Det enkle liv

Ja så er det enden for vores kogræsserko.

De 3 køer bliver hentet for at blive kørt på slagteriet.

Det er den svære del af det.

Men jeg vil gerne have mit kødglade barn med ud at se, at køerne bliver hentet.

Hele kogræsserlauget er blevet inviteret til ‘begivenheden’.

Min søster som jeg deler en kvart ko med, er ikke så begejstret, for hun er bange for at hun ikke vil kunne spise kødet bagefter.

Jeg synes at det er min pligt at vise mit barn, at det vi spiser faktisk kommer et sted fra.

At det engang har været et levende væsen.

Og at det ikke kun er for sjov, at jeg synes vi spiser for meget kød.

Eller at det bare var en dille, dengang jeg gerne ville være vegetar igen, og mødte massiv modstand fra resten af familien.

Måske forstår han lidt mere af det hele, når han ser de 3 køer blive kørt af sted.

Er jeg for barsk?

De bliver jo ikke slagtet der, og jeg går ud fra at det foregår stille og roligt, for det er ikke noget akkord arbejde vores køer bliver udsat for.

Der er ingen der skal stå og slå på dem, som grisene bliver slået hvis de ikke bevæger sig hurtigt nok ind i slagtevognen.

Det gjorde faktisk helt ond i maven, dengang jeg boede til leje på en gård, når de kom og hentede grisene hver torsdag, og jeg kunne høre dem skrige de maks. 2 minutter de fik lov til at få frisk luft i deres liv. Nemlig når de blev gennet fra stalden over i vognen til slagteriet.

Jeg havde selv lige være indespærret i 10 uger på et sygehus, og var ved at gå i spåner over ikke at kunne komme ud og få frisk luft.

Derfor følte jeg så meget med de stakkels svin, der kun denne ene gang i livet fik lov til at opleve to angstfyldte minutters frisk luft.

Jeg er glad for at vores ko (som er en stud) har fået lov til at have et helt liv ude i det fri.

Når vi nu alligevel vil spise kød, så kan vi da i det mindste sørge for at dyrene har haft et ordentligt og værdigt liv før vi slår dem ihjel.

Spørg efter økologisk kød når du handler, så er der nemlig nogle krav til dyrevelfærd der skal opfyldes, og dyrene bliver heller ikke fodre med gen-splejset foder, som de konventionelt opdrættede dyr de bliver.

Gentager jeg mig selv?

Ja men vi er ikke kommet ret langt!

Når jeg sprøger efter økologisk grisekød i min dagligvarebutik, kan jeg måske, hvis jeg er heldig få hakket kalv og flæsk, men ikke fx. en mørbrad og heller ikke en oksesteg.

Så hvis man er kødspisende øko-fanatiker, som jeg efterhånden er blevet efter at have set de seneste kød-svineri-udsendelser og har fundet ud af, at især grise og høns fodres med gensplejset foder, ja så må man stort set nøjes med at få hakket kød til alle kødfyldte måltider. MEDMINDRE man er med i et kogræsserlaug

De bedste tanker

fra SusieQ

PS. har du nogensinde tænkt på hvor mange stress hormoner der mon hober sig op i kød fra dyr, der bliver så hårdhændet behandlet på vejen fra stalden til slagteriet?

Mon det kan være noget af grunden til at vi danskere generelt er mere stressede?

Efterskrift:

Det var en fin oplevelse at se studene blive hentet.

Vi lavde en lille søndagsudflugt ud til dalen. Min søn var kommet med lidt imod sin vilje, med saluten; “Vil du virkeligt have at jeg bliver vegetar mor?”

Da vi kom var der allerede kommet 3 andre fra kogræsserlauget, og de havde været rundt på marken men kunne ikke finde de 3 stude.

 Marken er nemlig ikke bare sådan et fladt stykke jord, som du sikkert kan regne ud, men derimod en slugt, med bakker, eget vandløb og træer, og så er den kæmpestor, så der er nok af steder at lede efter dyrene.

Vi ventede så på de andre skulle komme, og jeg tror de fleste af os havde forstillet sig at vi skulle være med til at genne de 3 stude ind i transport vognen.

Den stod allerede klar på marken, og havde faktisk stået der nogle dage viste det sig.

For da bondemanden og hans kone kom med traktoren, der skulle trække vognen, havde han en spand foder med.

Og så traskede han ellers ned i den fjerneste ende af marken og hentede studene.

Det vil sige de fulgte selv troligt bagefter ham uden reb, blot med en spand foder som lokkemad.

Den største stud løb selv direkte ind i transportvognen, og en af de mindre fulgte efter, men løb ud igen.

Så gik de to mindste lidt rundt om vognen før de valgte at gå derind igen.

Det smarte trick var at landmanden havde fodret dem inde i transportvognen gennem nogle dage, så de var vandt til den, og vandt til at få foder derinde.

Det er den mest fredelige afhentning af kreaturer jeg nogensinde har set.

 Det var en fin oplevelse, at vi bare kunne stå og  snakke mens dyrene selv frivilligt gik ind i vognen.