Festivalforbrug, dåser og genbrug

Jelling Musikfestival er netop vel overstået.
En skøn festival i strålende sol og helt udsolgt.

Var så heldig at være med til at passe Grønt Forums Klimabod ved campen på festivallens sidste dag.
Vi delte vandmelonstykker ud til de friske der ville svare på en quiz om dåser.
Det var der rigtigt mange der gerne ville.

Festivalfolket kommer jo for at feste og nogle for at feste totalt igennem, af de sidste er der ikke helt så mange der tænker på dåser, affald og affaldssortering.

En af de kvikke hoveder fra Miljøsjakket fik den geniale idé, at vi kunne udlodde en hel vandmelon til dem der kom med en fyldt skraldesæk – udelukkende med dåser i.

Det var så stor en succes, at vi løb tør for vandmeloner, og formanden for affaldssorteringen, kom op til os og sprugte, hvad vi havde gjort, for pludseligt væltede det ind med dåser :-)

Skøn oplevelse at stå i Klimaboden og dejligt at opleve en masse unge mennesker der også synes miljø er vigtigt.

Her er et link til en side med info om dåser som Grønt Forum brugte til quizen på Festivallen;
daser.txt

Håber du får en god uge
Venligst SusieQ

Skriv den første kommentar

Trackback

RSS-feed til dette indlægSkriv din kommentar: