Hvor svært kan det være
Skrevet af Lene Klarafine, 20/2-2007 kl. 15.15 | diverse, forbrug, tøj | 1 kommentar
Så er fastelavn overstået – for denne gang.
Jeg er ret vild med at sy og har de sidste par år selv lavet kostumer til min søn, men jeg tænkte, at han nu måske ville være noget så avanceret, at mine evner ikke slog til.
Der kom mange gode (og lette) forslag frem, men til sidst låste han sig fast på Superman. Jeg begyndte straks at overveje hvordan kostumet skulle laves og kunne jo godt se, at en købt Supermanbluse (med det rigtige logo) kunne hjælpe mig godt på vej, men det kunne jeg ikke lige finde.
Efterhånden gav jeg op. Han har godt nok en bluse, han fik i barselsgave, men den er forlænget én gang med rødt stof og er for forvasket. Det har i bogstavligste forstand i flere år været yndlingsblusen. Så har han en strikket en, men den var ikke helt rigtig og bl.a. ret kraftig i det, så jeg tog i legetøjsbutikken for at købe et flot og færdigt Superman kostume til ham – sådan et med indbygget bælte, kappe og ikke mindst muskler, men ak og ve. De kunne ikke fåes i så små størrelser længere. Jeg ringede rundt og alle steder havde de udsolgt i str. 104. Nå, så måtte moren alligevel i gang og inde på Internettet var der et godt billede af Superman.
Min søn fortalte selv, at han jo skulle have sin Superman-bluse på, de lange blå underbukser, røde strømper og røde underbukser (til at ta’ udenover – vel at mærke), en rød kappe og et gult bælte med Supermantegnet i gult og så noget rødt. Så måtte jeg altså i gang ved symaskinen og fik lavet rød kappe og gult bælte, der blev sat stropper på de røde underbukser og min søn strålede som en sol. Flere dage før fastelavn rendte han rundt i Supermantøj og det blev vasket hver dag, så han kunne få det på fastelavnssøndag og dagen efter i børnehaven.
Og ja, hvor svært kan det være. I min verden skulle bukser og bluse have samme farve og blusen måtte ikke være grov strik. Det lidt kluntede logo på bæltet blev stolt vist frem, på trods af, det ikke var så regelmæssigt som de købte. Jeg tror ærlig talt ikke, at min søn havde været gladere ved det købte kostume og jeg fik lov at gi’ kærligheden ved at sy til ham.
Og min datter? Ja hun fik grønt på fra top til tå og et hjemmesyet skørt at skinnende blade, så hun var den sødeste lille blomst og også hun strålede som en sol.
Lene
Lotte, 21/2-2007 kl. 10.20
Ih, Lene, det er bare godt gået, det må være et dejligt talent at have, at sy. Vores store dreng ville være cowboy. Det var han også sidste år. Så det var lige til at gå til