Transition Towns .. nu på vej til DK

Eet af de allermest spændende – og allervigtigste – initiativer, for mig at se, der er opstået med udgangspunkt i klimakrise og bekymring for ressourcer og miljø, er nu – måske (endelig) på vej til Danmark.

Det handler om Transistion Towns – oversat til dansk, Overgangs-byer ..

Udgangspunktet er, hvordan skal vi klare os når olien en gang slipper op, og energipriserne – trods teknologiske landvindinger – uden tvivl bliver himmelhøje … ??.
Det felt, man også kalder ‘Peak-Oil-problematikken’.

Det forholder man sig til i overgangsbevægelsen, der blev startet af Rob Hopkins, der i mange år havde arbejdet med permakultur.
Bevægelses idé er at starte en bevidst omstrukturering af lokalsamfundene, så afhængigheden af olie og udefra kommende energi gradvist mindskes.

Eet af de allervigtigste aspekter ved dén forandring, er at få lokal produktion til lokal selvforsyning i gang igen, og at få forretninger og småerhverv ud i byerne igen.
Bevægelsens første konkrete projekt startede i den engelske by Totnes, og beskrives hér:
http://totnes.transitionnetwork.org/

Initiativet har bredt sig til mange byer og lokalområder i adskillige lande, og nu er en gruppe mennesker i gang med at prøve at starte noget op i Danmark.

Jeg læste om det i “Tidsskrift for Perrmakultur”, idet to af folkene bag tidsskriftet også er involveret i Overgangs-initiativet.

Af samme grund foreslår man, at gå i gang med noget i området Ulbølle – Vester Skerninge – Ollerup – Hundstrup, vest for Svendborg på Sydfyn.
Der er også introduktionsforedrag i København.

Læs mere hér:
http://www.netvibes.com/TTiDK#TT_i_DK

Det er noget af en udfordring, hér i DK, tror jeg .. hvor selv Klimabevægelsen kun lige kan holde sig i gang.
Danskerne lider, som det udtrykkes i artiklen fra Permakultur-bladet, af “Sparepære-Syndromet”.
Klima, Peak-Oil og dénslax er noget det offentlige skal tage sig af … den enkelte både kan og skal også, efter anvisninger på hvad og hvordan man skal spare … f. eks. ved at skifte glødepærer ud med sparepærer ..

Dét kan vi forholde os til – men idéen om at gå ud og starte aktivt samarbejde med andre i lokalsamfundet, at få ‘mellemlaget’ mellem det offentlige og det personlige i omdrejninger, det ligger tilsyneladende dansk mentalitet fjernt ..

Det betyder ikke, at man skal gi’ op .. inititativerne er simpelt hen nødvendige .. men at man må starte på dét niveau man nu kan, med de kræfter der nu er lokalt …

Es gibt genug zu tun – packen wir’s an …

.. som eet eller andet olie(!)selskab brugte som slogan for år tilbage …

Skriv den første kommentar

Trackback

RSS-feed til dette indlægSkriv din kommentar: