Den sidste ål
Skrevet af Carl, 7/2-2010 kl. 12.05 | diverse | 3 kommentarer
…. i den store sammenhæng en lille ting, men også et meget håndfast tegn på, at noget ikke er som det burde være …
Jeg var i min lokale Fakta her forleden dag.
Jeg har nogle gange taget en lille pakke med røget ål og røræg til frokost, nemt og lækkert.
De er ikke mere i butikken!
Det havde jeg sådan set osse forventet, ville ske.
For ålen er nær udryddelse.
Næsten en surrealistisk situation for os, der er vokset op i nærheden af de store, vestjyske åer.
Jeg har tilbragt en del lummervarme sommereftermiddage med at fiske med orm og blylod, og især når der var optræk til torden, kunne man sagtens være heldig … Man kunne få en fem-seks store, friske strøm-ål med hjem i posen!
En delikatesse uden sidestykke …
Jeg kendte også senere en del amatørfiskere, der om sommeren hentede ål op i rå mængder, og fik et lille tilskud til lønnen eller pensionen …
Jeg er inkarneret åle-elsker, og har før i tiden jævnligt spist ål til middag.
Hvem husker ikke et rigtigt åle-gilde, stegt ål med persillesovs, den berømte regel med at man ku’ spise lisså mange åle-stykker som man kunne lægge i ring rundt om tallerkenen.
Dèt er slut nu.
Ålefiskeriet og ålegilderne.
http://brakvand.spaces.live.com/blog/cns!6C708086176C2888!2251.entry
Der lægges op til totalforbud mod ålefiskeri i de danske farvande.
Og dét forstår jeg godt.
Ålen er fjernet fra sortimentet i Føtex for et stykke tid siden, og de fleste andre supermarkeder har fulgt trop.
Jeg har osse selv lidt dårlig samvittighed over, at have købt ål, især efter jeg hørte hvor galt det stod til.
Ålebestanden er faldet med 99% over de sidste 40 år!!
Hvad grunden er, vides ikke rigtigt!
Men klimaforandringer menes at bære en del af skylden, sammen med ændrede strømforhold i Atlanten, og parasit-angreb.
Og overfiskeri!
Ål er meget svære at redde, f. eks. ved avl under kontrollerede forhold, fordi ålen kun kan yngle i Sargassohavet, så man kan ikke fange en flok ål og få dem til at yngle i fangenskab …
Fremavlede ål til spisning er opfodret fra larver, fanget i Sargasso-havet, hvilket jo selvfølgelig heller ikke gør tingene bedre …
Ålens situation får mig til at tænke på vandreduens skæbne …
Disse fugle fandtes i Amerika i 1800-tallet i ufattelige mængder.
Omkring 1920 døde den sidste vandredue, i fangenskab.
http://da.wikipedia.org/wiki/Amerikanske_vandredue
De var lidt for nemme at fange, og lidt for lækker en spise for nybyggerne i USA …
Og nu … i dag ålen … i morgen … ???
Lotte, 7/2-2010 kl. 20.53
Det er godt nok sørgerligt. Jeg kan huske helt tilbage fra min barndom, at mine forælre, bedsteforældre, forældre og venner tog på restaurant og spiste stegte ål.
Jeg anede ikke det står så skidt til. Det er godt nok trist. Øv.
Susie, 10/2-2010 kl. 13.12
Jeg synes ikke det er mange år siden at man skrev om at ålens livscyklus stadigt var en gåde.
Kan huske på en ferie som barn, at min onkel havde fanget ål, og en smuttede væk, så hvordan den snoede sig igennem græsset.
Min morfar kom en gang hjem med ål som min mormor skulle tilberede – hun var rasende på ham. Der var ål ud over hele køkkenet.
Han fik strenge ordre på ALDRIG mere at komme hjem med levende ål.
Selv da de lå på panden i små stykker, var der stadigt bevægelse i dem.
Jeg tror jeg var 8 år dengang, og det står helt tydeligt endnu.
Skovdal kro udenfor Vejle har i rigtig mange år reklameret med stegte ål, som det helt store.
Og i min kolonihave hænger der et gammelt foto af den tidligere ejer Vagn, med en ål på næsten en meter han har fanget nede i bækken bagerst i haven.
Nordmændene spiser så vidt jeg ved ikke ål, fordi de ikke vil spise slanger.
Utroligt så mange minder der er forbundet med et enkelt dyr. Og hvor meget fattigere vores verden bliver hver gang der forsvinder et.
Anne Moloney, 10/2-2010 kl. 18.58
Ja, det er rigtig trist. Her hvor jeg bor, i et lavvandet område, har det været en stolt tradition for åæefiskeri og røgning, en det er slut med det