Skam jer!

ALOE VERA

  LUKSUS

BODY LOTION

Til alle hudtyper

Med økologisk aloe vera

Beskytter og plejer huden

DERMATOLOGISK TESTET

Det lyder godt, ikke også?

Som et rent og sobert produkt.

Og hvor blev jeg glad da jeg fik min fødselsdags gave fra mine børn, body lotion, ansigtscreme, håndcreme og skrubcreme i en serie med aloe vera – jeg havde udtrykkeligt ønsket mig økologiske varianter (regnede så med at jeg, hvis jeg var så heldig at få mit ønske opfyldt, ville få en god og sikker kvalitet) og var naturligvis kisteglad, da jeg fik pakket ud.

Det hele blev straks sat ud på badeværelset og taget i brug, men jeg undrede mig lidt over lugten i håndcremen, synes den lugtede lidt af benzin eller olie eller et eller andet ubestemmeligt, over i retning af værksted.

Så var det jeg kom for skade at læse varedeklarationen og deklarationerne.

Og blev tosset – Tosset på firmaet.

I den ”økologiske” aloe vera er der også methylparaben, propylparaben, ethylparaben og parfume.

Ikke nogen rar cocktail, når man gerne vil være fri for allergifremkaldende og hormonforstyrrende stoffer.

Det venlige firma der vildleder forbrugerne på den måde hedder Marinello Cosmetic – DK

Der står bag på flasken;

Aloe vera Luksus serien er dermatologisk testet.

Læs mere på www.netto.dk 

Det forsøger jeg så, men kan ikke finde produktet.

Første gang skriver søgemaskinen at der er opstået fejl på siden, senere skriver den 0 produkter når man søger efter det.

Netto I ved bedre, så SKAM JER!

Det er noget møg I har solgt mine børn. I har vildledt dem og snydt dem til at tro at de købte et godt produkt, ved at skrive økologisk og dermatologisk testet uden på, og så putter I sådan noget stads som parabener i – øv med jer.  

Tag jer sammen, og sælg nogle ordentlige økologiske produkter.

Venligst Susie

13 kommentarer

Trackback

Kommentar(er)

  1. Elisabeth, 11/10-2010 kl. 9.28

    Fysj å fysj!!

  2. Susie, 14/10-2010 kl. 10.29

    :-)

  3. Lise, 14/10-2010 kl. 18.33

    øv hvor er det synd når nu done søde børn har ville forkæle dig.

    Håber I klager over det og får en ordning.

  4. Marianne, 19/10-2010 kl. 20.58

    Man kan desværre ikke stole på sådan noget idag. Har lige set noget mere om kødskandalen og hvad skal man egentlig stille op som forbruger,

  5. Susie, 30/10-2010 kl. 21.53

    Køb økologisk!
    Men ja, det er heller ikke så nemt at opdrive.
    Hvis man gerne vil købe økologisk grisekød, for at undgå at bidrage til svineriet, ja så skal vi vist allesammen presse lidt mere på i butikkerne, for at de får et ordentligt udvalg hjem. P.T er det næsten kun muligt at få hakket kød, hvis det overhovedet er det.

  6. Hennning, 2/11-2010 kl. 19.54

    Hvis man skal leve sundt vil jeg sige at man kan spise
    alt muligt men man bør spise lidt mindre med svinekød
    Hvis man ikke er ked af motion kan man godt købe en
    håndrevet kødhakker i en butik elle på genbrug men de
    en food processer med kødhakker mm er heller ikke dyr

    Jeg vil påstå at det bedste og sundeste man kan købe
    og bruge til sin hud er abrikoskerne olie
    eller mandelolie eller kokosfedt altså ting der er så
    naturlige at de næste kan spise.

    De flest kremer indeholder blandinger af disse olier
    + det overfløsdige, Alkohol, sterin, voks, sæbe, vand,
    konsaveringsmiddel af en slaks og måske fortykelses
    midler og parabener.

    Man kan sagten lave en fornuftig krem uden disse ting
    men eller så anbfaler jeg Aprikos ansigt olie ;-)
    fordi det videnskabelig bevist forynger huden.

    Jeg kan ikke selv tåle Parfume OG KEMI da jeg har MCS

  7. Anna, 29/7-2011 kl. 15.43

    At noget er økologisk er ikke ensbetydende med at det er uden parabener. Det er to forskellige ting. Økologi er måden eks. ingredienserne til en creme er fremstillet på, de kan være dyrket økologisk. Parabener er tilsætningsstoffer som skal sørge for at der ikke kommer svamp og bakterier i cremerne, selvom det vist er bevist at en creme godt kan klare sig fint uden.

  8. Henning, 31/7-2011 kl. 7.51

    Hej Anna.
    Økologi: Grunden til at Økologi er på vej ud af makedet til fordel for Ecologisk og Biodynamisk er at Anders Foch og Co. Lavede om
    på reglerne så der måtte bruges nogle sprøjtegifte noget gødning og GMO afgrøder så
    Dansk Økologi er ikke meget værd længere. Der er nogle få af de gamle Økologer tilbage så der er et spørsmål om tillid mellem venner. Det er heller ikke meget værd hvis man andvænder plastik flasker, bøtter og plastik poser til Eckologisk eller biodynamisk. Jeg er ikke fanatisk men en af grundene til at jeg vil være delvis selvforsynende og bytte ting og produkter med naboerne er at min filososfi er at det simple er der sundeste. Industri produkter foreksempel kød har ofte været udsat for delvis nedbrydning i selve foarbejdnings processen så der er toxiner og mykrotoxiner.
    inden det når forbrugeren maver via fryseren
    som yderliger sprænger protinerne er der sket noget med bakterier og toxiner. Vi er nogle stykker der forsøger at lave et bytte netværk med produkter. Så er det friske råvarrer fra dag til dag. Jeg er grusom en kylling når ikke
    at blive kold før den er i ovnen :)

    Når du siger cremer så har du alleredes sagt skadelige stoffer. Det bærende element i kremer er fedstoffer eler Olien. For at ale en krem ud af et fedstof er man nød til at tilsætte Aukva=vand og da Fedstoffer ikke kan blandes med vand er man nød til at have en emulgator. Sæbe, proteiner, æg eller andre former for emulgatorer og så er du også nød til at have et konserverings middel. Olier og fedstofer der er rene kan holde i meget lang tid hvis det ikke udsættes for sol lys og ilt.
    Er det i plastik flasker så vil der trænge stoffer fra plastikken over i olien. Tænk på at teposer er forstæket med plastik net ;-)
    og te indeholder eteriske olier ofte der for at
    te kan snage af embalagen. Selv er jeg modstander af at man bruger noget man smøre på kroppen. Simple Living for mig er at leve simpelt ;-) Ingen sukker og få kornprodukter.
    Oliene skal spises ikke smøres på kroppen. Følg naturen biorytme få nok søvn undgå stress der er min opskrift på Simple Living.

  9. Michael, 18/12-2011 kl. 11.35

    De sælger den stadig. Jeg kunne godt tænke mig at vide hvilke basisprodukter af fedtstoffer de bruger. Lugten, når den af granatæbler er forduftet, synes at være meget lig en minkfarm i vestjylland ved pelstid.

  10. SusieQ, 16/1-2012 kl. 23.01

    Ja jeg synes håndcremen lugtede af olie, sådan noget motorolie :-)

  11. Anonym, 2/11-2016 kl. 14.46

    På min Aloe vera luksus håndcreme der står på bagsiden: 5% naturlig og økologisk Aloe vera ekstrakt. Så der står intet om den er fuldt økologisk!

  12. SusieQ, 2/11-2016 kl. 15.53

    Hej Celina
    Det er et gammelt blogindlæg, så måske har de forbedret varedeklarationen siden det blev skrevet. Men det der fik mig op i det røde felt dengang, var at de både reklamerede med økologisk og dermatologisk testet – og det er muligt at 5 % er økologisk og at det er dermatologisk testet, det ændre bare ikke på at de parabener de havde puttet i dengang, er noget rigtigt skrammel. Og at det føles vildledende med alle de positive vendinger, når virkeligheden bare lugter.

  13. spor, 15/7-2018 kl. 14.08

    What’s up, after reading this amazing post i am
    too cheerful to share my familiarity here with mates.

RSS-feed til dette indlægSkriv din kommentar: