Det enkle liv

Jeg håber 2010 bliver året hvor folk virkeligt begynder at tage ansvar, i ordets positive forstand; for deres eget liv og for hinandens velbefindende.

Nullerne var egoismens årti.
Det var det årti hvor Danmarks miljø indsats blev bombet tilbage. Hvor der blevet skåret 3 milliarder i miljøstøtten, for så at give en milliard tilbage, og sige at man gjorde en hel masse.

Det var årtiet hvor man lukkede vandmiljøfonden, så folks selv skulle rense forurenede brønde, med det resultat at ¼ af dem i dag er forurenede.

Det var det årti hvor indholdet af sprøjtegifte fordobledes i konventionel dansk frugt.

Det var det årti hvor vi forpassede chancen for at blive førende inden for bioenergi og solenergi.

Det var et årti med ekstrem velstand for danskerne – vi forbrugte så meget, at hvis alle klodens folk havde samme forbrugsmønster som os, så ville det være nødvendigt med 3 jordkloder for at holde trit med ressource forbruget.

Samtidig skar man ned på skoler, plejehjem, hospitaler og brugte ikke penge på at uddanne til, opkvalificere eller udvikle de steder hvor vores eneste ressource – børn og unge hjerner skal trives og udvikles.
I dag hvor der ikke længere er overflod, står vi tilbage med et nedslidt offentligt system, hvor der er skåret ind til benet, og hvor man er nød til at skære endnu mere.

COP15 sluttede deprimerende.
Folk fra hele verden rejste skuffede hjem, på nær dem som blev arresteret og som vi ikke vil give slip på igen – normalt ville vi gøre alt for at slippe af med dem, men et eller andet er gået galt denne gang

Når nu politikerne er så sløve og ikke gider redde kloden, så må vi håbe at folk selv har lyst til at gøre en indsats.
Ved I hvad?
Det tror jeg faktisk godt at folk vil, de har nemlig fattet, at det nytter ikke noget at vente på politikerne.
NU er vi nød til at handle selv.

I radioen fortalte de om et firma den anden dag, som solgte små byvindmøller, til 50.000 kr. Fik desværre ikke fat i hvad firmaet hedder, så hvis der er nogen af jer, der har styr på det, må I meget gerne skrive om det her, tak.
Det positive var at firmaet var blevet kimet ned af 2000 mennesker der ville høre mere om de der byvindmøller.

Jeg har netop selv investeret i en andel i en vindmølle ved Hvidovre, for en dråbe i havet er bedre end 7 meters højvande!!!

Nullerne var også et årti, hvor det af en eller anden grund pludselig blev o.k. at udtale sig grimt om mennesker med anden etnisk baggrund end den olddanske.
Hvor vi blev bange for mennesker der så anderledes ud end os. Hvor medierne fokuserede på en lille folk mennesker der ikke trivedes og derfor lavede en hel del uro.
Jeg husker en socialminister der udtalte at det var godt med ulighed i samfundet, fordi det skaber dynamik.
Ja – og brand i gaderne.
Ulighed er også det stof revolutioner er lavet af.
Den slags har vi ikke tradition for i Danmark og jeg håber heller ikke vi får det.
Derimod håber jeg at 2010 bliver året hvor folk, begynder at se hinanden som mennesker, med de samme behov og ønsker.
Vi vil alle sammen gerne elskes, se vores børn trives, og kunne spise os mætte hver dag. De fleste vil også gerne udvikle sig og bidrage og føle sig anerkendte.
Der er i virkeligheden ikke så stor forskel på os mennesker – hvis vi skræller huden af kan man ikke se forskel.

Gæstfrihed, venlighed, omsorg og et smil kommer man langt med, også selvom man ikke forstår hinandens sprog.
Hjertes sprog forstås af alle.

De allerbedste nytårs hilsner
med ønsket om et vidunderligt 2010 til jer alle
fra SusieQ

PS. I får lige en sang med til dagen i dag – hvor det er det smukkeste klare frostvejr her, og det er simpelthen også hundekoldt.

Nr. 253 i den nye udgave af Højskolesangbogen

Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.

Det er tyst herude,
kun med sagte pik på rude
melder sig den små musvit.
Der er ingen fugl, der synger,
finken kun på kvisten gynger,
ser sig om og vipper lidt.

Det er koldt herude,
ravne skrige, ugler tude,
søge føde., søge læ.
Kragen spanker om med skaden
højt på rygningen af laden,
skeler til det tamme kræ.

Hanen sig opsvinger
på en snemand, sin vinger
klaskende han sammenslår.
Krummer halsen stolt og galer –
hvad monstro han vil, den praler?
Hvis endda om tø han spår?

Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges;
atter vinden om til nord!
Kom, sydvest, som frosten tvinger,
kom med dine tågevinger,
kom og løs den frosne jord!

St. St. Blicher. Af ”Trækfuglene. Naturconcert” 1838. ”Ouverture”.