Tryg vandring
Skrevet af SusieQ, 6/12-2009 kl. 12.59 | diverse | Skriv den første kommentar
Så har jeg endnu en film på programmet, Tryg Vestas har inviteret 4 unge mænd med anden etnisk oprindelse med på en 120 kilometers vandretur på Caminoen i Nordspanien.
Jeg har åbenbart noget med vandreture efter min egen lille bitte pilgrimsvandring af det første stykke af Hærvejen.
Men det ser ud til at der er noget magisk ved at vandre på de ældgamle stier, de der spor i landskabet der lyser op af generationers vandring, og der sker noget med en når man går og går.
Noget af alt rodet inde i hovedet forstummer og der kommer en større klarhed og ro.
Især hvis man ikke forstyrres af mobiltelefonen og folks snak.
Tryg fonden havde til formål at nå ind til de her unge og få dem på en bedre kurs.
Så turen her handlede om dialog og at nå ind til hinanden.
De blev alle tilbudet et job i koncernen efter turen.
Det er sådan set mig lidt imod at reklamere for bestemte firmaer især hvis de ikke er økologiske og bæredygtige, men jeg vil gerne fortælle at der kan søges fondsmidler til at skabe mere tryghed i hverdagen via denne fond – så hvis der er nogle ildsjæle der læser disse linjer, og mangler penge til et godt projekt så kan de måske findes her.
Filmen kan bestilles gratis på www.trygfonden.dk
Rigtig god søndag og advent for jer der fejre jul
fra SusieQ
Skriv din kommentar: