Æbler

Ahh så  er den her igen æbletiden.

Den tid på året hvor Pomona virkeligt hersker.

Du kender godt Gudinden Pomona ikke?  Det er hende der hersker over frugten og hun er også overflodens Gudinde.

Og det er sådan høsttiden er; et stort overflødigheds horn af æbler i alle afskygninger, hvis vi altså vil.

For vi har over 500 æblesorter i Danmark.

Men når du går ned i supermarkedet finder du højest 5.

“Vi har en stor æbletradition her i landet, den må ikke forgå. Mange hundrede sorters mangfoldighed fra generation til generation. Måske de bedste æbler i verden! Hvorfor belemres vi med de kedsommelige importerede?” sådan skriver et chokoladefirma i deres seneste nyhedsmail. Nej jeg må vist ikke sådan sakse deres indlæg uden at kildehenvise, så derfor; det var altså Summerbird der skrev det.

Og de er ikke de eneste, hørte en kort bid af et program  i radioen igår, hvor de fortalte at genbankerne forsøger at få vores mange sorter til at overleve.

En gen bank er en levende “forretning” – nogen skal dyrke æblerne, nogen skal plante træerne i deres have, nogen skal værne om deres vækst, deres stamme, deres velbefindende.

Genbanken er ikke bare sådan en lukket bankboks, som man kan glemme alt om og så åbne igen om 300 år, nej generne skal ud og spire, vokse og gro, og holdes levende.

Hvorfor nu det?

Hvorfor ikke resignere og nøjes med de 5 sorter vi tilbydes i butikkerne?

Fordi vores egne vidunderlige æbler smager af mere, af forskellige ting, og er gode til noget forskelligt.

Fordi monokulturer er sårbare, og hvis de moderne æbletræer får en eller anden sygdom, så er det godt at have en hel genbank med 500 sorter at tage af, for så er der måske en af dem der er resistent overfor angrebet.

Æblesuppe, æblemos, æblemost, æblekys, æbler i skjul, æblemarmelade, æblegelé – åh det er så smukt! De der gyldne dråber mens de endnu slipper grydeskeéen mens man foretager geléprøven.

Det føles som en stor rigdom at have 5 glas gylden æblegelé stående på køkkenbordet.

Min nu afdøde nabos æbletræ med Cox pomona æbler er virkeligt et æbleskud værd.

Forsøgte engang at pode en lille kvist derfra, over på et af mine egne æbletræer, det lykkedes desværre ikke. Håber jeg en dag får tid til, at tage på podekursus, så jeg kan få den slags vidunderlige gamle æblesorter på et af mine træer.

Hver gang der såes en æblekerne, så laver du en ny æblesort.

Det er ikke sikkert den er god, for hvert nysået æbletræ er helt sin egen, og forskellig fra dens “mor”.

Spiseæbler, madæbler, sure æbler, søde æbler, røde æbler, gule, orange, næsten hvide æbler, æbler med tyk skræl, æbler med lyserødt kød, små æbler, kæmpe æbler.

Det er da lidt sjovt. Jeg går og venter spændt på at det træ jeg såede for snart 3-4, (måske 5) år siden skal bære frugt. Jeg må væbne mig med tålmodighed, så vidt jeg ved kan jeg komme til at vente i næsten 10 år. Håber mit lille træ er lidt hurtigere.

Æbler til saft, gelé eller æblekage? Varm ælblekage med kanel og flødeskum, mums.

Evas æble, Adams æbler, æblekind, kernesund.

Kundsskabenstræ – var det mon et figentræ?

Rigtig god søndag

fra SusieQ

2 kommentarer

Trackback

Kommentar(er)

  1. Carl, 10/10-2010 kl. 22.00

    Et À Propos …

    I Syltemae Omstillingsprojekt på Sydfyn er der nogle der har foreslået at gå ud og få fat i alle de æbler der bare går til spilde i folks haver rundt omkring.
    De snakkede om at lave et klistermærke folk kunne sætte op så det kunne ses, at det var OK at hente æbler.
    En slags legalt æbleskod …

    I øvrigt: På Fejø er æbler en livsstil …

  2. Susie, 11/10-2010 kl. 7.25

    På Give egnens museum kan man få presset sine æbler til saft, man skal bare selv sørge for at de er vasket, og have rene flasker med derud.

RSS-feed til dette indlægSkriv din kommentar: