Flexitarer i alle lande ..
Skrevet af Carl, 20/10-2009 kl. 22.26 | diverse | 1 kommentar
.. forener eder …
Jeg har længe interesseret mig for vegetarmad, og har altid spist mange grøntsager.
Også som barn, elskede stuvede gulerødder og porrer .. een af de faste tilbehørs-retter, dengang.
Men vegetar, dét blir jeg aldrig .. med mindre da, jeg bliver ‘tvunget af omstændighederne’.
Jeg kunne godt leve rent vegetarisk … gør det nogle gange, i kortere perioder, men jeg holder også af en stor saftig bøf ind imellem.
Når jeg generelt spiser relativt lidt kød, er det af mange af de samme grunde, som gør, at folk bliver vegetarer.
Af hensyn til sundheden.
På grund af det store brug af naturresourcer, ved at spise kød.
Af dyre-etiske grunde .. jo færre dyr vi spiser, jo bedre vilkår kan vi tilbyde de dyr vi så vælger at bruge, dén vej rundt …
Men også fordi vegetarmad almindeligvis er mere spændende end ‘gængs’ kødmad. (Til gengæld også tit mere besværligt at lave)
Nå, men min pointe er ..
Med interesse for vegetarmad, men uden at være ‘fuldtids’ vegetar, falder man mildt sagt mellem to stole …
Kødspisere synes tit, at man er for ‘hellig’ og for ‘frelst’, sådan lidt det kan da ikke passe, at man frivilligt spiser kødløs mad …
Så skal man da enten være meget fattig, eller være øko-frelst, helsefanatiker og ..
.. ‘bilde sig ind’ vegetarmad smager godt (en vending man tit læser eller hører) …
Men vegetarerne da … ???
Ja, dét er meget værre …
Jeg fik et tip om et on-line netværk for vegetarer, som faktisk så ganske spændende ud ..
.. et godt initiativ, og der er mange spændende debatter …
Jeg ville godt melde mig som bruger, fordi jeg både interesserer mig for opskrifter, og for vegetarrestauranter og –spiseklubber …
Men dét ville næppe være godt for helbredet ..
Det fremgår med al tydelighed, at mange toneangivende på stedet … nåhja, for at sige det mildt, ikke bryder sig synderligt om os ‘deltids-vegetarer’ ..
Vi opfattes helt tydeligt meget værre mennesker end passionerede kødspisere ..
Så jeg skal nok holde næsen væk .. (troede ellers kun det var amerikanske vegetarer der var så meget på dupperne)
Nå, men deraf så min opfordring …
Heldigvis er der faktisk et ord for dét vi gør – os der er en slags ‘ikke-vegetariske grøntspisere’ ..
Vi kaldes ‘Flexitarer’ …
Og vi burde lave vores eget mødested – i hvert fald på nettet …
Går ud fra vi stadig må komme på vegetar-restauranterne …
Hulens nok, at mange virkeligt engagerede mennesker graver grøfter på dén måde …
Ikke meget at gøre ved det .. men man kan da udtrykke sin frustration ..
Lisa Risager, 30/11-2009 kl. 10.06
Jeg melder mig også som flexitar! Herligt ord…