Det enkle liv

.. eller uafhængighed ..

Lidt i forlængelse af kommentarer til et tidligere indlæg ..

https://www.det-enkle-liv.dk/?p=533

Jeg har det fint med at leve med en vis grad af luksus.
Det er fint, med en pæn indtægt.
Men jeg vil helst ikke være afhængig af det.

Forstået sådan, at det er godt at leve på en måde, så selv en betydelig indtægtsnedgang ikke nødvendigvis betyder, at alting kollapser.
Det giver både mindre stress og større råderum i livet.
Man kan kalde det, en form for kriseberedskab.
Eller omstillingsparathed.
For nogle, kan det være en åben dør til eventyret, til at kunne kaste alt over bord og begynde et nyt liv – i nabohuset eller på den anden side af jordkloden.
Fordi man véd man kan leve på en sten.

Det handler om, ikke at være bundet af meget udgiftskrævende ting.
Bilen er en klassiker.
Det dyre hus, ligeledes.
Det store arsenal af husholdningsmaskiner.
Og også, afhængigheden af stil – i både tøj og boligindretning.
Især det sidste, er en evig kilde til konflikt – og et hyppigt anvendt ammunition til at skyde en hvilken som helst tale om enkelthed i stumper og stykker – men det er en historie for sig.
Endelig er der det besynderlige fænomen, at nogle mennesker – især mænd – kategorisk nægter at lære at lave mad. Så kan man jo kun få mad, hvis man går på café eller restaurant.
Dertil, at rigtig mange er bange for at eksperimentere.

Alt andet lige, er man da mere selvberoende hvis man lever enkelt, på de områder.
Det er ikke synderlig dramatisk, og går ikke engang særlig meget ud over bekvemmeligheden – eller sanseligheden, eller mængden af oplevelser.

At leve uden bil – jamen, man vænner sig til at benytte kombinationen cykel og offentlige transportmidler – kommer langt omkring uden særlige problemer, og får dertil oplevelser, bilister ikke får ..
Det er ressourcevenligt, og det gavner helbredet ..

Huset, boligen .. det vender jeg tilbage til ..

At lave mad .. jamen, jeg har intet på at gå på restaurant eller bruge kantinerne .. det gør jeg selv ganske meget ..
Men jeg KAN lave mad, og jeg GØR det.
Så jeg er ikke hjælpeløs, hvis jeg en dag ikke lige har råd til dén fornøjelse.
Dertil er der den spændende udfordring, i at prøve at leve af ikke for meget kød – f. eks. lege med vegetar-retter – herunder mad, lavet af billige, lokale produkter.
Samme oplevelse, for færre penge og mindre ressourceforbrug. Og et bedre helbred.
Jeg tager det i høj grad som en hobby, og mener så også, at man bør prøve det mens ressourcerne er der – så er krise-beredskabet langt bedre.

På flere punkter, som det ses, kan man få helbredsmæssige gevinster – ganske betydelige, endda.
Så belaster man hverken sygehusene eller medicinalindustrien så meget – og man er mindre afhængig af disse. Så kan disse bruge ressourcerne, når man virkelig får brug for det ..

Som tidligere nævnt, er jeg vokset op med enkelthed.
Og selv om jeg i høj grad er til god mad, og til et godt, bekvemt og afvekslende liv i det hele taget, er det min oplevelse, at med nogle ganske få forbedringer, havde vi dengang, hvad der skulle bruges, til et virkelig godt liv – rent materielt.
Det er en daglig udfordring for mit intellekt, at finde ud af, hvorfor dælen det er nødvendigt med gigantiske mængder af staffage, for lige at hive de sidste 10% hjem, der manglede hos os, for at opnå et rigtig godt liv …