Lad tumperne redde verden

.. når nu de kloge ikke vil ..

Jeg var med til årsmødet i Øko-net (Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis) i går.

Temaet i år var ti-året for Kolding-manifestet – eller Tumpernes Manifest, som det osse kaldes – der netop blev til ved Øko-Net’s årsmøde i 1998.
Det var Kolding-manifestet, der blev startskuddet til Klods-Hans Karavanen.

Manifestet kan siges at være en slags opsummering af, hvad er der for påstande, og problemer, den økologiske bevægelse forholder sig til.
Undervejs når man så frem til, at den økologiske bevægelse dybest set handler om meget mere end beskyttelse af natur, og dét at spise de rigtige fødevarer for naturens og / eller helbreddets skyld.
Det også handler om helt andre måder at tænke liv, kultur, politik og samfund på.

Dén vinkling er ret klar for os, der går og nørkler lidt med de grønne bevægelser, men meget svær at få hold på – f. eks. i forhold til det gængse poliske spektrum.
Manifestet gør et forsøg.

Et par af de problemer, der er udgangspunkt for manifestet – som iøvrigt kan læses hér

- Mennesket er en del af biosfæren, og biosfæren er menneskets forudsætning. Vi har alene magten til at destruere den, – det giver ikke retten.

- At forbedre naturen er hinsides menneskets rækkevidde. Vi må nøjes med at leve i den, af den og med den. Det sidste er et krav.

- Det vil kræve syv jordkloder mere, hvis den fattige del af verden skal have et materielt forbrug som den rige verdens i dag. Det finder vi ikke realistisk.

- Social og kulturel armod i den rige verden er snævert knyttet sammen med produktivitetsudvidelserne, den globale økonomi, pengenesgrundlæggende frihedsrettigheder og demokratiets forfald

Der er ialt 17 sådanne teser – som det kan ses – og der er sådan set (for ‘os’) ikke noget ‘nyt’ i dem, men de var en glimrende opsummering.

Det meget tankevækkende, er de betragtninger omkring økologi og demokrati, som dukker op flere steder i Kolding-manifestet – en vinkling på selve demokrati-begrebet, som forekommer ret selvfølgelig for mig, men som de fleste vil ryste på hovedet ad ..
Man kunne sige, det handler om, at reelt og ‘dybt’ demoktrati kun for alvor kan realiseres i overskuelige og lokalt sammenhængende samfund.
Det er meget kompliceret og kan ikke koges ned til enkle ‘slogans’ – prøv at læse manifestet, det er værd at tage nogle diskussioner på.

Hvor kommer så ‘tumperne’ ind.
Jo, det handler om, at hvad der end er af tekniske udfordringer, er det vigtigt, at disse ikke kun løses ved hjælp af tung og kompliceret videnskab og af sociologer og politologer ..
Men at enkel teknik måske kunne give løsninger, der både er billigere, nemmere og langt mere demokratiske ..
At bygge halmhuse og lave lokale pilerensningsanlæg og kompost-toiletter er måske – hvis håndværk og teknik forfines – billigere, langt mere håndterligt og overskueligt end at bygge store boligområder med vældige, teknisk avancerede kloakeringsanlæg …
Det er i hvert fald et forsøg værd – og forsøg bli’r der da osse gjort ..

Og, endnu en passus fra manifestet:

- For over 100 år siden gik bønder ud over hele landet igang med at fyre alt, der bare lugtede af management. Der skulle etableres andelsmejerier og højskoler. De gjorde det som sande tumper midt i en global landbrugskrise med faldende priser. Da de siden fik tilbud om støtte fra staten, sagde de nej tak. Kort efter indførte de parlamentarismen.
Hvor tumpet har man lov at være ?

Tjaaeh … !!??

Skriv den første kommentar

Trackback

RSS-feed til dette indlægSkriv din kommentar: