Minimalistisk rejse …

Delvist inspireret af det foregående indlæg, vil jeg lige lægge noget frem, jeg tit har tænkt over.

Hvis nu det en dag virkelig klemmer med energipriserne, og det viser sig der heller ikke h-e-l-t er råvarer nok til at alle (til dén tid) 11 mia. mennesker på jorden ka’ få hver deres lille dyt …
Og tog og busser bli’r fyldte til bristepunktet eller derudover ..

Hva’ så me’ vores rejseliv .. ??

Det er faktisk bedst hvis vi ka’ komme rimelig meget omkring – kontakt har det med at KUNNE være konfliktforebyggende …
.. rent bortset fra det oss’ er sjovt ..

Ja men, så må vi jo bruge cyklen. Eller gå-ben.
Rejsemæssigt, gi’r cyklen en go’ aktionsradius.
Mit bud er, at for en person lige under jævnt go’ form, er 50 km. om dagen en go’ pæn afstand – til at klare, uden panik.
Nemt i godt vejr, muligt osse i regnvejr.

Problemet med at rejse med cykel, er overnatningen.
Det bli’r for dyrt.
Både Bed’n'Breakfast og vandrerhjem er efterhånden oppe i en prisklasse der virkelig hugger i pengepungen.

Telt er en mulighed. Kombineret med naturteltpladser, er man nede på virkelig billig overnatning.
http://www.teltpladser.dk/nyt.htm

Problemet med telte er, at de dels er bøvlede at slå op, dels aldrig er helt tætte …
Der ka’ jo blive skybrud …
Jeg ligger i telt ind imellem, så jeg kender rumlen ..

Jeg har tit tænkt på, hvorfor ikke lave bittesmå ‘no-nonsense’ hytter hvor der bare er en briks, plads til en enkelt, og ingen faciliteter – ud over måske lige lys og en enkelt kogeplade ..
Man har jo egentlig ikke brug for mer’, når man er på farten ..

Jeg var noget forbløffet, da jeg så, at dét er man faktisk ved at lave, på nogle campingpladser.
Se f. eks. hér:
http://www.ribecamping.dk/dansk/hytter/minihytter.aspx

… jamen, så er man pludselig nede i noget der ligner noget der er til at overkomme økonomisk ..
Et netværk af campingpladser med minihytter vil være guld værd dén dag bil-eldoradoet drosler ned …

Sku’ man være flabet, ku’ man måske osse forestille sig sovekabiner som i Japan .. husker ikke helt hvordan konceptet er, men det er noget der simpelthen ligner en ‘skuffe’ med en seng hvor trætte forretningsfolk kan købe en overnatning før næste dags eskapader.
Helt så primitivt er det ikke – men hotellerne er faktisk osse ved at snuse til et marked for no-nonsense low-budget overnatning …
http://ekstrabladet.dk/nyheder/erhverv/epn/article1005797.ece

Sleep-in’s ad bagdøren …
Ikk’ så tosset endda …

3 kommentarer

Trackback

Kommentar(er)

  1. Lotte, 14/8-2008 kl. 21.33

    Hej Carl, vi er faldet for de her shelters som står ude i skovene. Det er luksus med bålplads og ‘toilet’. (Og i nogen skove må man nu tage et lille telt med!)
    http://www.skovognatur.dk/Ud/Aktivitet/Overnatning/
    Og der findes også en camping forening, back to nature, som anbefaler campingpladser, som har mere natur end hoppeborge og vandland og bowlingecentre (og dermed også er billigere at bo på) http://www.backtonature.dk

    …jeg er nu nok mere til shelters end camping, men det er en anden historie… ;-)

    Tak for et inspirerende indlæg! :-)

  2. Henning ;-), 12/7-2009 kl. 18.23

    Der findes to fine Shelder på Læsø det ene ved en
    badesø og her er også bålplads, bænke og lejeplads
    og myg.

    Man kunne måske kikke ind til delfinfestival i
    uge 27 især fordi her er økologisk vegetar mad
    og krerative alternative mennesker og badevand.

    Man kunne jo også købe en gammel sejlbåd for 10,000
    og så campere ved og på stranden.

    I gamle dage kunne man godt finde ud af at bruge vinden til at komme frem med. Mon ikke fremtiden er noget med at bruge elmotore, vindmøller og solfangere og sejlbåde?

    Jeg syntes personlig god om at kunne sejle med sejl
    Man kan sejle næsten hvor hen jeg vil i verden og
    har man en cykkel med er det vel ikke så ringe.
    Hilsen Henning

  3. Leif Stani, 14/7-2009 kl. 12.38

    I am Sailing. havets sprøjt og gode blæst er
    forfriskende for legeme og sjæl. At sejle også
    et udtryk for frihed og udlængsel.
    Tak for tips desangående

    Ps til sidst bliver vi sejlet over floden Styx.

RSS-feed til dette indlægSkriv din kommentar: