Hvor køber du tøj?
Skrevet af Lisa, 22/6-2006 kl. 6.06 | forbrug, tøj | 8 kommentarer
I mandags havde jeg en intens diskussion med min kollega ang. tøjproduktion og -forbrug. Afledt af de Fair Trade-bananer jeg havde købt til mit mellemmåltid og det dokumentarprogram som DR havde annonceret – Når tilbud dræber (som jeg ikke fik set).
Altså – hvad gør den kloge?
Nytter det overhovedet at gøre noget?
Er det ikke bedre at have dårligt, sundhedsskadeligt arbejde end at have … intet arbejde?
osv. osv.
Min holdning er helt klart at det nytter noget.
Vi kan som forbrugere vælge at lukke øjnene og købe billigt – godt tilbud! – spar! – køb mere! – nyt!
Eller vi kan vælge at lægge vores penge hos forhandlere der gør en forskel, der har en etisk indkøbspolitik, der kan lægge pres på deres leverandører.
Vi kan hjælpe hinanden med at huske det, med at finde forretninger der forhandler de produkter der er gode for os, for vore medmennesker, for jorden, med ikke at overforbruge.
Jeg vil i hvert fald gerne have hjælp til det. Mit tøjskab indeholder mestendels tøj fra H&M, Vero Moda og andre billige tøjforhandlere, men det er min hensigt at det efterhånden som det slides op skal udskiftes med miljømærket tøj.
Bliv klogere:
Miljø og sundheds hjemmeside – Fakta om tekstiler og tøj
Miljømærker til tekstiler: Blomsten og Svanen
Børnetøj, dametøj m.m. – bl.a. undertøj fra erla.dk (som forhandles af Tøj & Sko, Bilka m.fl.)
Wrights, en butik i København der også sælger via internettet
Grønt ansvar
Baby- og børnetøj: Joha
Læg gerne en kommentar, hvis du har flere gode links til steder der forhandler miljømærket tøj!
TAK for links:
Miljöklon
tradeforlife.dk
vivatex – metervarer m.m.
verde.dk
Skrædderne i Ougadougou
Gymnastiktøj
moloney, 22/6-2006 kl. 8.09
Hvis man surfer på “økologisk bomuld” så kommer der mange firmaer frem nu, til forskel fra for 10 år siden. Non food øko produkter er klart i vækst.
På eco cotton er det nærmest uoverskueligt.
Jeg er pt vil med svenske Miljøklon.
Der er det ved at købe en bluse, der måske er lidt dyrere, men til gengæld bedre i kvaliteten, det betaler sig. En T-shirt til 100 kr holder typisk een sæson. En tilsvarende til 400 kr holder 7 sæsoner. Dvs. den der er dyrere og måske etisk forsvarligt produceret, den koster det halve…..
Rhana, 22/6-2006 kl. 9.47
Det er meget tankevækkende og skræmmende at konfronteres med virkeligheden. Godt at jeg selv styre mine indkøb og BEVIDSTHED igen igen. Hvad er det jeg vil støtte/ikke støtte. Jeg er glad for, at jeg går i genbrugstøj…bliver mere og mere stolt af det og vil ikk købe flere impulsaf de dummekøb mere PUNKTUM
moloney, 23/6-2006 kl. 3.24
Ja, så er der også Vivatex.
Lotte, 23/6-2006 kl. 8.14
Lisa, du rammer et ømt punkt. Lige i disse dage er jeg gået i hardcore selvsving – det hele startede for år tilbage da jeg skrev projekt om multinationale virksomheder og arbejdsforhold i u-landende (har glemt hvad det helt konkret handlede om, men det sidder i sjælen et eller andet sted.) Siden var der debat om H&M. Og så kom Annes tekst her i bloggen. Derefter tv-udsendelsen, som jeg så. (kort sagt)
Ja, det var det der skulle til. Jeg køber sjældent tøj, fordi jeg ikke kan finde ud af det (tosse Lotte), men nu er det bare helt slut. Jeg HAR jo tøj. Og det jeg ikke kan passe – så må jeg jo tabe mig. Det er også sundere end at købe nyt. Genbrug. Og miljømærket tøj. Det må jeg godt købe.
Det er en fin debat du starter, håber det vælter ind med forslag til tøjmærker
Jo, lige en sidste ting: Efter jeg har taget denne beslutning om nul-tøjindkøb, har jeg pludselig ændret syn på det jeg HAR: Jeg synes ligepludselig, det er noget godt tøj, det er sgu da pænt nok, jeg er faktisk rigtig glad for det! Såeh… tænk, det har nærmest revolutioneret mit syn på mit ejerskab af ting. Mig som ellers var nået dertil, hvor ting INTET betyder for mig. Men det er måske meget godt at lave om på DET syn. Igen. Tina Mariette foreslår at man stiller noget af sit tøj op på loftet og ta’r det ned igen efter lang tid. Så er det lissom at få nyt tøj. Jeg syns det er en hamrende god ide.
(Er der nogen grænser for hvor lange kommentarer må være,,, hø-hø…?!)
Anne-Louise, 8/7-2006 kl. 15.44
På hjemmesiden: gossypium.dk er der miljøvenligt gymnastik og yogatøj., hvis nogen har lyst eller står og mangler.
Lisa, 9/7-2006 kl. 22.14
Tak for tippet!
Bente, 10/1-2007 kl. 22.43
Økologisk børnetøj kan blandt andet købes hos http://www.greenchild.dk