne godt tænke mig at lave en folkebevægelse, der vil være med til at redde sommerfugle, bier og andre insekter, så vi ikke får en gold og tom verden uden liv.

Hvis alle nu såede bi – og sommerfugle venlige blomster i deres have og alle andre steder med en bar plet jord, mon ikke det ville gøre en forskel?

De steder hvor der lever sommerfugle er man naturligvis også nød til at beskytte. For når vi kun har monokultur i det meste af landet, så er der jo ikke plads til insekterne.

Når vi sprøjter de fleste af vores marker med gift, så dør bierne. Så dør insekterne. Så dør sommerfuglene.

Besøgte Romsø ud for Kerteminde sidste år. Øen er fredet og der bor ikke nogen fast på øen længere. Det som betog mig, var alle sommerfuglene. Først der, gik det rigtigt op for mig, hvor få vi har tilbage i resten af landet. Her på øen var de alle steder. Sommerfuglearter jeg ikke havde set i flere år, fordi vi har ødelagt deres levesteder.

Vi efterlader en meget fattigere verden til vores efterkommere, hvis de aldrig får lov til at opleve at stå og nærstudere en sommerfugl og se det smukke farvespil i dens vinger.

 

Skriv hvis du har specialviden om sommerfugle levesteder, blomster/planter, der er særligt gode for sommerfugle og bier.

Skriv hvis du har en rigtig god idé, til hvordan vi bedst griber det an.

På forhånd tusind tak fra fremtidens børn.

De bedste hilsner

SusieQ

 

PS. Har tilføjet et par links i vores blogroll der henviser til foreninger der arbejder for insekter og sommerfugle.

 

2 kommentarer

Trackback

Kommentar(er)

  1. Anders Petersen, 7/11-2017 kl. 7.51

    Hej SusieQ

    Jeg synes at det er super godt at du/I vil gøre en forskel i forhold til at gøre noget for insekter, bier og sommerfugle mm. Og på samme tid har et højere formål med at aktivere og bringe ensomme sammen.

    Jeg vil gerne støtte jeres projekt, desværre ikke med arbejdskraft eller penge, men jeg har 10 sommerfuglebuske som I gerne må få af mig og jeg vil gerne komme med dem når jeg på et tidspunkt i det kommende år passer med at I kan modtage dem og jeg kommer forbi Vejle.

    Skrive endeligt til mig vis dette kan have interesse på mail til andersmultiservice(a)gmail.com

    Mange hilsner Anders Petersen

  2. SusieQ, 7/11-2017 kl. 17.22

    Tusind tak Anders :-)
    Har sendt dig en e-mail.
    Al støtte modtages med kyshånd.
    Vi får også Rødknæ frø fra Nykilde.
    Både Lille Ildfugl og Dukat sommerfuglen lægger æg på Rødknæ.

RSS-feed til dette indlægSkriv din kommentar: