Skru op for sanserne og ned for forbruget
Skrevet af SusieQ, 10/1-2024 kl. 19.20 | forbrug, hverdag, Ikke kategoriseret, klima, mad, Simple Living, tanker, Vegetarmad | Skriv den første kommentar
Var på stilhedsretræte i Skovhuset i Sdr. Vissing. Skovhuset
Der var en vegetar med på holdet og i stedet for at lave to retter mad, fik alle vegetarmad.
Anne Mette som stod for maden, lavede den lækreste mad.
Vi var stille når vi spiste. I starten var det lidt ‘højlydt’ at kunne høre de andre og sig selv tygge, mens der ikke blev sagt et ord.
Det som også sker når man ikke må tale, hverken med mad i munden eller uden, det er at alle ens sanser skærpes, men især smags-og lugtesansen. Maden smagte fantastisk.
Vi fik en brombærtærte til dessert på anden dagen – og den smagte så utroligt godt at jeg kom til at græde over det. Både over smagen og særligt af taknemmelighed, over at nogen stod og lavede så lækker mad til os.
Vi havde mange ledige timer på retræten, og sidst på eftermiddagen sad jeg og mediterede over stilheden.
Fik oplevelsen af at kunne læne mig ind i stilheden, og at noget større holdt mig.
Samtidig blev jeg bevidst om det lille rum jeg boede i. Enkelheden i rummet. Enkeltheden i maden. Hvor lidt man egentligt behøver, når man er opmærksom. Nyder måltidet. Har god tid til at være nærværende, og ikke har travlt med at fare af sted, og dække over de følelser, som man ikke orker at se i øjnene eller føle, men som vi konsumerer og forbruger for at dække over – den der nagende fornemmelse af, at livet bare flyver af sted med os, og vi ikke lever det liv vi drømmer om, når vi ikke har tid til at være nærværende, men bare javer af sted.
Hvor lidt vi egentligt i virkeligheden har brug for, for at være tilfredse.
En seng, et bord, en håndvask, mad på bordet – og tid til at trække vejret. Tid til at nyde solen og regnen. Tid til at smage maden.
Tid til at gå en tur. Så kan man være tilfreds, så gør en brombærkage en lykkelig.
Det er et enkelt og simpelt liv
med fylde.
Skriv din kommentar: