Døden af brød alene
Skrevet af Leif, 4/11-2010 kl. 8.35 | forbrug, Kultur, politik, samfund, Sjæl og Ånd | Skriv den første kommentar
Det irationelle aspekt såsom litteratur, teater, myter, poesi og musik en vigtig del af det at være et helt og harmonisk menneske
Senmodernitetens sprogbrug er entydigt præget af rationalitet, teknologi,
managementstyring og økonomisk væxtlogik
Eenstrenget og kommercielt optik; et materielt livssyn. En optik, som den tyske teolog Dorothee Sölle kaldte ‘ døden af brød alene’.
I dansk sammenhæng oplever vi en liberal regerings støtteparti tale om cencur af et teaterstykke om asylanter som ikke falder i deres smag.
Samme støtteparti, vil forbyde arabiske TV-kanaler og paraboler i de såkaldte ghetto-kvarterer rundt om i landet.
De fleste aviser i DK er ukritiske og åndsforladte. Kulturlivet er blevet til, at der skal sælges billetter på det sikre som har succes. Eksperimentel og kritisk teater og kunst bliver nedgraderet og marginaliseret.
Lokale biblioteker bliver nedlagt: rum til at udvide sin horisont og mødes ved kulturelle og folkelige arrangementer, der kan gøre en stor forskel i landdistrikterne/ småbyernes sociale liv, som er hensygnende bl.a. på grund af strukturreformens fraflytning af arbejdspladser, rådhuse osv.
Dette ses også på de merkantile krav til folkehøjskoler, og de højere uddannelser på universitet.
Hartvig Frisch sagde at kultur er vaner. Dertil kan tilføjes at kultur er mere end TV, teater, litteratur og kunstmaleri: kultur er også den facon vi skruer
et samfunds fællesskab sammen. Kultur og politik hænger snævert sammen.
Underholdningskultur passiviserer og fordummer os, så at vi i høj grad risikerer at blive koloniseret af populærkulturens tankeverden, som gør os uengageret, modtagende og upolitiske.
Skriv din kommentar: