Soweto, fodbold og cykler

Sydafrika er i år vært for verdensmesterskaberne i fodbold.
Det giver en masse opmærksomhed på landet, og dermed også fokus på nogle af de gode ting, der sker i et land, der ellers er berygtet for at være eet af de mest kriminelle i verden.

På DR1 i går aftes fortalte de om en ung sort, der var vokset op i de barske miljøer i det tidligere ret så berygtede township Soweto.
Han havde lært et liv med rundsave på albuerne og knive i ærmerne i et miljø hvor et liv ikke er så pokkers meget værd.
Alligevel havde han besluttet sig for, at tage skeen i den anden hånd, og bidrage med noget godt og konstruktivt til dét township han jo trods alt holder af.
I udsendelsen så man også, at forholdene faktisk var forbedret enormt i de seneste år, det hele er ikke slum og elendighed.

Nå, men den unge mand fandt på, at ernære sig som turist-guide i Soweto.
På cykel!
Nu tilbyder han cykel-rundture i området, og hans seneste initiativ er en campinglejr for cykelfolket – en slags naturteltplads.
Han blev spurgt, om han ikke var bange for, at gæsterne blev oiverfaldet, når de lå i telt i sådan et område.
Han sagde, i grunden ikke, fordi hele nabolaget er involveret i idéen, og vil tage hånd om de folk der måtte komme i nærheden med ondt i sinde …

Jeg fandt hans hjemmeside
http://www.sowetobackpackers.com/
… syn’s da sådan noget er værd at lægge mærke til …
Både åbnings- og afslutningskampen i verdensmesterskaberne forgår i øvrigt på et nyopført stadion netop i Soweto …
… så der er go’ grund til at tro at vores unge ven får masser at se til det næste års tid …

Skriv den første kommentar

Trackback

RSS-feed til dette indlægSkriv din kommentar: